Socialministeriet

Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civil-samfund skal være bærende værdier i en ny ældrelov

28.1.2024 10:51:53 CET | Socialministeriet | Nyhed

Del

Regeringen vil med en reform af ældreområdet understøtte rammerne for samarbejde, hvor forskellige kommunale, private og civilsamfundsaktører engagerer sig til gavn for de ældre.

Der er brug for at tænke velfærd på en ny måde. Hvor flere byder ind, og hvor kvaliteten er vigtigere, end hvem der leverer velfærden.

Lokalsamfundet omkring os skal spille en markant større rolle, end det gør i dag.

Fællesskaber og foreningsliv gør hverdagen bedre for de ældre – og civilsamfundet giver en anden værdi, mere livsglæde, og det kan forebygge den ensomhed, der plager så mange. Samtidig har dine pårørende ofte vigtig viden om de ældres hverdag, liv og behov, som er vigtig at få i spil.

Ældreminister Mette Kierkgaard siger:

”Velfærd er noget, vi skaber sammen. På tværs af offentlige og private aktører, civilsamfund, lokale fællesskaber og pårørende. Derfor skaber vi nu bedre rammer for inddragelsen af alle dem, der gør forskellen på, om vi har et velfærdssamfund - eller bare en velfærdsstat. Sådan skaber vi en ældrepleje med flere smil, mere glæde og et særligt lys i øjnene hos de ældre.

Private og selvejende leverandører vil blive anerkendt som ligeværdige samarbejdspartnere. Og så skal et tæt samspil med pårørende, lokale fælleskaber og civilsamfund skal være bærende værdier i en ny ældrelov. Naturligvis med respekt for den enkelte ældres ønsker og behov. For det er de pårørende, der ofte har vigtig viden om den ældres liv og hverdag. Mens de frivillige foreninger kan noget særligt, når det gælder fælleskaber og de nære relationer.”

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Socialministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Socialministeriet

Ny aftale skal gøre det lettere at gennemskue kvalitet og pris på botilbudsområdet7.11.2026 13:39:08 CET | Pressemeddelelse

Det er i dag for svært at gennemskue, om kvalitet og pris hænger sammen på botilbudsområdet. Om en borger rent faktisk får den service, som er aftalt. Det går ud over retssikkerheden. Borgerne skal have den hjælp, de har behov for til den rette pris og kvalitet. Derfor er der nu politisk enighed om en ny takstmodel. Desuden er partierne enige om, at forhandlingerne om specialplanlægning sker mellem aftalepartierne.

Nu begynder forhandlingerne om midler til landets mest udsatte borgere20.10.2026 18:29:57 CEST | Pressemeddelelse

Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin tager i dag hul på årets forhandlinger af SSA-reserven. Over 451 millioner kroner fra SSA-reserven skal fordeles, og regeringen fokuserer i år bl.a. på at styrke indsatsen for de grupper, der står med nogle af de største udfordringer i vores samfund. Det gælder udsatte børn, unge og voksne, personer med handicap, sårbare ældre og udsatte borgere med grønlandsk baggrund.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye