Danmarks Eksport- og Investeringsfond

EIFO-analyse: Det vestjyske iværksætteri er gået lidt ned i gear - 1890 nye virksomheder i Vestjylland

Del

Iværksætteriet i Herning Kommune er i vækst, men generelt er antallet af nye iværksættere i Vestjylland gået lidt ned i gear. Det forgangne år bød på 1890 nye vestjyske iværksættere. Det viser en ny analyse fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO.

"Trods den aktuelle økonomiske situation kan det lade sig gøre at stifte virksomhed og få finansiering til den," siger Jacob Christensen Flarup, der er ansvarlig for EIFO's SMV- og iværksætterrettede indsats i Vestdanmark.
"Trods den aktuelle økonomiske situation kan det lade sig gøre at stifte virksomhed og få finansiering til den," siger Jacob Christensen Flarup, der er ansvarlig for EIFO's SMV- og iværksætterrettede indsats i Vestdanmark.

Selvom det generelt er blevet sværere for danske iværksættere at etablere sig og at der er færre, der i 2023 stiftede ny virksomhed, så var der alligevel 1890 vestjyder, der valgte at stifte ny virksomhed i 2023. Det viser en ny analyse fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO.

Ifølge analysen, der i år også omfatter enkeltmandsvirksomheder, blev der i 2023 i hele landet stiftet 34.544 nye iværksættervirksomheder, hvilket var 2.228 færre end i 2022, svarende til et fald på 6 pct. I Vestjylland er faldet fra 2022 til 2023 på 6,5 pct. svarende til 133 virksomheder.

Men at der sidste år blev etableret 1890 nye iværksættervirksomheder i Vestjylland er et udtryk for, at der stadig er mange gode ideer til nye virksomheder og god aktivitet i landsdelen, konstaterer Jacob Christensen Flarup, der er Senior Director og ansvarlig for EIFO’s SMV- og iværksætterrettede indsats i Vestjylland.

”Stigende usikkerhed om den økonomiske situation og høj inflation har gjort det sværere for danske iværksættere at etablere sig, men det til trods har 1890 iværksættere altså meldt sig på banen i Vestjylland i det forgangne år,” konstaterer Jacob Christensen Flarup, der jævnligt møder både iværksættere og etablerede SMV’er, der søger risikovillig kapital til vækstrejsen, deres internationalisering eller grønne omstilling.

Herning, Viborg og Holstebro indtager den vestjyske top

På landsplan er det igen de store byer og kommuner, der har registreret flest nye virksomheder. Derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at Aarhus med 2282 nye virksomheder er den kommune i Region Midtjylland, der ligger i top og er nummer to på landsplan efter København.

I Vestjylland er det således også Herning, Viborg og Holstebro, der ligger i top. Herning og Viborg byttede plads i forhold til, hvem der havde flest nye iværksættere i 2023. I Herning vendte man nemlig nedgang i 2022 til fremgang i 2023 og gik således fra 434 nystiftelser til 458. I Viborg gik det den anden vej fra 469 til 405. Viborg har ellers i flere år været den kommune i landsdelen med flest nystiftelser. I Holstebro gik man fra 304 til 255.

”Tiderne til trods, er det fantastisk at se, at der er så mange iværksættere. Det vidner om, at der stadig er en hel del gode ideer og kompetencer derude. Det er også det billede, vi møder rundt omkring i iværksættermiljøerne. Iværksætterne er topmotiverede og kompetente, og de er realistiske omkring den kapital- og vækstrejse, de skal ud på. Det lover alligevel godt for udviklingen for hele den danske vækst i de kommende år,” siger han.

null
Danmarkskortet over antallet af nye iværksættere i 2023.

Region Midtjylland leverer næstflest iværksættere

Ifølge EIFO bød det forgangne år på 6963 nye virksomheder i hele Region Midtjylland, hvilket er 8 pct. og 608 virksomheder færre end i 2022.

Selvom der i 2023 totalt set var færre iværksættervirksomheder i regionen, så er det fortsat Midtjylland, der leverer næstflest iværksættere i Danmark efter Hovedstadsregionen.

Derefter følger i rækkefølge regionerne Syddanmark, Sjælland og Nordjylland. Fordelingen følger samme mønster som tidligere år. Generelt har den geografiske fordeling i andelen af nye virksomheder været meget stabil i de seneste år.

I alt er der siden 2018 stiftet 48.198 iværksættervirksomheder i Region Midtjylland, hvilket er knapt halvdelen af antallet af nystiftelser i Region Hovedstaden, der siden 2018 har registreret i alt 95.692 nye virksomheder. I 2023 havde Hovedstadsregionen i alt 14.189 nye iværksættere.

Region Syddanmark, der i 2023 havde 6153 nye iværksættere, har siden 2018 registreret 40.442 virksomheder, mens regionerne Sjælland og Nordjylland tegner sig for henholdsvis 4401 og 2838 nye iværksættervirksomheder i 2023 – og i alt hhv. 29.874 og 19.644 virksomheder siden 2018.

Det kan lade sig gøre

”At Midtjylland er den region med næstflest iværksættere kan jo ikke komme bag på nogen. Aarhus Kommune trækker selvfølgelig det store læs, men der er ingen tvivl om, at midtjyderne generelt er driftige. Det er tydeligt at se, når man kigger ned over listen, hvor der stadig er god aktivitet i alle kommuner,” siger Jacob Christensen Flarup, der også glæder sig over, at der er flere kommuner, der leverer flere nystiftelser i 2023 end i 2022:

”Det er fedt at se, at kommunerne Herning, Ringkøbing-Skjern, Syddjurs, Norddjurs og Odder leverer flere nye iværksættervirksomheder end året før. Det er stærkt gået og vidner om, at det trods den aktuelle økonomiske situation kan lade sig gøre at stifte virksomhed og alt andet lige få finansiering til den,” slutter han.

Se hele analysen og kommunelisten her

Nøgleord

Kontakter

Billeder

"Trods den aktuelle økonomiske situation kan det lade sig gøre at stifte virksomhed og få finansiering til den," siger Jacob Christensen Flarup, der er ansvarlig for EIFO's SMV- og iværksætterrettede indsats i Vestdanmark.
"Trods den aktuelle økonomiske situation kan det lade sig gøre at stifte virksomhed og få finansiering til den," siger Jacob Christensen Flarup, der er ansvarlig for EIFO's SMV- og iværksætterrettede indsats i Vestdanmark.
Download
Danmarkskortet over antallet af nye iværksættere i 2023.
Danmarkskortet over antallet af nye iværksættere i 2023.
Download

Links

Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering.

EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i begyndelsen af 2023.

EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmebank, investeringsfond og eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution. Vi udnytter synergier på tværs og bidrager med lån, garantier, kautioner, egenkapital- eller fondsinvesteringer til virksomheder, fonde m.m.

EIFO har et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. i Danmark og ude i verden, og EIFO har mere end 5.000 kunder. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel.

Læs mere på www.EIFO.dk

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye