Antallet af hurtig- og lynladestandere mangedobles
29.1.2024 06:36:54 CET | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Udrulningen af offentligt tilgængelige ladestandere går stærkt. De nyeste tal viser, at antallet af hurtig- og lynladere er henholdsvis firedoblet og fordoblet i 2023.
Antallet af nye offentligt tilgængelige ladepunkter sætter endnu en gang rekord. Samlet set er antallet af ladepunkter på landsplan i 2023 steget med godt 8.100, så der ved udgangen af 2023 var 17.400 ladepunkter fordelt over hele landet. Det svarer til en stigning på 88 procent i forhold til året før.
Særlig stor er stigningen i hurtig- og lynladere. Hvor antallet af hurtigladepunkter er blevet firedoblet i det forgangne år, er antallet af lynladepunkter fordoblet.
- Det er særligt fleksibiliteten i forhold til opladning, der er vigtig for danskerne, når de skal skifte til en elbil. Derfor er det en virkelig god nyhed for pendlere og andre travle danskere, at der kommer så mange nye hurtig- og lynladere. Som elbilist bliver det nu endnu lettere at krydse landet og få hverdagen til at hænge sammen med de mange nye ladepunkter, siger transportminister Thomas Danielsen.
Alene i det sidste kvartal af 2023 er ladeinfrastrukturen blevet udbygget i 82 procent af landets kommuner. Den største stigning har fundet sted på Langeland efterfulgt af Høje-Taastrup, Ikast-Brande, Rebild og Glostrup.
Albertslund, Roskilde og Langeland er samtidig nye på top-20 over kommuner med flest ladepunkter pr. 1.000 indbyggere. Tallene viser, at danskerne trygt kan krydse landet i elbil, da antallet af lademuligheder er stærkt stigende på tværs af landet.
Ser man nærmere på tallene for, hvor der er mindst kamp om ladepunkterne, og antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter pr. 1.000 indbyggere er højst, ligger Fanø Kommune på førstepladsen efterfulgt af Syddjurs, Frederiksberg og København.
Links
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet30.10.2026 14:05:11 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale indebærer, at ansvaret for beredskabsindsatser på øst-vest-korridoren, som skal sikre transporten på tværs af landet – også i krisesituationer – samles i Sund & Bælt Holding A/S.
Regeringen, Enhedslisten og Alternativet er klar med brændstofhjælp til de kommunale ø-færger29.10.2026 10:16:12 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil sammen med Enhedslisten og Alternativet afsætte 25 millioner kroner i 2026 til at kompensere de kommunale ø-færger for de høje brændstofpriser
Otte stationer gøres mere tilgængelige9.10.2026 13:01:04 CEST | Pressemeddelelse
En gangbro med elevatorer, elevatorer ved eksisterende gangbro og tunnel samt hindringsfrie sporovergange skal etableres med penge fra puljen til forbedringer af tilgængelighed.
Energipark skal skabe vækst og erhvervsudvikling i Lemvig8.10.2026 13:42:00 CEST | Pressemeddelelse
En energipark, der skal være med til at skabe nye muligheder for erhvervslivet i Lemvig Kommune, er ved at bliver forberedt. Blandt andet er der planer om en varmtvandsrejefabrik, der har potentiale til at blive en større arbejdsplads for området, som arealet for energiparken vil skulle rumme.
Regeringen sikrer direkte IC5 tog til Struer7.10.2026 12:34:56 CEST | Pressemeddelelse
Med regeringens finanslovsudspil er der afsat 1,8 milliarder kroner, så de kommende IC5-tog også kan køre mellem København og Struer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum