Nye tiltag skal forebygge mobning og chikane på danske skibe
Det skal være sikkert og trygt at arbejde som søfarende på et dansk skib. Derfor bad erhvervsministeren Søfartsstyrelsen og erhvervets parter om at komme med nye tiltag, der skal dæmme op for mobning og chikane på danske skibe.
Det skete på baggrund af en undersøgelse af chikane og mobning på danske skibe fra Center for Maritim Sundhed og Samfund på Syddansk Universitet. Undersøgelsen viste bl.a., at 17 pct. af respondenterne har oplevet mobning, imens 11 pct. har været udsat for chikane.
Nu er de nye tiltag klar. Erhvervets parter vil bl.a. målrette uddannelse af skibsledelsen samt sikre bedre klagemuligheder for ofrene. Derudover skal domstolene ved dom i særligt grove tilfælde kunne fratage en søfarendes mulighed for at gøre tjeneste på danske skibe. Samtidig vil Søfartens Arbejdsmiljøtjeneste få flere muligheder for at forebygge og håndtere tilfælde af mobning og chikane.
”Som søfarende skal man ikke frygte chikane og mobning – hverken på baggrund af køn, etnicitet mv. Jeg vil gerne takke alle de søfarende, som er stået frem og fortalt om deres oplevelser. De oplevelser skal ingen have, når man går på arbejde. Derfor er det helt afgørende, at erhvervet får taget hånd om de problemer, der er kommet frem i lyset. De nye tiltag er et vigtigt skridt for at komme denne uacceptable adfærd til livs. Nu skal tiltagene ud at leve, og jeg er glad for at konstatere, at alle parter i erhvervet er klar til handling,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
”Alle skal kunne møde trygt på arbejde uden at frygte mobning eller nogen form for chikane. Derfor har vi i rederierne længe haft fokus på at ændre kulturen om bord på vores skibe og sikre, at der er plads til alle. Det er en udfordring, som vi kun kan løse i fællesskab i branchen. Det er vi klar til, og jeg ser derfor frem til at få de nye tiltag søsat, så de sammen med alle vores andre initiativer kan sikre, at vi kommer mobning og chikane til livs,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.
”Undersøgelsen har givet erhvervet vigtig og konkret information om arbejdsforholdene for de søfarende på dansk flaget skibe. Den viste desværre, at alt for mange har været udsat for chikane og mobning, mens de var på arbejde om bord. Det er derfor glædeligt, at erhvervets parter i tæt samarbejde er kommet frem til en række konkrete tiltag, der skal bekæmpe mobning og chikane i den danske handelsflåde. Vi ser frem til, at de nye tiltag bliver implementeret, hvilket vi vil bakke 100 procent op omkring, og vi sætter stor pris på erhvervsministerens støtte,” siger Ole Philipsen, formand for CO-Søfart og Metal Maritime.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Danske maritime virksomheder skal ikke bidrage til Ruslands krigsmaskine7.2.2025 16:22:23 CET | Pressemeddelelse
Repræsentanter fra danske maritime organisationer har i dag været til møde hos erhvervsministeren for at drøfte håndtering af den russiske skyggeflåde.
Nu ruller milliarderne til danske iværksættere6.2.2025 08:59:12 CET | Pressemeddelelse
Med implementeringen af tre initiativer i Iværksætteraftalen fra 2024 sikrer regeringen, at innovative virksomheder får bedre adgang til risikovillig kapital gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Ny analyse: Unge med høj afhængighed af sociale medier har lavere trivsel6.2.2025 07:58:33 CET | Pressemeddelelse
I alt 3.445 børn og unge har deltaget i undersøgelsen, som blandt andet bygger på målinger af skærmtid fra deltagernes telefoner, hvilket giver et mere præcist udgangspunkt end tidligere undersøgelser, som typisk har anvendt selvrapporterede data.
Milliarder på vej til Ukraines genopbygning22.1.2025 12:10:24 CET | Pressemeddelelse
Der er nu indgået aftale om et vindmølleprojekt på 64 vindmøller til genopbygningen af kritisk, grøn infrastruktur i Ukraine. Projektet har potentialet til at levere grøn og sikker strøm til 700.000 husstande i Ukraine.
Ny millionindsprøjtning til ukrainske iværksættere13.1.2025 10:01:45 CET | Pressemeddelelse
3 mio. kr. skal styrke udviklingen af kompetencer blandt ukrainske flygtninge i Danmark, når de skal springe ud som iværksættere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum