Viborg Kommune

Elever tegner striber med grønne budskaber

Del

1.000 elever i 8. klasse skal på workshop og lære, hvordan en visuel stemme kan se ud, og hvordan de kan udtrykke sig ved hjælp af tegninger og bevægelse.

Elever tegner grønne budskaber til Voices of Tomorrow.
Elever tegner grønne budskaber til Voices of Tomorrow.

Energi, forbrug og menneskets samspil med naturen er på programmet, når alle 8. klasser i Viborg Kommune besøger Visuel HF og Viborg Gymnasium i forbindelse med emneugerne Grønne Sammen.

De seneste år har arrangementet været holdt i Tinghallen. I år er det flyttet for at skabe en endnu tydeligere tråd til det visuelle miljø, da både Visuel HF og Viborg Gymnasium har et tæt samarbejde med medieskolerne og The Animation Workshop.

I ugerne, hvor alle elever arbejder med bæredygtighed, kan de 1.000 8. klasses elever blandt andet se frem til en række spændende oplæg i forbindelse med besøget hos Visuel HF og Viborg Gymnasium.

Striber, facilitering og teater

Eleverne møder blandt andre Mikkel Mainz, der er animationsinstruktør, tegner og underviser.

Mikkel Mainz vil blandt andet introducere eleverne til striber og antropomorfisme, og sammen med de unge laver han tegneøvelser og viser, hvordan de gennem tegning kan udtrykke deres holdninger.

- Når eleverne arbejder med tegning som udtryksform, får de samtidig en visuel stemme, som de kan udtrykke deres holdninger igennem, der ikke er det skrevne sprog. Det er stærkt, fortæller Mikkel Mainz.

Thomas Thorhauge er autodidakt tegner og stribemager. Han giver et minikursus i grafisk facilitering, og hvordan de kan bruge tegning, striber, ironi og humor til at skabe budskaber og fortællinger.

Jonas, Anne og Peter fra JapJap Impro, er et trekløver med en fortid hos The Animation Workshop. De laver teater, crowd games og lege, der skal gøre eleverne mere åbne, når de mødes i kreative projekter.

Indslagene koges ned til striber, og når dagen er omme, har alle elever lavet striber med udsagn, der sætter fokus på, hvad vi hver især kan gøre for at bevare og hjælpe vores natur til en grønnere fremgang.

Udvalgte striber indgår i udsmykningen af pladsen til Den Grønne Festival på Nytorv den 15. 6g 16. september, hvor alle er velkomne.

Voices of Tomorrow foregår tirsdag den 5. og tirsdag den 12. september kl. 8.45-14.00 på Viborg Gymnasium.

Fakta Grønne Sammen

14.000 børn og unge fra Viborg Kommunes dagtilbud og skoler deltager i emneugerne Grønne sammen i uge 36 og 37.

  • 55 forskellige læringsforløb for skoler
  • 472 klasser deltager i læringsforløb

Samme forløb kan bookes af flere klassetrin:

  • 21 forskellige forløb til 220 klasser i indskolingen (0.-3. klasse)
  • 31 forskellige forløb til 234 klasser i mellemtrinnet (4.-6. klasse)
  • 20 forskellige forløb til 199 klasser i udskolingen (7.-9. klasse).

Nøgleord

Kontakter

Line Barbara PedersenPædagogisk konsulent, Børn & Unge

Tlf:20 80 11 84

Billeder

Elever tegner grønne budskaber til Voices of Tomorrow.
Elever tegner grønne budskaber til Voices of Tomorrow.
Download

Om Viborg Kommune

Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.

Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye