Tag med erhvervslivet ind i den parallelle verden
29.1.2024 11:48:30 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Metaverse er for længst trådt ud af sci-fi film og -bøger - og ind i den virkelige verden, så at sige. Fremtrædende danske virksomheder er i fuld gang med at udnytte mulighederne i en virtuel og digital verden, der eksisterer parallelt med den virkelige verden. Men hvad kan det bruges til - af virksomhederne og deres kunder? Det kaster Dansk Industri og Copenhagen Institute for Futures Studies nu lys over – ved hjælp af eksperter og konkrete, virkelige eksempler fra den virtuelle verden. Eller omvendt.

Pressen inviteres til
Nordic AI & Metaverse Summit 2024,
fredag den 2. februar, kl. 9.30,
DI, Industriens Hus,
Rådhuspladsen i København.
Fremtiden er nær, hvor forbrugerne tager VR-brillerne på og går på indkøb hjemme fra samtalekøkkenet.
Dansk og udenlandsk erhvervsliv er godt i gang med udnytte mulighederne i metaverset – det virtuelle, digitale univers, der nu er blevet voldsomt forstærket med anvendelsen af kunstig intelligens.
Tag f.eks. Volvo Cars, som på konferencen præsenterer deres arbejde med digitale, virtuelle prototyper, også kaldet digitale tvillinger, som sparer både tid, penge og materialer når der skal udvikles nye køretøjer. Det fortæller Timmy Ghiurau, XR-pioner og innovationsleder hos Volvo Cars, om.
Eller hør om Coca Colas 'Y3000'-projekt, der er blevet anerkendt som den vigtigste AI-drevne marketingkampagne globalt i 2023. Manden bag er dansker, Tao Legene Thomsen, og projektet blev udviklet i København.
På programmet er også Be My Eyes, som giver syn til blinde og svagtseende.
Be My Eyes er et globalt fænomen, som hjælper 250 millioner mennesker, der er blinde eller har nedsat synsevne. 7 millioner frivillige hjælper med deres egne øjne synshandicappede til at se ved hjælp af mobiltelefon og kunstig intelligens. Opfinderen og ejeren af Be My Eyes er Hans Jørgen Wiberg, som selv er svagtseende. Hør ham fortælle mere.
Karen Borregaard er en af verdens førende UX-forskere og arbejder inden for Meta’s Reality Labs. Med udgangspunkt i erfaringer og forskning vil hun på konferencen afsløre de seneste udviklinger og fremtidige muligheder for metaverset.
Kontakter
Tilmelding og spørgsmål fra pressen: presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI og vietnamesisk partner vinder klimapris ved COP 31 for ny grøn erhvervsuddannelse13.11.2026 13:03:03 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri og Vietnam Chamber of Industry (VCCI) har vundet SB COP Awards i kategorien ”Human and Social Development” ved COP31 i Antalya. Prisen anerkender parternes udvikling af et forløb, som Vietnams regering netop har gjort tilgængeligt for alle landets erhvervsuddannelser. Uddannelsen skal ruste vietnamesiske medarbejdere og virksomheder til grøn omstilling.
DI: Historisk skattelettelse er en investering i Danmarks fremtid12.11.2026 11:34:05 CET | Pressemeddelelse
Tre procentpoint betyder alverden. Når selskabsskatten sænkes for første gang i et årti – fra 22 til 19 procent, får virksomhederne bedre muligheder for at investere i nye maskiner, teknologi og arbejdspladser, hvilket skaber et markant løft af dansk konkurrencekraft.
DI: Skatteaftale giver ro om afgiften på elbiler11.11.2026 21:36:45 CET | Pressemeddelelse
Den planlagte stigning i registreringsafgiften på elbiler bliver udskudt. Det er rigtig godt nyt for den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Industri (DI).
Danmark er i den digitale verdenselite, men halter gevaldigt efter på AI-investeringer11.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark ligger nummer fire på IMDs årlige internationale rangering af digital konkurrenceevne. Men vi er ikke gode nok til at investere i fremtidens teknologi. DI efterspørger et langt stærkere fokus på investeringer i forskning og kritiske digitale teknologier.
Byggebranchens sårbarheder over for kriminalitet er nu kortlagt10.11.2026 08:31:13 CET | Pressemeddelelse
Ny national analyse afdækker de virkemidler og sårbarheder, som kriminelle aktører kan udnytte i og omkring bygge- og anlægsbranchen. Både virksomheder, fagbevægelse og myndigheder spiller en rolle i at få inddæmmet problemerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum