Humlerig øl stormer frem
29.1.2024 10:20:14 CET | Bryggeriforeningen | Pressemeddelelse
Danske øl-nyderes tørst efter den humlefyldte øltype India Pale Ale (IPA) synes umættelig. I 2023 solgte bryggerierne i Bryggeriforeningen knap 30% mere IPA end året før. Og de bryggede hele 512 forskellige IPA’er.

Danskerne kan tilsyneladende ikke få nok humlesmag i deres øl. Sidste år sendte Bryggeriforeningens medlemmer 28,8% mere af øltypen India Pale Ale (IPA) ud i butikker og barer. Det viser en opgørelse over salget i 2023.
IPA blev brygget første gang i det 18. århundrede, da tusindvis af britiske handelsfolk og soldater opholdt sig i Indien og savnede tørstslukkende britisk øl. Derfor udviklede de engelske bryggere IPA, der takket være et højt indhold af humle og en høj alkoholprocent kunne klare den tidskrævende sejltur fra England til Indien.
Men IPA er efterhånden blevet et vidt begreb, og sidste år blev der brygget 512 forskellige IPA’er, viser indberetninger til Bryggeriforeningen.
Tilsættes humlen inden kogningen af øllet, får IPA en frisk og bitter smag, mens den bliver mere frugtig, hvis bryggeren lægger humle i øllet efter kogningen. Øltypen byder på et væld af forskellige stilarter, og man få skænket alt fra alkoholsvage Session IPA’ er til Double eller Triple IPA’er med masser af procenter.
”IPA’er går godt til flere af danskernes yndlingsspiser, eksempelvis burger, sandwich og chillikrydret mad. Det kan være en af årsagerne til øltypens popularitet”, siger Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup.
I alt bryggede Bryggeriforeningens medlemmer 1847 forskellige øl i 2023, og mere end hver fjerde af dem var dermed en IPA.
Men selv om udvalget af IPA’er nærmest skummer over, fylder øltypen betydeligt mindre målt på volumen. Således udgør IPA blot 2,5% af den samlede mængde øl.
Den helt store øltype i Danmark er Lys Lager, som tegner sig for hele 85,1% af volumen – fordelt på 56,1% Pilsner og 28,2% Classic. Flere af de danske mikrobryggerier har sat damp under kedlerne med Lys Lager, og derfor voksede udvalget af den øltype fra 267 til 316 forskellige øl fra 2022 til 2023.
Om Bryggeriforeningen
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Alkoholfri øl fortsætter optur19.1.2026 11:39:18 CET | Pressemeddelelse
Vi drak 8% mere alkoholfri øl i Danmark i 2025 end året før. Salget er femdoblet siden 2014, viser indberetninger fra Bryggeriforeningens medlemmer.
Færre danske bryggerier8.1.2026 11:38:08 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danske bryggerier faldt i 2025 for tredje år i træk. Især bureaukrati og høje omkostninger presser små bryggerier. Men samtidig har paletten af forskellige øl næppe været større.
Danske EU-politikere kæmper for pantsystemet15.12.2025 09:38:48 CET | Pressemeddelelse
Det danske pant- og retursystem bliver undergravet af EU-krav om genpåfyldelige emballager, der vil lukke størstedelen af Danmarks mikrobryggerier.
Rekord i antal julebryg10.12.2025 10:45:29 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange forskellige julebryg at vælge imellem som denne jul. Desuden er paletten af julebryg i 2025 den mest farverige.
Skal Danmark ofre sin ølkultur for EU-bureaukrati?24.9.2025 14:54:00 CEST | Pressemeddelelse
27 danske mikrobryggerier vedtog onsdag en skarp udtalelse med opfordring til politisk handling over for EU’s emballagetvang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum