Ny analyse afliver bekymring om, at der ikke skulle være råd til velfærden i fremtiden
I den offentlige debat hævdes det ofte, at velfærdsmodellen i fremtiden får svært ved at følge med befolkningens forventninger – blandt andet som følge af den såkaldte Baumol-effekt. Der er imidlertid ikke grund til bekymring, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Der er råd til velfærden – også i fremtiden. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Det gentages ofte i den offentlige debat, at der er et stigende gab mellem befolkningens forventninger og den service, det offentlige kan levere.
Men analysen fra AE peger på, at den nuværende velfærdsmodel ikke er økonomisk uholdbar på trods af voksende forventninger.
”I debatten mener flere, at Finansministeriets er for optimistiske, når ministeriet regner sig frem til, at de offentlige finanser er holdbare på lang sigt. Bekymringen går på, at borgerne forventer, at det offentlige forbrug stiger i samme takt som privatforbruget. Men vores analyse viser, at det er en ubegrundet bekymring,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser, at det offentlige forbrug har fulgt Finansministeriets regneprincipper de seneste 40 år tæt. Og privatforbruget er steget langt mere i samme periode.
”Man må som udgangspunkt forvente, at den tendens fortsætter,” siger Gustav Elias Dahl.
Bekymringen relaterer sig til den såkaldte Baumol-effekt opkaldt efter den amerikanske økonom William Baumol. Effekten tilsiger at serviceydelser – herunder offentlige serviceydelser – over tid bliver dyrere i forhold til varer, der er produceret i den private sektor. Derfor er der ikke råd til, at det offentlige forbrug kan stige i samme takt som privatforbruget. Men analysen viser, at det private og offentlige forbrug heller ikke har fulgt hinanden historisk.
Finansministeriet indregner allerede borgernes stigende forventninger: Der er råd
Selvom privatforbruget vokser hurtigere end det offentlige forbrug, er det ikke ensbetydende med, at befolkningens stigende forventninger ikke er indregnet i Finansministeriets fremskrivninger. For at opretholde et tidssvarende serviceniveau i den offentlige velfærd, skal det offentlige forbrug ikke blot følge den demografiske udvikling i befolkningen, men også følge velstandsudviklingen i samfundet generelt.
”Det udgiftsbehov, som Finansministeriet regner med, tager både højde for demografiske ændringer og den stigende velstand i samfundet i øvrigt,” siger Gustav Elias Dahl.
Det sikrer dels, at man kan fastholde det samme antal medarbejdere per velfærdsbruger, selvom Baumol-effekten øger lønomkostningerne, og dels, at indkøbet af varer, tjenester og teknologi i den offentlige sektor kan følge med tiden.
”Når der for eksempel udvikles nye behandlingsmetoder, stiller det højere krav til den offentlige service, fordi borgerne vil forvente, at det offentlige sundhedsvæsen kan levere en moderne behandling. Men det har vi heldigvis også råd til,” siger Gustav Elias Dahl.
”Vores analyse viser, at befolkningens stigende forventninger allerede er indregnet i Finansministeriets fremskrivninger, og at det vil være et markant brud med den historiske tendens, hvis forventningerne fremover skulle stige mere end det,” siger Gustav Elias Dahl.
Det er ikke overraskende, hvis borgerne har oplevet dårligere service
Mens der er råd til fremtidens velfærd, selvom borgerne forventer mere af den offentlige service, viser analysen også, at de offentlige udgifter siden 2010 ikke har fulgt det neutrale udgiftsbehov, som Finansministeriet opgør det.
”Det er et rent politisk spørgsmål, hvor meget det offentlige forbrug skal fylde i den samlede samfundsøkonomi, men det er ikke overraskende, hvis danskerne føler, at velfærden er forringet de seneste år. De offentlige udgifter har ikke fulgt med udgiftsbehovet siden 2010,” siger Gustav Elias Dahl.
Analysens hovedkonklusioner
- Det offentlige forbrug har de seneste 40 år ligget tæt op ad Finansministeriets fremskrivningsprincipper, mens realvæksten i det offentlige har været betydeligt lavere end realvæksten i privatforbruget. Konkret har forbrugsvæksten per bruger siden 1982 været 1,2 procent lavere end Finansministeriets fremskrivningsprincipper og 28,2 procent lavere end realvæksten i privatforbrug per indbygger.
- Dansk økonomi er overholdbar, hvis det offentlige forbrug fortsætter med at følge Finansministeriets fremskrivningsprincipper, som det overordnet har været tilfældet de sidste fire årtier.
- Selvom det offentlige forbrug overordnet set har fulgt FM’s fremskrivninger, har der været væsentlige udsving undervejs. Særligt siden 2010 har væksten været lavere end udgiftsbehovet. Derfor er det ikke unaturligt, hvis borgerne har oplevet en faldende kvalitet de seneste år. I brugertilfredshedsundersøgelser er der dog fortsat stor tilfredshed blandt borgerne på tværs af velfærdsområder.
- Der er ikke sket en stigning i private sundhedsforsikringers bidrag til finansieringen af sundhedsvæsenet, selvom flere danskere er blevet dækket af en sundhedsforsikring siden 2010.
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Flere får under 02 i dansk og matematik i alle landsdele6.5.2024 07:10:28 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke består dansk og matematik er steget i 2023 sammenlignet med årene før coronakrisen, men der er store geografiske forskelle, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se tallet for din kommune og landsdel.
Fremskrivning: Hver femte faglærte når pensionsalderen inden 20356.5.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
176.000 faglærte forventes at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet frem mod 2035, viser fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Udviklingen vil være en væsentlig motor til yderligere mangel på faglært arbejdskraft i de kommende år. Det understreger vigtigheden af bedre balance i uddannelsespolitikken, siger analysechef.
Analyse: Elektrikere kan forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater1.5.2024 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest, og elektrikerne er stukket af fra humaniora-kandidaterne.
Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher det seneste år20.4.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen er steget betydeligt det seneste år – mest i industrien og inden for vidensservice, der dækker over blandt andet juridisk bistand, revision og ingeniørvirksomhed, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Der er stor forskel på, om udviklingen drives af danske statsborgere eller udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere.
Analyse: Liberal Alliances spareplaner vil koste titusindvis af medarbejdere i det offentlige på fire år13.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man gennemfører Liberal Alliances spareforslag i den offentlige sektor, svarer det til, at der i perioden 2026-2030 skal spares 30.000 offentligt ansatte væk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I samme periode øges medarbejderbehovet som følge af aldrende befolkning. Dermed efterlader Liberal Alliances politik et samlet gab på 39.000 medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum