Magtens Korridorer kommer til Næstved
Den 26. oktober kommer Magtens Korridorer forbi Næstved på deres efterårsturné. Det populære rockband er kendt og elsket af publikum for deres livekoncerter, hvor samspilletmellem orkester og publikum gør at stemningen altid er i top!
Næstved er endnu en gang på kortet, når Magtens Korridorer drager på efterårets turné i 2024. Den 26. oktober står de på scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, og der venter en gedigen live rockkoncert!
Som altid vil en Magtens Korridorer-koncert være et manifest over hele karrieren med mange af de store, klassiske sange - men der bliver også plads til et par nye singler.
Magtens Korridorer har med deres dansksprogede rockmusik og ligefremme attituder forlængst etableret sig som en vigtig del af den danske musikscene. Med deres unikke liveoptrædener formår de at skabe stemning, invitere alle til fest og skabe et frirum fra hverdagens trivialiteter. Koncerterne er bandets hjemmebane, hvor de sammen med publikum igen og igen understreger, at levende rockmusik i godt selskab og med et glas øl i hånden, med overvejende sandsynlighed, er kommet for at blive!
I 2005 udsendte Magtens Korridorer debutalbummet ‘Friværdi’, og siden har de udgivet en række albums, der hver har leveret gedigne hits til det nu imponerende bagkatalog.
I 2021 udkom det anmelderroste album ’Club Promise’ med bl.a. sangene ’Ensom Stjerne’, ’Månelys i Rav’ og titelnummeret, som allerede er blevet en nyklassiker blandt det rock-elskende koncertpublikum. Senest har Magtens Korridorer i oktober 2022 udgivet EP’en ’Nødudgang’, med den smægtende smukke single ’Natsværmernætter’.
Magtens Korridorer består af Johan Olsen (vokal), Niklas Schneidermann (guitar), Rasmus Kern (guitar og keys), Terkel Møhl (bas) og Anders Ramhede (trommer).
Billetsalget til koncerten den 26. oktober i Næstved starter torsdag d. 1 februar kl. 10:00.
Kontakter
Christian EhlersMarkedsføring og webGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkJohn NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkOm Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Populær partoutbillet parat til endnu en sæson26.4.2024 12:25:21 CEST | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter har i årevis haft succes med deres koncept EN til 10, hvor gæsterne får adgang til 10 udvalgte koncerter med én billet i hånden. Den 1. maj starter Sydsjællands største kulturcenter salget til endnu en sæson fyldt med store musikalske overraskelser.
Annisette Koppel headliner Falgren & Friends Festival Night i Næstved til september22.4.2024 14:28:53 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 14. september får publikum til Falgren & Friends Festival Night en helt særlig oplevelse i Næstved. Her møder de et overflødighedshorn af prisvindende internationale kunstnere fra øverste skuffe, når den 4-dobbelte DMA-vindende violinist og komponist Bjarke Falgren inviterer hans musikalske venner med på scenen. Heriblandt en af Danmarks allerstørste stemmer, den legendariske frontkvinde i Savage Rose, Annisette Koppel.
Falchen og hans ”Poetisk triotur” lander i Næstved i 202516.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 18. januar kommer Michael Falch til Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved. Her vil han sammen med to dygtige musikere spille sine smukkeste og mest sigende numre om menneskers vilkår og tingenes tilstand. Billetsalget til koncerten i Næstved er netop startet.
Jacob Dinesen spiller i Næstved til efteråret26.2.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ovenpå en komplet udsolgt forårsturné annoncerer Jacob Dinesen nu en efterårstour og samtidigt et helt nyt album. Efterårets turné kommer forbi Næstved den 16. november.
Kom helt tæt på den klassiske musik med Copenhagen Phil22.2.2024 14:57:56 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Phil præsenterer en enestående og medrivende koncertoplevelse, når symfoniorkestret gæster Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved den 2. maj og inviterer publikum til at bevæge sig rundt blandt de mange spillende musikere – og guides ind i musikken af en fortæller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum