Privatansatte HK’ere henter højeste lønstigninger i 15 år – men målet er ikke nået endnu
30.1.2024 06:00:00 CET | HK Privat | Pressemeddelelse
Forårets lønforhandlinger bliver afgørende, hvis reallønnen skal genoprettes for medlemmerne af HK Privat. Flere ting peger dog på et godt forhandlingsudgangspunkt.
Selvom der er kommet pæne cifre på lønsedlen for mange privatansatte HK’ere i løbet af 2023, så er lønfremgangen fortsat punkteret af de seneste års tårnhøje inflation, hvor pengene er blevet mindre værd.
HK Privats lønstatistik for 2023 viser således en samlet lønfremgang på 3,9 procent, hvilket er den højeste siden årene omkring finanskrisen i 2007 og 2008.
På grund af de seneste års høje inflation har HK Privat-medlemmerne dog, som de fleste andre, lidt et reallønstab – alene i 2022 lød det på hele 6,2 procent. Derfor skal der pæne lønstigninger til igen i år, hvis reallønnen skal tilbage på sporet, siger formand for HK Privat, Kim Jung Olsen.
- Isoleret set er det en rigtig god nyhed, at medlemmernes løn i gennemsnit har taget det største højdespring i 15 år, men det er også meget nødvendigt. Vi er stadig et godt stykke fra målet om at genoprette reallønnen, og derfor bliver forårets lønforhandlinger på virksomhederne afgørende. Her skal der hentes en del, men det burde der også være plads til flere steder, siger han.
Med overenskomstfornyelserne i 2023 blev de medlemmer, der er omfattet af en overenskomst, sikret en stigning på 2 procent på fritvalgslønkontoen med virkning fra 1. marts i år. Der skal dog mere til, hvis de seneste års tabte købekraft skal indhentes, understreger Kim Jung Olsen, og det skal hentes ude på de enkelte arbejdspladser i de kommende måneder.
- Som lønmodtager må man ikke glemme, at forhandlingspositionen stadig er overordnet god. Beskæftigelsen er fortsat tårnhøj, ledigheden blandt HK Privat-medlemmerne er meget lav, og mange virksomheder beklager sig fortsat over mangel på arbejdskraft. Derfor burde virksomhederne også have en interesse i at fastholde de ansatte, de har, ligesom dem, der mangler arbejdskraft, må betale lidt ekstra for at rekruttere, siger Kim Jung Olsen.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine KellermannPresseansvarligHK Privat
Tlf:28568970kathrine.kellermann@hk.dkLinks
HK Privat
HK Privat er HK Danmarks største sektor med 90.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Ny undersøgelse peger på flere gevinster ved en stresspolitik på arbejdspladsen11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HK Privat efterlyser stresspolitikker på langt flere arbejdspladser.
Arbejdet er den primære årsag til stresssygemeldinger blandt privatansatte HK'ere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap hver 5. HK Privat-medlem har været sygemeldt med stress inden for de seneste 3 år. HK Privat efterlyser mere forebyggelse på arbejdspladserne.
HK Privat: Højesteretsdom efterlader hul i beskyttelsen af vikarer18.6.2026 13:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Principiel dom betyder, at medarbejdere fortsat kan være udsendt som vikarer hos samme virksomhed i flere år uden den beskyttelse, som fastansatte kolleger nyder godt af.
HK fælder Det Faglige Hus for CPR-sjusk: Skal betale 10.000 kr. til medlem21.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Faglige Hus har behandlet personoplysninger ulovligt, da de forsøgte at overflytte medlem fra HK A-kasse til Det Faglige Hus A-kasse. Medlemmet selv anede intet og har aldrig talt med Det Faglige Hus.
HK Privat lancerer lønkampagne: Flere skal rustes til at banke på chefens dør19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
HK Privat er nu klar med en række ekstraordinære tilbud, der skal styrke medlemmerne i deres lønforhandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum