Humlerig øl stormer frem
Danske øl-nyderes tørst efter den humlefyldte øltype India Pale Ale (IPA) synes umættelig. I 2023 solgte bryggerierne i Bryggeriforeningen knap 30% mere IPA end året før. Og de bryggede hele 512 forskellige IPA’er.
Danskerne kan tilsyneladende ikke få nok humlesmag i deres øl. Sidste år sendte Bryggeriforeningens medlemmer 28,8% mere af øltypen India Pale Ale (IPA) ud i butikker og barer. Det viser en opgørelse over salget i 2023.
IPA blev brygget første gang i det 18. århundrede, da tusindvis af britiske handelsfolk og soldater opholdt sig i Indien og savnede tørstslukkende britisk øl. Derfor udviklede de engelske bryggere IPA, der takket være et højt indhold af humle og en høj alkoholprocent kunne klare den tidskrævende sejltur fra England til Indien.
Men IPA er efterhånden blevet et vidt begreb, og sidste år blev der brygget 512 forskellige IPA’er, viser indberetninger til Bryggeriforeningen.
Tilsættes humlen inden kogningen af øllet, får IPA en frisk og bitter smag, mens den bliver mere frugtig, hvis bryggeren lægger humle i øllet efter kogningen. Øltypen byder på et væld af forskellige stilarter, og man få skænket alt fra alkoholsvage Session IPA’ er til Double eller Triple IPA’er med masser af procenter.
”IPA’er går godt til flere af danskernes yndlingsspiser, eksempelvis burger, sandwich og chillikrydret mad. Det kan være en af årsagerne til øltypens popularitet”, siger Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup.
I alt bryggede Bryggeriforeningens medlemmer 1847 forskellige øl i 2023, og mere end hver fjerde af dem var dermed en IPA.
Men selv om udvalget af IPA’er nærmest skummer over, fylder øltypen betydeligt mindre målt på volumen. Således udgør IPA blot 2,5% af den samlede mængde øl.
Den helt store øltype i Danmark er Lys Lager, som tegner sig for hele 85,1% af volumen – fordelt på 56,1% Pilsner og 28,2% Classic. Flere af de danske mikrobryggerier har sat damp under kedlerne med Lys Lager, og derfor voksede udvalget af den øltype fra 267 til 316 forskellige øl fra 2022 til 2023.
Om Bryggeriforeningen
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Flere mikrobryggerier forvandler CO₂ til øl-skum4.7.2024 11:31:06 CEST | Pressemeddelelse
Store bryggerier har i årevis opsamlet den CO₂, som opstår i gæringsprocessen – og senere tilsat CO₂’en for at danne skum i deres øl. Men nu er teknologien skaleret, så den også passer til mikrobryggerierne, som er i fuld gang med at tage den til sig.
Rabat på øl-afgift fremtidssikrer dansk mikrobryg27.6.2024 10:40:28 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale om erhvervsstøtte bevarer halvering af den øl-afgift, som små bryggerier betaler.
Mikrobryggerier jubler over fortsat rabat på øl-afgift20.6.2024 11:08:58 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop fremlagt en erhvervspakke, der bevarer den rabat på øl-afgiften, som små bryggerier tildeles for at klare sig i konkurrencen.
Alkoholfri øl fejrer jubilæum med rekordsalg10.4.2024 14:52:18 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. april er det præcis ti år siden, at grænsen for, hvornår en øl må kaldes for alkoholfri, blev hævet fra 0,1% til 0,5%. Siden er salget mere end firedoblet, og netop nu er salget 20% højere end på samme tidspunkt sidste år.
Mikrobryggerier dør, hvis politikere gennemfører udvalgsforslag19.2.2024 14:26:38 CET | Pressemeddelelse
Frigast-udvalget foreslår at fjerne rabatten på ølafgiften for små danske bryggerier. Det risikerer at lukke en lang række mikrobryggerier, mindske udviklingen af lokalsamfund og begrænse forbrugernes udvalg af øl.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum