Nyt psykiatriteam skal hjælpe børn og unge med psykisk mistrivsel
31.1.2024 14:30:00 CET | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
Det nye tilbud skal gøre tilværelsen lettere for børn og unge med psykiatriske diagnoser og guide dem og deres familier godt videre i livet.

Det nye Psykiatriteam henvender sig til børn og unge i alderen 6 til 18 år, der har bekymrende psykiske udfordringer, er under udredning i psykiatrien eller har en psykiatrisk diagnose, som påvirker barnets trivsel og udvikling.
Psykiatriteamet kan vejlede og hjælpe børnene og deres familier med at koordinere, skabe struktur og overblik i de forskellige indsatser og muligheder, der er omkring barnet/den unge.
Teamet kan fx bistå med kontakten til psykiatri, skole, kommune og frivillige organisationer.
Tre ud af fire familier står uden hjælp
Psykiatrifonden udgav i sidste uge en rapport om psykisk mistrivsel hos børn og de konsekvenser det har for både børn, forældre og samfund. I rapporten fastslås det, at 75 procent af de adspurgte forældre ingen hjælp får fra hverken regional psykiatri eller kommune til at navigere i sundhedssystemet.
Den manglende rådgivning skaber unødigt stress i familien, og det går potentielt ud over både barnets behandlingsforløb, forældrene og eventuelle søskende, ligesom det kan føre til, at en forælder må tage orlov for nærmest at være sagsbehandler eller projektleder i familiens søgen efter den rette hjælp (Kilde: https://psykiatrifonden.dk/files/media/document/Foraeldreundersoegelse.pdf)
Det er netop de udfordringer, som det nye tilbud kommer til at tage hånd om.
Familierne tilknyttes en Familieguide, der guider og koordinerer mellem de fagpersoner - både kommunale og regionale - og de frivillige tilbud, som familien samarbejder med.
Familieguiden sørger for at tingene ikke lander mellem to stole uden at blive samlet op. Omvendt kan teamet også være med til at forhindre, at flere indsatser overlapper hinanden uden at koordinere.
- Med den nye indsats håber vi at kunne aflaste familier, som oven i bekymringerne ved at have et barn, der mistrives psykisk, også er er presset af selv at skulle navigere i junglen af tilbud og indsatser. Det handler ikke kun om at bringe de kommunale tilbud i spil, men også alt det civilsamfundet og frivillige organisationer kan bidrage med, lyder det fra formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Gry Bruun Nielsen.
Et åbent tilbud
Ved at holde hånden under barnet/den unge kan Psykiatriteamet også være med til at forebygge, at psykisk mistrivsel i de unge år udvikler sig til alvorlige psykiske lidelser senere i livet.
- Målet er, at den enkelte unge får opfyldt sin drøm om job og uddannelse og "det gode liv". Også selvom man har en psykiatrisk diagnose med i bagagen, siger Gry Bruun Nielsen.
Psykiatriteamet er åbent for alle og kan kontaktes via Hjørring Kommunes hjemmeside.
Kontakter
Formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Gry Bruun Nielsen
Tlf. 41 93 77 51
Links
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum