Ørum Advice

Der er for langt fra Thy til København

Del

Mette Dencker og Per Ørum, der begge har en fortid som folketingsmedlemmer vil bygge bro til Christiansborg med udgangspunkt i det jyske. De har selv ofte oplevet hvor underrepræsenteret virksomheder og organisationer udenfor Hovedstaden er, når sager blev løftet ind på Christiansborg.

De to tidligere folketingspolitikere Mette Dencker og Per Ørum rådgiver virksomheder og organisationer, der vil i dialog med deres tidligere kolleger på Christiansborg.
De to tidligere folketingspolitikere Mette Dencker og Per Ørum rådgiver virksomheder og organisationer, der vil i dialog med deres tidligere kolleger på Christiansborg. Thomas Rask, Ørum Advice

I de sidste fire år har Per Ørum hjulpet virksomheder og organisationer med at komme i dialog med politikerne på Christiansborg. Han styrker nu indsatsen i sit kommunikationsbureau Ørum Advice ved at engagere den erfarne Mette Dencker, der har solid baggrund fra Folketinget. Tilsammen har det to 18 års erfaring fra Christiansborg, som de primært vil stille til rådighed for virksomheder og organisationer udenfor hovedstaden.

”Som ordfører for landdistrikter og øer gennem 11 år i Folketinget, har jeg en særlig forkærlighed og forståelse for de virksomheder der har valgt at slå sig ned i provinsen, og løfte den prisværdige samfundsopgave det er at skaffe arbejdspladser i lokalområdet. Dem vil jeg personligt gøre alt for at hjælpe med at få deres dagsorden ud, siger Mette Dencker, der selv bor på Djursland. Hun var i sin tid også erhvervsordfører og sundhedsordfører, og undrede sig over den manglende påvirkning fra rådgivere udenfor København.

”Det er ikke tilfældigt at det netop er Mette Dencker som jeg allierer mig med i mit bureau, da hun altid har været en stærk stemme for yderområderne, og derfor passer perfekt ind i mine ambitioner om at skabe et stærkt Public Affairs bureau i min hjemby, Herning. 

”Det er min erfaring, at det i dag ikke er nødvendigt at have adresse i nærheden af Christiansborg for at få dialog med politikerne. Vi foretrækker at være tættere på den hverdag virksomheder og organisationer oplever i det daglige.”, siger Per Ørum. 

De to vil bl.a. sætte fokus på denne problemstilling ved Folkemødet på Bornholm, hvor Ørum Advice har en debatscene ”Scenen for Samfundsansvar.”

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Mette Dencker og Per Ørum
Mette Dencker og Per Ørum
Download

Links

Ørum Advice

Ørum Advice er et kommunikationsbureau med særlig fokus på Public Affairs og Events. Bureauet er stiftet af tidl. MF, Per Ørum i 2020. Ørum Advice har en mission med at inspirere virksomheder til at tage samfundsansvar og en ambition om at bygge bro mellem virksomheder, kommuner og organisationer i provisen og Christiansborg. Ørum Advice står desuden bag debatscenen "Scenen for Samfundsansvar - ESG" i forbindelse med Folkemødet på Bornholm.

https://www.orumadvice.dk

Følg pressemeddelelser fra Ørum Advice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ørum Advice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye