Nu er arkitektkonkurrencen om byggeriet af kyst- og lystfiskercenteret i gang
Hvordan skal det kommende nationale kyst- og lystfiskercenter se ud, og hvem skal bygge det? Det finder vi ud af gennem den arkitektkonkurrence, som netop er sat i gang.

Med en storslået udsigt over Lillebælt skal det kommende nationale kyst- og lystfiskercenter opføres mellem rustik industri og moderne byfornyelse på Assens Havn.
Centeret er finansieret af A.P. Møller Fonden, Nordea-fonden, staten og Assens Kommune, og skal stå side om side med havets forunderlige verden og byde på oplevelser, der udvider gæsternes viden om livet og naturen under havoverfladen, samt hvordan vi passer på det.
Men hvordan skal sådan en bygning se ud, og hvordan skal den spille sammen med det gamle pakhus og de øvrige faciliteter på havnen? Og hvem skal i sidste ende bygge den nye nationale attraktion i Assens?
Det skal den netop igangsatte arkitektkonkurrence give svar på. I dag den 25. januar er programmet for konkurrencen blevet offentliggjort og frem til den 23. februar 2024 kan alle de teams, som ønsker at komme i betragtning i udbudsprocessen melde sig på banen.
Den 13. marts får fire teams så besked om, at de får mulighed for at byde ind med deres bud på opgaven, og til juni vælger bedømmelseskomitéen, hvem der vinder arkitektkonkurrencen og dermed opgaven.
”Vi glæder os meget til at se de forskellige teams bud på, hvordan man skaber en sanselig attraktion med rum til leg, fordybelse og refleksion. Et center, som også skal stå som et miljøbevidst vartegn og en institution, som bliver centrum for arbejdet for en bedre fremtid for vores vandnatur”, fortæller formand for bedømmelseskomiteen og borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen.
Kyst- og Lystfiskercenteret i Assens udspringer af den nationale strategi for kyst- og lystfiskeri, som Assens Kommune er tovholder på.
Fakta
- På finansloven i 2018, blev der afsat 32 mio. kr. til den nationale strategi for kyst- og lystfiskeri.
- Assens Kommune er tovholder på at føre strategien ud i virkeligheden.
- Ud af de 32 mio. kr., er de 22 mio. kr. øremærket til at etablere et kyst- og lystfiskercenter.
- Opførelsen af Centeret forventes at beløbe sig til 70 – 75 mio. kr. samt diverse følgeinvesteringer og allerede afholdte udgifter.
- Assens Kommunes Byråd har afsat 15 mio. kr. til opførelsen af Centeret. Den resterende økonomi finansieres med 25 millioner kroner i støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og 19 millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden.
Tidsplan for arkitektkonkurrence
- 25. januar: Udbudsmaterialet offentliggøres på udbudsportal.
- 23. februar: Alle teams, der ønsker at medvirke i udbuddet, giver sig til kende.
- 13. marts: De tre teams, som er udvalgt til at kunne komme med forslag til opgaveløsningen offentliggøres.
- Juni: Bedømmelseskomitéen vælger vinderen af arkitektkonkurrencen.
Bedømmelseskomitéens medlemmer:
- Søren Steen Andersen, Borgmester, Assens Kommune
- Søren Thomsen, Viceborgmester, Assens Kommune
- Poul Erik Svendsen, Formand for Social- og Ældreudvalget, Assens Kommune
- Mads Lebech, Direktør, A.P. Møller Fonden
- Pernille Illum, Fondsrådgiver, A.P. Møller Fonden
- Fagdommer, arkitekt, som primært vil fokusere på byggeriet
- Fagdommer, landskabsarkitekt, som primært vil fokusere på den overordnede plan samt faciliteternes placering, udformning samt sammenkoblingen mellem havnen og byen.
- Fagdommer, ingeniør, som primært vil fokusere på sikring af eksisterende kajanlæg samt udformning af nyt moleanlæg og faciliteter.
(Fagdommere vil blive udmeldt efter prækvalifikationsfasen)
Kontakter
Søren Steen AndersenBorgmesterAssens Kommune
Tlf:29 37 90 65Arne Kvist RønnestProjektchef for Kyst- og LystfiskercenteretAssens Kommune
Tlf:29 61 96 16Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Tre skoler klar til at teste skolemad i landsdækkende forsøg19.12.2025 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for elevers sundhed, trivsel og læring, hvis de får serveret en fælles frokost hver dag? Det er tre folkeskoler i Assens Kommune nu klar til at finde ud af som led i det landsdækkende skolemadsforsøg. Når eleverne på udvalgte årgange vender tilbage efter juleferien, skal de nemlig samles til et gratis måltid hver dag i de næste 2,5 år.
Gavl på bygning delvist faldet sammen – Ingen er kommet til skade12.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kl. 7:15 fik Assens Kommune en melding fra vores entreprenør om, at gavlen på den bygning, som de er ved at renovere på Tommerup Skole, var faldet delvis sammen. På grund af renoveringen har bygningen ikke været i brug til undervisning. Bygningen stod derfor tom og har været afspærret. Da hændelsen fandt sted, var der to medarbejdere til stede fra Entreprenørvirksomheden Myllerup, som udfører renoveringen. Ingen er kommet til skade. En lang række fagfolk blev straks tilkaldt til stedet, og der blev omgående lagt en plan for at stabilisere og sikre bygningen. Det arbejde er nu fuld i gang. Der er desuden opsat ekstra afspærring, så børn, voksne og andre forbipasserende ikke kan komme i nærheden af området. Hvad der er årsag til sammenstyrtningen, og hvor stort omfanget af skaderne er på bygningen, vil nu blive undersøgt nærmere. Først når omfanget kendes, kan der lægges en plan for genopbygning, derfor er tidshorisonten for, hvornår bygningen igen kan tages i brug lige nu uvis. Forældre
Kæmpe kran kraner nyt samlingssted ned ved Verninge Mose4.12.2025 17:17:30 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 8. december ankommer et nyt samlings- og mødested, som vil danne ramme om fællesskabet, naturformidling og undervisning i Verninge og omegn. Her vil en kæmpe kran sænke bygningen ned på sin nye placering ved Verninge Mose.
Ny fond danner fast bund under det kommende Kyst- og Lystfiskercenter1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En nystiftet fond bliver fremover fundamentet, der skal sikre det kommende Kyst- og Lystfiskercenters udvikling, opførelse og drift på Assens Havn.
Ny fond danner fast bund under det kommende Kyst- og Lystfiskercenter1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En nystiftet fond bliver fremover fundamentet, der skal sikre det kommende Kyst- og Lystfiskercenters udvikling, opførelse og drift på Assens Havn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum