Nikolaj Kunsthal

Hvad har Henrik Vibskov & Andreas Emenius, Ava Samii, Louise Lyngh Bjerregaard, Hannah Toticki, Noah Umur Kanber og Lise Haller Baggesen tilfælles?

Del

"Super High End Underground" er titlen på en udstilling, der stiller skarpt på det krydsbestøvende felt mellem kunst og mode i et forsøg på at afdække æstetiske tendenser og aktivistiske bevægelser, der snor sig på tværs af de to domæner. Udstillingen tæller bidrag fra bl.a. Henrik Vibskov & Andreas Emenius, Louise Lyngh Bjerregaard, Hannah Toticki, Noah Umur Kanber og Lise Haller Baggesen.

O Future, still værket "Sublimus"
O Future, still værket "Sublimus" O Future

København er omdrejningspunkt for en særlig kreativ nerve, der forbinder billedkunsten med avantgardemode. Modeugen i København to gange årligt har sat byen på verdenskortet, hvilket tiltrækker mange nysgerrige besøgende, som strømmer til for at opleve designernes nye kollektioner. Men hvor får designerne deres inspiration fra? Og hvordan bruger billedkunstnere mode i deres udtryk?

Fra undergrund til high-end Udstillingen 
Super High End Underground stiller skarpt på mødet mellem kunst og mode i et forsøg på at afdække nogle af de æstetiske tendenser og aktivistiske bevægelser, der for tiden gennemstrømmer en række undergrundsmiljøer i København, f.eks. rave-kulturen som afspejles i både modeindustrien og samtidskunsten. Udstillingen undersøger de gensidige inspirationer og dynamikker, som er på spil mellem felterne, der vekselvirkende gennemsyres af både kunst og kommercialisme. Hvor er der overlap, kontraster og sammenhænge mellem felterne? Og hvad siger det om vores samtid?

I en scenografi skabt af inter.agcy omdannes Nikolaj Kunsthals højloftede Nedre Galleri fra 10. februar 2024 til en sanselig totalinstallation, der består af et mix af medier og formater – fra installationer og videoprojektioner til skulpturer og objekter som folder sig ud i spændingsfeltet mellem kunst og mode, dog med udgangspunkt i billedkunstens præmisser.

En momentan fastfrysning af avantgarden
Autonomi, disruption, identitets- og frihedsfølelse samt fællesskab og tilhørsforhold er indlejrede begreber i flere nichemiljøer, der ofte opstår som en reaktion mod en etableret samfundsnorm. Måske fordi vi lever i en post-pandemisk global krisetid med klimaudfordringer og inflation, er undergrundsmiljøerne præget af en søgen efter mening, bl.a. gennem opløsning af eksisterende samfundsstrukturer. Det kunstneriske eksperiment suppleres med et politisk, aktivistisk engagement med et stærkt ønske om at ændre verden, hvilket påvirker det æstetiske udtryk i modeindustrien såvel som i samtidskunsten.

Udstillingen skal i det lys opleves som en momentan fastfrysning af en ‘aktuel nerve’ i samfundsbilledet, der beskæftiger sig med inspiration som narrativ og flygtigheden som kernebegreb. Helene Nyborg Bay, der er kunstnerisk leder i Nikolaj Kunsthal, uddyber:

”Med Super High End Underground viser vi et øjebliksbillede af den synergi og sammensathed, som eksisterer i professionelle og eksperimentelle miljøer, som arbejder på tværs af billedkunst, mode og design. Her er en ofte helt særlig forbindelse til stede – indimellem også historier om undergrundskultur der på uforudsigelige og komplekse måder baner vejen for nye standarder og tendenser. Disse strømninger ændrer sig hele tiden og er derfor svære at indkapsle. Med denne udstilling forsøger vi at fastfryse et øjebliksbillede af en særlig gren af avantgarden”.

Udstillingen Super High End Underground kan opleves i Nikolaj Kunsthal i perioden 10. februar til 28. juli 2024. Der er fernisering fredag d. 9. februar kl. 16-19

Nøgleord

Kontakter

Billeder

O Future, still værket "Sublimus"
O Future, still værket "Sublimus"
Download
Ava Samii, Altar
Ava Samii, Altar
Download
Hannah Toticki_Apron for Backwards Domestic Labour #2
Hannah Toticki_Apron for Backwards Domestic Labour #2
Download
Noah Umur Kanber, portræt
Noah Umur Kanber, portræt
Download
O Future, still fra værket Sublimus
O Future, still fra værket Sublimus
Download
Ava Samii, Altar
Ava Samii, Altar
Download

Links

Om Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Kunsthal præsenterer især dansk samtidskunst i unikke historiske omgivelser midt i København.

Kunsthallen er beliggende i den gamle Sankt Nikolaj Kirke, der kan dateres tilbage til 1200-tallet. Den smukke arkitektur indgår i samspil med skiftende udstillinger, senest af bl.a. Shane Brox, Mikkel Carl, Radar Contemporary, Ditte Ejlerskov og Nikoline Liv Andersen. Nikolaj Kunsthal har sit fokus på Københavns samtidskunstscene og er optaget af kunstmøder på tværs af genrer, medier og formater.

Kunsthallen præsenterer også løbende koncerter, performances, omvisninger, middage, talks og ikke mindst det nye udstillingsrum Platform, der er dedikeret til unge kunstnere og kuratorer. Læs mere på nikolajkunsthal.dk         

Følg pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye