Studerendes innovative idéer har optimeret personalets arbejdsgange

Politikerne i Region Hovedstaden har fra 2023 til og med 2025 sat 3,3 mio. kr. årligt af til at styrke rammerne for, at studerende i samarbejde med hospitalerne kan udvikle innovative løsninger. Løsninger, der både gavner personale og patienter. 

”Sundhedsinnovation handler i korte træk om at forbedre velfærden i vores sundhedsvæsen. Ved hjælp af nytænkning, tværfaglighed og teknologi kan vi forbedre forholdene for patienter og personale på hospitalerne, siger formand for udvalget for fastholdelse og rekruttering Susanne Due Kristensen (S) og fortsætter: 

”Det er vigtigt, at vi på hospitalerne får input fra omverdenen og ved at indgå samarbejder mellem hospitaler og studerende kan nye innovative løsninger opstå.” 

Midlerne går til Region Hovedstadens Copenhagen Health Innovation, som faciliterer samarbejder mellem hospitalerne og kurser på forskellige videregående uddannelser. 

En hjemmesvejset stumtjener

Flere hospitaler i regionen har gennem en årrække gjort sig erfaringer med innovationssamarbejder med studerende, ​og en række af samarbejderne er blevet til løsninger, som i dag er testet og implementeret i klinikkerne.

Et eksempel på, at studerende i samarbejde med sundhedspersonale kan skabe innovative løsninger, kan findes på Afdeling for Nyresygdomme på Rigshospitalet. 

Sygeplejerske Anne Marie Boeskov fortæller, at afdelingen har en hjemmesvejset ”stumtjener”, der fungerer som et arbejdsredskab, som sygeplejerskerne bruger til en af de behandlinger, som patienter får på afdelingen. Afdelingen fik gennem Copenhagen Health Innovation kontakt til studerende fra uddannelsen Bæredygtigt Design ved Aalborg Universitet, og sammen udviklede de løsningen, som var færdig i starten af 2020.

”Vi bruger stort set stumtjeneren hver dag til at blande væsker. Efter at vi har fået stumtjeneren, kan vi lave noget andet, imens væsken passivt løber ned i beholderen og bliver blandet. Før skulle vi selv stå og blande væskerne, og nogle gange skulle vi klemme om posen for at få væsken til at løbe hurtigere igennem. Stumtjeneren gør, at vi sparer tid og fysiske kræfter,” siger hun. 

Stumtjeneren har fire arme og bliver brugt til blanding af væsker til behandlingen plasmaferese. Behandlingen tilbydes f.eks. til patienter, som har fået en ny nyre, lunger eller lever og som danner for mange antistoffer og er ved at afstøde deres transplantat. 

Det er værdifuldt at få et eksternt blik på ens arbejdsplads og rutiner, lyder det fra Anne Marie Boeskov. 

”Samtidig er det også ret ressourcekrævende, og man skal sørge for at stille en konkret opgave og være god til at forventningsafstemme med de studerende i forhold til, hvor meget tid vi kan sætte af til projektet og hermed være væk fra klinikken.” 

Netop dette arbejde kan man også få hjælp til gennem Copenhagen Health Innovation, som kan facilitere og kvalificere denne forventningsafstemning og dialogen med uddannelserne, undervisere og de studerende.  

Sådan hjalp studerende kræftafdeling

Afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital har også haft gavn af at få besøg fra studerende. I kræftafdelingen har flere klinikker fået et nyt system, som optimerer arbejdsgangen for personalet og giver et større overblik i dagligdagen. Systemet er udviklet af fire studerende fra Danmarks Tekniske Universitet, og samarbejdet kom i stand, efter at DTU Engineering Technology rakte ud til hospitalet. DTU Engineering Technology laver og faciliterer samarbejder om innovation med hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Oversygeplejerske Milen Tesfaldet fortæller, at de studerende fik til opgave at løse en udfordring med mange daglige forstyrrelser i Klinik 1.

”Vi oplevede, at vi forstyrrede hinanden rigtig meget, og det var svært at få fat i kollegerne på afdelingen, fordi alle havde travlt. Det skabte frustration,” fortæller oversygeplejerske Milen Tesfaldet om tiden, før prik-systemet blev indført. 

De studerende lavede systemet i løbet af deres forårssemester i 2022, og det er integreret i Sundhedsplatformen, som er et system til patientjournaler, der bruges i Region Hovedstaden. I prik-systemet fremgår det blandt andet, hvornår personalet er i gang med en patient, hvornår de afventer at modtage for eksempel kemo til en patient, og hvornår patienten er færdig. Klinik 1 har i dag brugt løsningen i knap halvandet år, og systemet har ifølge oversygeplejerske Milen Tesfaldet gjort en markant forskel. 

”Det har lettet arbejdet for os alle, fordi vi ikke bliver forstyrret i samme grad som tidligere, og det skaber et bedre flow i dagligdagen. Vi har et langt større overblik i dag. Vi kan hurtigt se, hvem der er presset og skal have en hjælpende hånd af kollegerne. På den måde hjælper systemet os til at prøve at minimere ventetid for patienterne,” siger hun.

Robotten Buddy

På Akut Neurologisk Modtagelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital kan sygeplejerskerne hidkalde robotten Buddy ved hjælp af en tablet. Robotten indeholder nogle af de redskaber, som sygeplejerskerne skal bruge, når indlagte patienter tilkalder dem. 

”Robotten har resulteret i, at sygeplejerskerne får mere koncentreret tid hos patienten. Samtidig er den skridtbesparende for sygeplejerskerne,” fortæller oversygeplejerske Bente Morrison. 

For tre år siden blev afdelingen kontaktet af nogle studerende fra Danmarks Tekniske Universitet gennem Behovsfabrikken, som er en innovationsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

De studerende ville gerne undersøge, hvordan robotter kunne hjælpe sygeplejersker i deres hverdag. Senere vendte de tidligere studerende tilbage med idéen til robotten Buddy, der kan transportere ting, og afdelingen indledte et samarbejde med Yuman, som er den startup-virksomhed, som de tidligere studerende stiftede efter at have lyttet til sygeplejerskernes behov. 

Fakta:

• ​Copenhagen Health Innovation (CHI)​ er Region Hovedstadens indsats for innovative uddannelsessamarbejder og har eksisteret siden 2016. 
  
  
• CHI fokuserer på, hvordan studerende og sundhedsprofessionelle sammen kan komme med løsninger på de udfordringer, som sundhedsvæsenet selv har identificeret.
  
  
• Formålet er at styrke regionens sundhedsinnovation og skabe læring for studerende på videregående uddannelser, som samtidig får et indblik i sundhedsvæsenet.
  
  
• Det foregår ved, at kliniske afdelinger på hospitalerne bliver sat sammen med studerende fra flere forskellige typer videregående uddannelser i et samarbejde om at løse konkrete udfordringer og udvikle nye arbejdsgange eller fysiske produkter og teknologier.
  
  
• CHI er med til at skabe og facilitere samarbejderne og tilbyder derudover bl.a. et 10 ugers forløb til studerende, der har idéer til sundhedsløsninger. 
  
  
• Der blev på regionens budget for 2023 afsat 3,3 mio. kr. årligt fra 2023 til og med 2025 til Copenhagen Health Innovation. Midlerne går til at understøtte og skalere indsatsen med særligt fokus på koordinering på tværs af hospitaler, virksomheder og centre. Der er blandt andet blevet etableret et partnerskab (CHIP), hvor tovholdere på flere hospitaler og arbejdspladser i regionen hjælper med at koordinere projekterne.
  
  
• Fokus på samarbejde på tværs er vigtigt for skalering af indsatsen og erfaringer, så det sikres, at vi bygger på en fælles videnspulje frem for at opfinde de samme processer og løsninger parallelt.