MENY vælger Lindely Vin fra Kolding som partner i ny satsning, der skal fremme dansk madkultur
25.1.2024 10:55:09 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
I uge 6 lancerer MENY sit initiativ ’Danske Madskatte’, hvor kæden indledningsvis introducerer fire leverandører og partnere. En af de fire producenter er den danske vinproducent fra Kolding, Lindely Vin, som nu får mere synlighed i alle MENYs butikker.

Snart kan alle kunder i MENY vælge mere dansk, når initiativet ’Danske Madskatte’ bliver rullet ud i alle landets butikker. MENY udvælger og markerer 200 varer som en dansk madskat, hvilket indikerer, at den markerede vare er produceret i Danmark med fokus på kvalitet, godt håndværk og innovation.
I starten vil MENY introducere fire partnerskaber med udvalgte leverandører i ’Danske Madskatte’-lanceringen. Det drejer sig om Øllingegaard, Højer Pølser, Reduced og Lindely Vin. Sidstnævnte har været at finde i MENY siden slutningen af 2023, og de glæder sig til at blive en del af det nye initiativ med deres fem produkter – blandet andet deres hvide isvin og rosé brandy.
”Lindely Vin har kun været i MENYs butikker i ganske få måneder, så vi er virkelig stolte af, at de peger på os til at være en del af ’Danske Madskatte’. Vi er en af de mindste producenter i ’Danske Madskatte’, og vi kan kun producere en begrænset mængde. Vi er en vingård, så vi kan ikke masseproducere, da vi er begrænset til det, der gror på marken. Det er ekstremt svært for små danske leverandører at komme ind i de danske supermarkeder, men MENY er utrolig gode til at tage os og andre ind og give en chance. Ikke nok med, at de får danske varer ind, de går faktisk også den ekstra mil for at promovere varerne. Det var dét, der fik os til at takke ja til MENYs initiativ,” udtaler Claus Møller Pedersen, adm. direktør i Lindely Vin.
Ambitionen hos MENY er at manifestere sig som hele Danmarks madmarked, hvor sortimentet inden for ’Danske Madskatte’ på sigt kommer til at stige fra de 200 varer til 700. Alt dette kan kun ske igennem de nye partnerskaber med danske leverandører som Lindely Vin, der har samme ambitioner.
”Vi glæder os til at starte ’Danske Madskatte’ op med Lindely Vin og de andre leverandører. Lindely Vin er en af de nye, innovative spillere i branchen, som vi er glade for at have dem med i dette initiativ. De går ligesom os op i kvalitet og godt håndværk, og de har formået at skabe en række rigtig gode vine. Sammen skaber vi et rum for dialog og erfaringsudveksling mellem os alle. For det er igennem vidensdeling og samarbejde, at vi kan innovere for at udvikle dansk madkultur. Vi glæder os til første skridt og til at byde mange flere partnere velkommen i fremtiden,” siger Jesper Bjerring, kommerciel direktør i MENY.
MENY udfylder hul i markedet
I MENY sigter de mod, at ’Danske Madskatte’ kommer til at skabe en national fødekæde for de danske leverandører, som bidrager til at styrke deres forretning. Ved at styrke den enkelte leverandørs forretning, vil MENY arbejde for, at der samtidig bliver endnu større mulighed for innovation og udvikling af fødevareudbuddet af danske varer.
”Vi tænkte i starten, at vi ikke skulle være en del af en supermarkedskæde, da vi ikke følte, at nogen går op i kvalitet, håndværk og smag ligesom os. Men da MENY kom forbi vores vingård og præsenterede deres ambition, blev vi overbeviste om, at MENY vil være den helt rigtige partner for os. For vi er ikke interesserede i at stå på en hylde og samle støv. MENY udfylder hullet i det nuværende marked, og de sætter fokus på danske producenter, så danskerne får mulighed for at vælge danske varer af den bedste kvalitet,” fortæller Claus Møller Pedersen.
Om ’Danske Madskatte’:
Fra uge 6 vil alle MENY-butikker introducere ’Danske Madskatte’, hvor 200 varer indledningsvis vil blive mærket og inkluderet i konceptet. MENY vil lancere ’Danske Madskatte’ med en større marketingindsats i butikkerne, i gadebilledet samt digitalt og på TV, hvor ’Danske Madskatte’ introduceres og hvor de fire partnere introduceres gennem relevante fortællinger med formålet om at udvikle dansk madkultur.
Om Lindely Vin:
Lindely Vin er en af Danmarks største vingårde, der ligger i Kolding. Deres mål er at skabe dansk vin af høj kvalitet.
De fem Lindely Vin-produkter i ’Danske Madskatte’:
Lindely Aftensol 11%, Lindely Hvid Sollys 11%, Lindely Nordlys 9%, Lindely Nordic Ice 19%, Lindely Rosé Brandy 35%
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Arbejdsglæde kender ingen alder: Gustav fylder 80 og møder stadig på arbejde hver mandag3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 6. november fylder Gustav Krogh 80 år. Efter mange år som købmand i detailhandlen har han nu sin faste mandag i Dagrofa Foodservices Cash & Carry-butik i Aarhus. Den dag glæder han sig til hele ugen.
Forældre kan være en af nøglerne til at løse manglen på faglærte30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er Danmark på vej mod at mangle 99.000 faglærte i 2030. Tidligere har erhvervslivet peget på de unges forældre som et problem for erhvervsuddannelser. En ny undersøgelse foretaget for Dagrofa viser, at opbakningen fra forældrene dog langt fra er det problem, den ofte gøres til.
Esse er Årets Restaurant i Den danske Spiseguide28.10.2026 12:59:47 CET | Pressemeddelelse
Esse i København er Årets Restaurant 2026 ifølge Den danske Spiseguide. Titlen blev uddelt søndag aften på Scandic Strandpark i Kastrup, hvor Brasserie Carl også blev hyldet som Årets Bistro/Brasserie/Trattoria, mens Allan Jørgensen fra Resumé vandt i kategorien Årets Restaurantchefprofil.
10 år med et gratis lift hjem til jul: SPAR sender igen danskerne hjem27.10.2026 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
For tiende gang sender supermarkedskæden SPAR julebusser ud på de danske veje, så danskerne kan komme gratis hjem til jul. I år er der ekstra forkælelse ombord i anledning af jubilæet.
12 landsbyer på Sjælland og øerne har selv reddet deres dagligvarebutik23.10.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Røsnæs til Lolland og øen Omø har borgerne sammen med Dagrofa holdt liv i den lokale butik. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget omtrent 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – ti af dem på Sjælland og øerne, flere end i nogen anden landsdel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum