Skive-event får millionstøtte til at skabe grønt nationalt samlingspunkt
Tietgenfonden støtter Business Skive med 4,9 millioner kr. til at sætte yderligere fart på udvikling af bæredygtige erhvervsløsninger.

Når den stort anlagte Green Innovation Week løber af stablen i Skive til september bliver det i samarbejde med Tietgenfonden.
Tietgenfonden har besluttet at støtte eventet med 4,9 mio. kroner over de næste tre år. Dermed kan 4.500 elever, studerende, virksomheder, forskere og iværksættere se frem til at samles om den fælles ambition at sætte fart på den grønne omstilling helt frem til og med 2026.
Eventet er kulminationen på et års samarbejde mellem lokale og regionale virksomheder og uddannelsesinstitutioner med fokus på, hvordan særligt de håndværksrettede uddannelser kan bidrage til bæredygtighed og innovation.
"Ved aktivt at inddrage virksomheders grønne udfordringer i uddannelsernes læringsmål arbejder vi hen mod at skabe et nationalt samlingspunkt, der sætter turbo på arbejdet med den grønne omstilling, " fortæller Louise Vilsgaard, partnerskabsansvarlig i Green Innovation Week, der hører under Business Skive.
I Tietgenfonden hæfter uddelingschef Christine Paludan-Müller sig ved, at man i Skive formår at samle uddannelser og virksomheder om en fælles sag, som de unge kan se sig selv i.
"Det er godt set af Business Skive at lade de unge udforske nye veje inden for de håndværksrettede uddannelser og kombinere det med fokus på grønne bæredygtige løsninger til virksomhederne. Løsningerne får vi som samfund brug for i fremtiden," siger hun.
Green Innovation Week er afviklet hvert år siden 2021 og er vokset med gradvist flere aktører lokalt og regionalt. Nu er projektet klart til en national skalering.
"Vi ser frem til i samarbejde med Tietgenfonden at kunne skalere vores lokale erfaringer til nationalt niveau, så vi den måde er med til at sikre, at vi som nation får udviklet de rette kompetencer indenfor den grønne omstilling,” siger Louise Vilsgaard.
Eventet finder sted i Skive torsdag d. 26. september 2024.
Kontakter
Linda Routh KærgaardKommunikations- og projektkoordinatorGreen Innovation Week
Tlf:+45 28 51 63 91lik@bskive.dkTine WickersKommunikationschefTietgenfonden
Tlf:+45 40 70 37 84tw@tietgenfonden.dkBilleder




Om Tietgenfonden
Tietgenfonden støtter almennyttige aktiviteter, der fremmer virkelyst og vækst i erhvervslivet med særligt fokus på kvalitet og stolthed i håndværksfagene. Fonden uddeler årligt ca. 40 mio. kr.
Om Green Innovation Week
Green Innovation Week samarbejder med uddannelser og erhvervslivet om at udvikle grønne bidrag, der tilsammen skaber eventet. Green Innovation Week vil skabe en bevægelse på tværs af fagligheder, der i et inspirerende miljø viser, hvordan de håndværksrettede uddannelser bidrager til den grønne omstilling, bæredygtighed og innovation.
Eventet finder sted i Skive torsdag d. 26. september 2024.
Følg pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Når naturen inspirerer byggeriet24.9.2025 14:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Dan-Element præsenterer i samarbejde med NCC og Rambøll prototypen på et optimeret præfabrikeret stribefundament på Green Innovation Week 2025
Presseinvitation: Bælgfrugter med bas - Tænketanken Frej vender op og ned på klimakommunikation23.9.2025 09:01:05 CEST | Presseinvitation
Rap og grønne visioner samler unge om fremtidens fødevarer, når Tænketanken Frej indtager scenen i Skive den 25. september.
Presseinvitation: Verdens første dør i mycelium præsenteres på GIW 202522.9.2025 13:00:12 CEST | Presseinvitation
Hvordan føles det at åbne døren til fremtidens byggeri, helt bogstaveligt talt? Det spørgsmål besvares på Green Innovation Week i Skive, når Naturpladen og arkitektfirmaet Det Levende Hus for første gang offentliggør prototypen på en fuldskala dør i mycelium. Døren markerer en milepæl i bæredygtigt design og materialeforskning og journalister og medier inviteres med til lanceringen.
Presseinvitation: Kan man bygge af det, der gror?21.9.2025 13:48:45 CEST | Presseinvitation
Fremtidens byggeri spirer frem under Green Innovation Week i Skive Hvordan forvandler man halm, hamp og elefantgræs til smukke og holdbare bygninger? På Temascene 4 til Green Innovation Week mødes landbrugselever, håndværkere, lærlinge, designere, virksomheder, videnscentre og undervisere for at vise, hvordan landbruget kan levere morgendagens byggematerialer, og hvorfor unge vil være med. Presse og medier inviteres til en række oplæg og debatter med stærke cases, visuelle materialer og adgang til frontløbere, der allerede bygger biogent i praksis.
Presseinvitation - Unge hjælper unge: Cirkulär-elever gør klimahandling konkret19.9.2025 09:00:00 CEST | Presseinvitation
Merkura – Nationalt videnscenter for merkantil udvikling – inviterer medier og journalister med når erhvervsskoleelever fra Cirkulär hjælper andre unge med at gå fra klimahåb til handling. Med 'Håbets og Handlingens Træ', to sceneoplæg og en spilcafé vises bæredygtighed uden dommedagsprofetier eller løftede pegefingre – men med konkrete valg i øjenhøjde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum