Seniorer blomstrer på arbejdsmarkedet
26.1.2024 06:50:00 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Flere seniorer vil fortsætte deres arbejdsliv, og det kan der faktisk være god grund til, viser undersøgelse. Gevinst for det enkelte medarbejder og for samfundet, men det kræver tilpasning, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, der med budskabet “Lev godt, arbejd længere” vil sparke gang i en mere positiv snak om længden af danskernes arbejdsliv.

Fyrre, fed og færdig skal nok i højere grad erstattes af femogtres, frisk og fremtidsorienteret. Seniorerne på det danske arbejdsmarked giver i stigende grad udtryk for, at de gerne vil fortsætte med at arbejde.
Antallet af medarbejdere over 70 år er næsten fordoblet de seneste 10 år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Og der gemmer sig et stort potentiale i at fokusere mere på de midaldrende og ældre dele af arbejdsstyrken, hvis vi som samfund skal kunne håndtere de vigtige opgaver, der ligger forude. Det er baggrunden for, at TEKNIQ Arbejdsgiverne nu sætter fokus på emnet under overskriften “Lev godt, arbejd længere”.
- Hvis vi som samfund skal få både varmepumper og vindmøller til at snurre i tilstrækkelig grad i fremtiden, så er vi dybt afhængige af, at flere vil fortsætte længere tid på arbejdsmarkedet. Løsningen er at fokusere mere på rammerne for, hvordan det bedst kan lade sig gøre. Bliver det gjort på den rigtige måde, kan det samtidig vise sig at være enormt givende for både den enkelte medarbejder og virksomheden, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer det tekniske erhvervsliv.
Føler sig friskere end jævnaldrende på pension
En analyse fra Faglige Seniorer viser, at cirka 45.000 mellem 60 og 74 år forventer at trække sig fra arbejdsmarkedet i år. Ud af dem vil cirka 9.500 gerne fortsætte, hvis de kan få mere fleksibilitet ind i deres arbejdsliv. Det handler blandt andet om at gå ned i tid og seniordage, men også anerkendelse og udfordrende opgaver spiller ind, ifølge undersøgelsen.
Det flugter meget godt med elementerne i en undersøgelse, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har stået bag. Her sammenligner man 67-årige, der har trukket sig fra arbejdsmarkedet med andre 67-årige, der stadig arbejder. Det interessante er, at de beskæftigede oplever både bedre helbred og en højere livskvalitet i forhold til deres jævnaldrende, der er gået på pension.
Deres trivsel bliver omvendt presset af stramme tidsplaner og højt arbejdstempo. Derfor handler det i al sin enkelhed om at få de to ender til at mødes for at skabe fremtidens arbejdsmarked.
- Det viser med al tydelighed, at der er et solidt fundament at bygge videre på. Vi er nødt til at gøre op med myterne og fokusere på, at langt arbejdsliv også kan være et godt liv, hvor virksomhederne kan drage nytte af mange års opsparet viden, og medarbejderne får mere livskvalitet af at holde sig i gang, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Læs mere på TEKNIQ Arbejdsgivernes temaside om seniorernes betydning for fremtidens arbejdsmarked
Yderlig info, kontakt:
Michael Degn, presseansvarlig i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 77 42 42 27
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder

Links
Om TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum