Danmark vil ruste Ugandas landbrug mod klimaforandringer
Stigende temperaturer, tørke, oversvømmelser og jordskred presser bønderne i Uganda. Danmark vil nu gøre landbruget i Uganda bedre rustet til klimaforandringerne. Det er en del af det nye danske landeprogram i Uganda på i alt 650 millioner kroner, som minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, i denne uge lancerer i forbindelse med et besøg til landet.
Tørke gør det vanskeligt at dyrke for eksempel majs, som mange bønder lever af. Stigende temperaturer giver svære vilkår for kaffen, der ellers er blandt verdens bedste. De kraftige regnskyl giver oversvømmelse og jordskred på Ugandas mange bjergskråninger. Den fattige landbefolkning udgør størstedelen af Ugandas befolkning. De lever af landbrug, og der er eksempelvis ingen kunstvanding.
”Uganda har ikke meget at stå imod med, når det gælder klimaforandringer. Det gælder ikke mindst de lokale landbrug og hele fødevareproduktionen, som trues af, at tørkeperioder bliver hårdere og oversvømmelserne kraftigere – en tendens vi desværre ser i rigtig mange lande. Derfor har vi i Danmark også besluttet, at bruge markant flere ressourcer på klimaindsatser i vores udviklingssamarbejde, så vi blandt andet kan hjælpe lande som Uganda med at blive mere modstandsdygtige over for klimaforandringerne”, siger Dan Jørgensen.
Med et nyt landeprogram vil Danmark nu i endnu højere grad end tidligere fokusere støtten til Uganda på den grønne omstilling. Klimatilpasning er særligt i fokus, så befolkningen bliver bedre rustet mod de markante klimaforandringer, der opleves i landet.
Antallet af såkaldte varmedage, hvor temperaturen er over 35 ºC, er allerede steget med 20 procent siden 1960 og forventes at stige med op mod 40 procent mere frem mod 2050. Konkret vil Danmark blandt andet sikre, at småbønder får adgang til lån til de investeringer, der er nødvendige for at modstå klimaforandringerne. Det sker i tæt samarbejde med den private sektor og lokale banker.
Biodiversitet i regnskoven
Dan Jørgensen har samtidig brugt besøget i Uganda til at afsøge den enorme betydning, skov har for landbrug, miljø og klima.
”Afskovning er en massiv udfordring for Uganda og hele regionen. Store dele af det oprindelige skovdække er forsvundet over de seneste årtier og konsekvenserne er vidtrækkende for både natur og mennesker. Afskovning fører til jordskred, tab af biodiversitet og massive CO2-udledninger. Vi kommer derfor til at se på, hvordan Danmark kan være med til at understøtte en mere bæredygtig udvikling på det område. Det har betydning for klimaet, lokalbefolkningen og vores alles biodiversitet. Kan vi bremse afskovningen, kan vi løse en række problemer globalt og lokalt,” siger ministeren.
Baggrund
Den overordnede vision for Danmarks engagement i Uganda er at styrke regional og national stabilitet samt landets velstand ved at støtte Uganda til en grøn, bæredygtig og inklusiv økonomisk transformation med respekt for menneskerettigheder. Samtidig støtter vi, at landet fastholder sin åbne politik med at huse flygtninge fra nabolandene
Uganda er vært for Afrikas største flygtningebefolkning på omkring 1,6 millioner flygtninge og modtager fortsat store flygtningestrømme fra blandt andet Den Demokratiske Republik Congo (DRC), som er præget af langvarig væbnet konflikt. Med det nye landeprogram vil Danmark fortsætte sin støtte til flygtningene og de berørte lokalsamfund i Uganda. Fokus vil være på indsatser, der fremmer modstandsdygtighed over for klimaforandringer samt unge piger og kvinders rettigheder i områder, der er berørt af den regionale flygtningekrise.
Ud over klimaforandringer fokuserer landeprogrammet med Uganda på et styrket civilsamfund og beskyttelse af menneskerettigheder. Danmarks nye landeprogram vil samtidig have fokus på styrket civilsamfund, demokratiske værdier og beskyttelse af menneskerettigheder. Støtten vil bl.a. bidrage til en ansvarlig, transparent og fair forvaltning af naturressourcer og derigennem underbygge landeprogrammets grønne indsatser, samt styrke befolkningens stemme og deltagelse i demokratiske processer. Derudover vil Danmark fortsat stå vagt om menneskerettigheder for alle og bidrage til at sikre, at ingen lades i stikken – herunder fortsat støtte sikkerhed og rettigheder for LGBT+-personer, som er under massivt pres i landet.
Danmarks engagement i Uganda er baseret på blandt andet udviklingssamarbejde, politisk dialog, erhvervsmæssigt samarbejde, humanitær bistand og strategiske partnerskaber.
Det nye bilaterale udviklingsprogram (2023-2028) beløber sig til 650 mio. kr. fordelt på syv projekter:
- Fremme af grøn, inklusiv vækst i landbrugs- og fødevaresektoren, 65 mio. kr.
- Bedre adgang til grøn, inklusiv finansiering, 20 mio. kr.
- Styrke finansiering til klimatilpasning i Ugandas landområder, 50 mio. kr.
- Fremme af grøn og inklusiv handel, 30 mio. kr.
- Klimatilpasning og styrket modstandsdygtighed i Ugandas flygtningeområder, 220 mio. kr.
- Empowerment og rettigheder for unge i flygtningeområder, 100 mio. kr.
- Styrket ansvarlighed, civilsamfundsengagement og menneskerettigheder, 75 mio. kr.
I det bilaterale udviklingsprogram vil knapt 60 pct. af budgettet bidrage til den grønne dagsorden, heraf størstedelen klimatilpasning. Programmet understøtter dermed Danmarks globale ambitioner som grøn frontløber.
For yderligere information, kontakt pressevagten@um.dk.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn17.9.2025 11:47:14 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde torsdag den 18. september 2025 kl. 09.00
København er vært for to europæiske topmøder om forsvar og sikkerhed den 1. og 2. oktober – sådan påvirker det trafikken i byen16.9.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. og 2. oktober er Danmark vært for to vigtige europæiske topmøder i København med stats- og regeringschefer fra hele Europa. Selvom det prioriteres at minimere generne for borgere og trafikanter i København vil der være markante trafikomlægninger i store dele af byen, som særligt vil påvirke trafikanter i Indre by, på Amager og omkring Københavns lufthavn.
Udenrigsministeren har i dag besøgt Ukraine12.9.2025 20:49:28 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 12. september har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen været i Kyiv. Han mødtes blandt andet med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyy, udenrigsminister Andrij Sybiha og genopbygningsminister Dmytro Kuleba, samt repræsentanter fra dansk og ukrainsk forsvarsindustri. Udenrigsministeren lancerede desuden det største danske landeprogram nogensinde.
Udenrigsministeren besøger i dag Ukraine12.9.2025 13:49:33 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 12. september er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Ukraine. Han skal blandt andet mødes med ukrainske ledere og lancere det største danske landeprogram nogensinde.
I juli 2025 steg Danmarks samlede eksport 3,3 pct. i forhold til juni. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 8,1 pct.8.9.2025 13:25:12 CEST | Pressemeddelelse
I løbende priser steg den samlede eksport af varer og tjenester 3,3 pct. i juli i forhold til juni i henhold til den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra Danmarks Statistik. Vareeksporten steg med 2,2 pct. og tjenesteeksporten steg med 4,9 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum