Klar til vinterens kør selv-ferie
Hvad enten turen går mod Alperne i Syd eller fjeldene mod Nord, er det en klog investering at forberede bilen, hvis man vælger bilen frem for fly i vinterferien.

Mange danske familier benytter skolernes vinterferie i uge 7 og 8 til at tage på skiferie, og det er populært at vælge bilen frem for fly, når ski og udstyr skal med. Men en lang køretur i vintervejr medfører risiko for uheld og nedbrud på vejen.
SOS International har mange års erfaring med at hjælpe danskere, der får nedbrud på bilen i udlandet, via Rødt Kort-ordningen. Sidste år fik cirka 1.500 danskere brug for vejhjælp i ugerne omkring vinterferien.
Sådan undgår du en frossen bil
I januar har de nordiske lande ad flere omgange været udsat for særdeles hård frost, og SOS International har oplevet en stigning i Rødt Kort assistancer i de nordiske lande, hvor den primære årsag har været frosne biler.
Man kan selv gøre meget for at forebygge en frossen bil. Det allerbedste er at parkere bilen i opvarmet garage. Hvis det ikke er muligt, kan man i stedet give bilen daglige køreture:
- Vi opfordrer til, at man kører i bilen en halv times tid hver dag. Vi ser mange tilfælde, hvor man er kørt til destinationen og først starter bilen igen, når man skal hjem. I hård frost kan det betyde en frossen bil med døde batterier, som skal bruge noget tid på at tø op og blive køreklar igen, siger Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef for Rødt Kort-ordningen.
Sverige og Norge er populære mål for kør selv-vinterferien. SOS International gør i den forbindelse opmærksom på, at det i de nordiske lande er svært at leje erstatningsbiler, som skal over grænsen. Det kan betyde, at en eventuel hjemtransport bliver helt eller delvist med anden transport end en lejebil.
En tur på værksted før afrejse kan redde ferien
Hvis man vil undgå at spilde dyrebare feriedage på en bil, der skal på værksted i udlandet, har SOS International først og fremmest ét råd: Giv bilen et eftersyn på værkstedet inden afrejse.
- En lang køretur med fuld oppakning er en belastning for bilen, og det kan medføre nedbrud. Vores bedste råd til at forebygge det er en tur forbi værkstedet inden afgang, siger Anette Bjørn Juncher.
Gode råd før afgang:
- Få et værksted til at give bilen et eftersyn
- Undersøg lokale lovkrav til sikkerhedsudstyr (snekæder, trafikveste mm.)
- Afprøv snekæder hjemmefra, så du ved, hvordan de monteres
- Tjek dækmønsteret – det bør være 3-4 millimeter
Gode råd på destinationen:
- Tank diesel lokalt. I udlandet er der ofte tilsat additiver, som forhindrer brændstoffet i at fryse
- Parkér i opvarmet garage – så undgår du en frossen bil, der ikke kan starte
- Hvis bilen ikke står inde, anbefales det at køre daglige ture på 30 minutter
Gode råd særligt for elbiler:
- Indret ruten efter lade-stationer (tjek diverse apps og hjemmesider med oversigt over lade-stationernes placering)
- Vær forberedt på, at strømforbruget kan være større end normalt på grund af opvarmning, køkørsel og lave temperaturer
Rødt Kort:
- Bilister med kaskoforsikring hos de forsikringsselskaber, der er med i Rødt Kort-ordningen, er dækket for vejhjælp i udlandet
- Rødt Kort gælder i de 28 EU-lande og knap 30 lande uden for EU
- Assistancen omfatter bl.a. vejhjælp på stedet, bugsering og hjælp til at komme videre eller hjem
Nøgleord
Kontakter
Anette Bjørn JuncherVagtcentralchefSOS Dansk Autohjælp
Tlf:5118 6085Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
SOS International: En global virksomhed med nordiske rødder
SOS International blev grundlagt i 1961 af Den Kongelige Danske Automobilklub samt Zoneredningskorpset og har en global tilstedeværelse med stærke nordiske rødder.
Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International assistance 24/7/365 inden for de tre driftsgrene: Mobility, Travelcare og Healthcare.
SOS International består af 1.200 kolleger, der til sammen taler 30 forskellige sprog. Derudover har SOS International et omfattende verdensomspændende netværk af mere end 16.500 kvalificerede leverandører, udbydere og partnere, der gør det muligt at hjælpe mennesker over hele kloden inden for områderne rejseassistance, vejhjælp og sundhedsydelser.
SOS International er ejet af nogle af Nordens største forsikringsselskaber, og kunderne er blandt andre forsikringsselskaber og bilproducenter.
Hver dag hjælper SOS International 3.335 mennesker, og har i alt ydet assistance i 189 lande.

Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Sådan forbereder du årets første tur i campingvogn14.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange campingvognsejere udnytter påsken til at tage på årets første tur. SOS Dansk Autohjælp ligger inde med gode råd, der øger sikkerheden, når landets ca. 110.000 campingvogne triller fra vinterhi og ud på vejene.
En forårsklar bil er en gevinst for sikkerheden7.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Solen og lyset er tilbage, det bliver lunere, og påskeferien ligger og lokker lige om hjørnet. SOS Dansk Autohjælp fortæller, hvordan du på nogle få timer og godt med knofedt kan få bilen i topform til sommersæsonen.
Derfor skal du skifte til sommerdæk1.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De rigtige dæk til årstiden giver bedre sikkerhed i trafikken.
Påskeferie i London? Husk forhåndsgodkendelse31.3.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårets fridage indbyder til miniferier og storbyrejser. Hvis turen går til London, skal du være opmærksom på, at Storbritannien har indført nye indrejseregler med krav om forhåndsgodkendelse.
Årsregnskab: SOS International forbereder sig på fremtiden19.3.2025 13:03:10 CET | Pressemeddelelse
SOS International gik ud af 2024 med sit stærkeste resultat i 12 år og står nu stærkere rustet til fremtiden. Det økonomiske overskud skaber et grundlag for strategiske investeringer, der skal styrke positionen som Nordens førende assistanceselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum