EIFO-analyse: Trods svære betingelser stiftede 2838 nordjyder alligevel virksomhed i 2023
2023 bød generelt på færre nye virksomheder, men 2838 nordjyder trodsede tiderne og stiftede ny virksomhed. Det viser en opgørelse over iværksætteraktiviteten i 2023 fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO.

Selvom tiderne måske ikke er til at etablere ny virksomhed, så var der alligevel en del nordjyder, der valgte at kaste sig ud i iværksætteriet. Det viser en ny analyse fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO.
Ifølge analysen, der i år omfatter enmandsvirksomheder, blev der i hele landet i 2023 stiftet færre nye virksomheder end i 2022. Det samme gælder i Nordjylland.
På landsplan kom 34.544 nye iværksættervirksomheder til, hvilket var 2.228 færre end i 2022. Det svarer til et fald på 6 pct.
I Region Nordjylland blev det til 2838 nye iværksættervirksomheder, hvilket er 194 virksomheder færre - eller 6,4 pct.
Men der er stadig mange gode ideer til nye virksomheder og god aktivitet blandt de nordjyske iværksættere, fremhæver Jacob Christensen Flarup, der er Senior Director og ansvarlig for EIFO’s SMV- og iværksætterrettede indsats i Vestdanmark.
”Stigende usikkerhed om den økonomiske situation og høj inflation har gjort det sværere for danske iværksættere at etablere sig, men det til trods har mere end 2800 nordjyder valgt at etablere virksomhed i det forgangne år,” konstaterer Jacob Christensen Flarup.
Mange kompetente nordjyske iværksættere
I sin hverdag møder han jævnligt både iværksættere og etablerede SMV’er, der søger mere risikovillig kapital til vækstrejsen, deres internationalisering eller grønne omstilling.
”Det er fantastisk at se, at der stadig er så mange nordjyder, der vælger at kaste sig ud i en tilværelse som iværksætter. Det vidner om, at der trods alt stadig er en hel del gode ideer og kompetencer derude, som får lov til at blive til noget. Det er også det billede, vi møder, når vi er ude i iværksættermiljøerne. Det er topmotiverede og kompetente mennesker, der er realistiske omkring den kapital- og vækstrejse, de skal ud på. Det lover godt for væksten i de kommende år,” siger Jacob Christensen Flarup.
Aalborg, Hjørring og Frederikshavn i top
På landsplan er det igen de store byer og kommuner, der har registreret flest nye virksomheder.
Derfor er det heller ikke overraskende, at Aalborg med 1137 registreringer er hovedleverandøren af nye virksomheder i det nordjyske. Men hvor det er gået tilbage i Aalborg, så er det gået frem for både Hjørring og Frederikshavn, der med 310 og 272 nye iværksættervirksomheder leverer henholdsvis næst- og tredjeflest nye virksomheder. Hjørring havde fem flere og Frederikshavn 20 flere i 2023 end i 2022.
Også Thisted, Vesthimmerlands og Læsø kommuner har flere nye virksomheder i 2023 end i 2022, selvom det for Thisted og Læsø kan tælles på op til to fingre. I Vesthimmerlands Kommune skal man bruge alle sine fingre, hvis man har ti af dem.

Nordjylland har færrest iværksættere
Fordelingen regionenerne imellem følger samme stabile mønster som tidligere år, fremgår det af EIFO’s analyse. Det er altså ikke nogen nyhed, for sådan plejer det at være: Nordjylland er den region med færrest iværksættere.
Region Hovedstaden er fortsat regionen med flest nye iværksættere. Her kom 14.189 nye iværksættere på banen i 2023. Derefter følger Region Midtjylland med 6963 nye iværksættervirksomheder, Region Syddanmark med 6153, og Region Sjælland med 4401. Til sidst kommer Nordjylland med 2838 nye virksomheder.
”Vi kommer jo ikke udenom, at vi har et fald i antallet af nye iværksættervirksomheder – og det er det laveste antal i mange år. Men når man kigger ned over kommunelisten, ses det, at der trods faldet er god aktivitet i alle kommuner – og at der er kommuner, der har leveret et lille plus er stærkt gået. Det vidner om, at det trods den aktuelle økonomiske situation kan lade sig gøre at stifte virksomhed og alt andet lige få finansiering til den,” siger Jacob Christensen Flarup.
Se hele analysen og kommunelisten her
Nøgleord
Kontakter
Jon ArskogPresseansvarlig // Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Tlf:22529648joar@eifo.dkBilleder


Links
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering.
EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i begyndelsen af 2023.
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmebank, investeringsfond og eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution. Vi udnytter synergier på tværs og bidrager med lån, garantier, kautioner, egenkapital- eller fondsinvesteringer til virksomheder, fonde m.m.
EIFO har et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. i Danmark og ude i verden, og EIFO har mere end 5.000 kunder. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel.
Læs mere på www.EIFO.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO lancerer nyt forbedret kautionsprodukt1.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny EIFO-kaution erstatter og samler de nuværende produkter Eksportkaution, Klimakaution og Kaution for anlægslån i et simplificeret kautionsprodukt.
EIFO og Novo Holdings investerer knap 360 mio. kr. i life science-fond24.4.2025 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Investeringen skal være med til at opretholde og udbygge Danmarks position som en global leder inden for life science.
Nyt forsvarsprogram skal skabe fremtidens danske forsvarsvirksomheder11.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre danske fonde går nu sammen om at skabe en ny generation af danske forsvarsvirksomheder. Med forventet 200 mio. kr. og plads til 72 virksomheder etableres et nyt program med tiltag målrettet danske iværksættere og SMV’ere inden for forsvarsområdet. Bag initiativet står Industriens Fond, Innovationsfonden og EIFO.
EIFO finansierer endnu en vindmøllepark i Taiwan28.3.2025 14:20:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO yder en projektfinansieringsgaranti på EUR 150 mio. (DKK 1,119 mia.) til vindmølleparken Fengmiao I i Taiwan. Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) står via sin flagskibsfond CI V bag projektet, der får en kapacitet på 495 MW. Vestas leverer møllerne.
Danske ventureinvesteringer faldt en smule i 202412.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af et mindre fald i investeringsvolumen og antal investeringer i 2024 har flere udenlandske investorer fået øjnene op for danske ventureinvesteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum