Coop runder milepæl med 2 millioner medlemmer
29.1.2024 12:39:13 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
De senere års vækst i medlemmer betyder, at hele 2.000.000 danskere nu i fællesskab ejer Coop

Coop runder medlem nr. 2 mio. I 2016 var 1,6 mio. danskere medlemmer af foreningen Coop amba. Nu, 8 år senere, har tallet passeret 2 mio. Det betyder, at foreningen har budt velkommen til mellem 25.000 og 70.000 medlemmer om året, siden Coop kunne fejre 150-års jubilæum.
For 200 kr. bliver man medejer af Coop. Det er 2 mio. danskere nu, og derfor er Coop landets største medlemsejede virksomhed målt på antal medlemmer. Fra slutningen af januar markerer Coop at have nået en milepæl i millionklassen.
Sammen ejer andelsselskabets medlemmer knap 1000 butikker, en bank, et investeringsselskab, FDB Møbler og mere til. Både Coop og de selvstændige brugsforeninger i Coop er 100 % ejet af medlemmerne. Der er altså ingen aktionærer, som skal have udbytte af forretningen. Co-op betyder kooperativ, dvs. samarbejde, og det er netop medlemsdemokratiet og fælleseje, som gør Coop helt unik.
Formand i Coop, Lasse Bolander, siger:
”Jeg er glad for, at vi har så mange medlemmer. I Coop gør vi os umage med hele tiden at være blandt de mest ansvarlige og ordentlige virksomheder, samtidig med at vi skal sikre, at vores virksomheder er økonomisk bæredygtige. Vi står på andelstanken og det at tage fælles ansvar for samfundet. Det betyder, at vi går forrest, når det handler om økologi, sundhed, miljø og etisk handel. Men det betyder også, at vi spiller en vigtig rolle i foreningsliv og lokale fællesskaber i både by og på land. Jeg er glad for at se, at flere og flere danskere melder sig ind i Coop, og jeg håber, at mange af dem vil benytte anledningen til at deltage i demokratiet og få indflydelse på foreningen Coop.”
Stor kampagne med ekstra medlemsfordele
Fra den 29. januar til 29. februar kører Coop en stor kampagne for at fejre milepælen. Det betyder, at man som medlem skal huske at vise Coop-kort eller registrere Coop appen, når der handles. I hele kampagneperioden er der ekstra gode medlemstilbud og flere spil i Coop appen. Der er også lodtrækning om 4 store TUI-rejsegavekort blandt alle medlemmer, som handler i perioden (og registrerer kort/app). Se mere om fejringen på https://medlem.coop.dk/
Alle medlemmer er også medejere og ejer med det betalte indskud en lille del af Coop. Ved udmelding betales de 200 kr. tilbage. Medlemskabet giver adgang til personlige tilbud, medlemstilbud, bonus og gratis Samvirke hver måned. Downloades Coop appen, kan der opnås yderligere fordele af medlemskabet. Der kan fx oprettes en FordelsKonto med op til 15% i bonus på en række varemærker, ligesom man kan springe køen over og bruge Scan & Betal løsningen i alle Coops butikker.
Brugsens, SuperBrugsens og Kvicklys butikker har ca. 480 lokale bestyrelser med omkring 3500 medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Alle medlemmer kan stille op til bestyrelsen for at gøre en forskel for sin butik og for sit lokalområde.
Kontakter
Kommunikationsdirektør, Coop amba, Lars Aarup: 30919266
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Lille ny københavnsk chokoladeproducent kommer ud i 300 butikker27.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det, der begyndte i små lokaler på Nørrebro, når nu ud til millioner af danskere. Under et halvt år efter sejren ved Irma-prisen på Coops hovedkontor i september 2025 er Gleans prisvindende træstamme rykket ind i Irmas sortiment, og ud på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen samt udvalgte Brugsen-butikker landet over.
Lille århusiansk fødevareproducent kommer ud i knap 300 butikker24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den århusianske fødevarevirksomhed Nocla har med en innovativ tilgang til fødevareproduktion skabt en moderne dansk og økologisk fortolkning af en klassisk sojasauce. Produktet hedder Shoyu, og det er Noclas første i detailleddet, der nu, som en del af Irma-vareserien, rykker ind på hylderne i SuperBrugsen, Kvickly og udvalgte Brugsen-butikker landet over.
Coop sænker priserne på over 200 mejeri-varer10.2.2026 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Thise Mejeri investerer Coop i prisfald på økologisk mælk
Åbningsdag for ny 365discount ved Diget nærmer sig2.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 6. februar kl. 07.00 åbner den splinternye 365discount ved Diget i Glostrup. Der vil være gaveposer til de første 50 kunder i køen og gratis kaffe til alle fra 06.15 – 09.30.
I dag starter Coops nye medlemsbonus: 5% på alt frisk frugt & grønt27.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag får Coops mere end to millioner medlemmer 5 % bonus på alt frisk frugt og grønt i SuperBrugsen, Kvickly, 365discount og Brugsen – en af de hidtil største bonusforhøjelser i Coops historie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum