Nu åbner første Lidl-butik i Brande
25.1.2024 09:30:00 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Så er vi ved at være klar. Det er budskabet fra dagligvarekæden Lidl, som den 8. februar åbner dørene til sin første butik i Brande. Et velassorteret dansk sortiment og god kundeservice i øjenhøjde skal gøre butikken til borgernes foretrukne butik, fortæller butikschef Nicolai Rejsenhus.

Indbyggerne i Brande har længe kunnet følge med i, hvordan den nu tidligere Aldi-butik på Chr. Bergsvej 2 har fået en større overhaling. Nu kan beboerne så glæde sig til, at Lidl den 8. februar inviterer til åbningsfest.
“Det har længe været en prioritet for os at åbne en butik i Brande. Og med butikkens placeringen tæt op ad Vejlevej, ligger butikken perfekt for både de morgenbrødsultne om morgenen og for pendlerne, der handler på vej hjem fra arbejde om eftermiddagen. Vi er meget tilfredse med endelig at kunne afsløre åbningsdatoen, og vi glæder os til at vise vores velkendte butikskoncept frem,” fortæller Mads T. Nielsen, Udviklings- og Ejendomsdirektør i Lidl.
Kundeoplevelse i verdensklasse
I front for Brandes første Lidl står butikschef Nicolai Rejsenhus og hans team af erfarne folk, der er håndplukket til opgaven fra lokalområdet. Områdets beboere vil derfor kunne genkende op til flere af de Lidl-folk, som får deres daglige gang på Chr. Bergsvej.
Nicolai Rejsenhus har dog en klar målsætning for sig selv og for sit team:
“Vi vil være den foretrukne købmand, som kunderne kender, og som altid er i øjenhøjde og leverer den gode nærværende kundeoplevelse. Der er skarp konkurrence om kunderne i Brande, så vores serviceniveau skal være tårnhøjt,” fortæller han og tilføjer:
“Med kun to uger tilbage før vi åbner, kan vi snart ikke vente mere. Vi glæder os helt vildt til at byde borgerne inden for, og til at vise dem alt det Lidl har at byde på.”
Ingen tobak og nikotinprodukter, men masser af frugt og grønt
Lidl-butikken i Brande er ikke kun kædens første nye butik vest for Storebælt i 2024, det er også dagligvarekædens første tobak- og nikotinfrie dagligvarebutik i det centrale Jylland. Beboerne i Brande og omegn vil desuden opleve, at de i februar kan få endnu mere frugt og grønt med hjem for pengene.
“I hele februar kan alle Lidl-Plus kunder desuden handle frugt og grønt uden moms. Og så har vi naturligvis pakket hylderne med et bredt udvalg af danske økologiske, bæredygtige og miljøcertificerede produkter, vores populære landetemaer og en masse stærke åbningstilbud. Så der er mange gode grunde til at kigge forbi den nye butik,” siger Mads T. Nielsen med et smil.
Forud for åbningen af butikken vil der onsdag d.7. februar være mulighed for at deltage i naboaften, hvor alle interesserede borgere med invitation kan besøge butikken og se den inden den åbner. Der er ikke mulighed for at handle i butikken på selve aftenen, men der vil være smagsprøver på et udvalg af Lidls produkter.
I perioden op til åbningen af butikkerne bliver der sendt invitationer til lokalområdet. Så hold øje med postkassen.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkFølg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl gør festivalugen billigere på Smukfest31.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Smukfest indtager Bøgeskoven i Skanderborg fra 2. til 9. august 2026, vender Lidl tilbage med pop-up på KærligHeden og frugtboder på festivalpladsen. Med lave festivalpriser vil Lidl og Smukfest gøre det nemmere at få festivalbudgettet til at række hele ugen.
Vigtig kundeinformation24.7.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frossen, Økologisk Bærmix 300 g. af mærket Freshona med udløbsdato d. 02.03.2028 tilbagekaldes grundet risiko for norovirus.
Lidl slår konkurrenter med laveste priser for 3. måned i træk18.7.2026 07:09:21 CEST | Pressemeddelelse
Mens flere andre dagligvarekæder har hævet priserne, står Lidl fast på deres faste lave priser. Dermed har Lidl scoret et hattrick hos Madprisluppen, hvor de er billigst for tredje måned i træk.
Lidl Danmarks Dubai-is er alligevel ikke omfattet af tilbagekaldelse14.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl sendte i går en pressemeddelelse ud om, at kæden tilbagekaldte 1001 Delights Dubai Style Pistacie- og chokoladeis på 500 ml på grund af en risiko for udeklarerede cashewnødder.
Vigtig kundeinformation13.7.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl tilbagekalder 1001 delights Dubai Style Pistacie og chokolade i 500ml, MHD 05.12.27, da produktet kan indeholde udeklarerede cashewnødder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum