Parkeringspladser i Aalborg når nye prishøjder

Del

I Aalborg stiger priserne på parkeringspladser, specielt i nyere ejendomme og centrale områder. Op til en halv million kroner for p-plads, siger mægler

En privat parkeringsplads er ikke bare noget, der følger gratis med en bolig. Det kan være en stor investering. Foto: Colourbox (foto må kun bruges med artiklen)
En privat parkeringsplads er ikke bare noget, der følger gratis med en bolig. Det kan være en stor investering. Foto: Colourbox (foto må kun bruges med artiklen)

Aalborg oplever nu en stigende trend i priserne på parkeringspladser, specielt i de centrale områder og i forbindelse med nyere ejendomme. 

Denne udvikling afspejler en generel tendens i Danmarks større byer, hvor parkeringspladser bliver stadig mere værdifulde og eftertragtede.

Claus Barret, indehaver og ejendomsmægler hos Home Aalborg, mærker også tendensen:

"I Aalborg har vi set en betydelig stigning i priserne på parkeringspladser siden 2019, især i de nyere ejendomme med egen p-plads i kælderen. Der er eksempler på p-pladser, der er handlet til 400-500.000 kr., " siger Claus Barret og tilføjer, at prisen på en almindelig p-plads centralt i Aalborg nu er omkring 200.000 kr.

De stigende priser er et tydeligt tegn på den øgede efterspørgsel og den begrænsede tilgængelighed af parkeringspladser i Aalborgs bykerne.

Det er ikke kun et lokalt fænomen, men en del af en større national tendens, viser oversigten fra Home.

Faktaboks: Priseksempler på parkeringspladser i danske byer

  • København: 750.000 - 850.000 kr. – op til 1.000.000 kr.
  • Odense: 400.000 - 500.000 kr. i underjordisk parkeringskælder
  • Vejle: P-kælder ca. 400.000 kr., åbne arealer 150.000 - 200.000 kr.
  • Aarhus: Op til 500.000 kr. på Aarhus Ø
  • Esbjerg: 150.000 - 200.000 kr. ved nyere lejligheder
  • Aalborg: 400.000 - 500.000 kr. i nyere ejendomme med egen p-kælder, ca. 200.000 kr. for centrale almindelige p-pladser

Kilde: Home

Kontakter

Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse

Tlf:2043 3614mida@home.dk

Om home

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye