Ny aftale om kompensation ved fremtidige epidemier
Regeringen har sammen med alle Folketingets partier indgået en aftale, som skal skabe øget forudsigelighed om den politiske håndtering af kompensation ved fremtidige epidemier.
Danske virksomheder og kulturinstitutioner har i den sidste tid efterspurgt større vished i tilfælde af en ny pandemi. Derfor regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Dansk Folkeparti indgået en aftale om kompensation ved fremtidige epidemier.
Aftalen betyder, at der nu er enighed om, at kompensationsordninger, som fx hjælpepakker, skal anvendes, hvis en fremtidig epidemi udgør et pludseligt, midlertidigt og usædvanligt stød til økonomien. Det betyder, at regeringen i tilfælde af en fremtidig epidemi, vil tage stilling til niveauet for kompensation og vurdere om det er nødvendigt at yde støtte til virksomheder, og derefter indkalde til drøftelser med Folketingets partier.
Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:
”Jeg er glad for, at alle partier i Folketinget nu sender et klart signal om, at der skal etableres kompensationsordninger, hvis fremtidige epidemier medfører restriktioner for danske virksomheder. På den måde skaber vi klarhed og tryghed for det erhvervs- og kulturliv, der var så meget igennem under covid-19-pandemien.”
Erhvervsordfører for Socialdemokratiet, Mette Reissmann, udtaler:
“Fremtiden skal være sikker for det danske erhvervsliv, også hvis en epidemi rammer Danmark igen. Man skal kunne stole på, at man som virksomhed ikke bliver ladt i stikken. Derfor er jeg meget glad for, at vi med denne aftale sætter klare linjer op, for hvordan vi finder frem til den stabilitet, som er nødvendig for erhvervslivet. Det gøres gennem et bredt samarbejde med folketingets partier, det gør Danmark og dansk erhvervsliv bedre rustet til en eventuel fremtidig epidemi.”
Erhvervsordfører for Venstre, Louise Schack Elholm, udtaler:
”Venstre er glade for, at der nu sendes et klart politisk signal til danske virksomheder og kulturliv om, at ved fremtidige epidemier ydes der kompensation. Vi giver nu klarhed til virksomhederne om kompensationen inden næste epidemi rammer. Det er en klarhed, som der ikke fandtes under den seneste epidemi og det er der nu bred politisk opbakning om at give. Det er vigtigt for Venstre at give denne tryghed til vores erhvervs- og kulturliv i situation, der bærer præg af uforudsigelighed”
Erhvervsordfører for Moderaterne, Charlotte Bagge Hansen, udtaler:
”Jeg er utrolig glad for den nye aftale om politisk håndtering af kompensation ved fremtidige epidemier. Aftalen sikrer tryghed og vished for vores virksomheder, og den understreger vigtigheden af at støtte vores erhvervs- og kulturliv under eventuelle fremtidige kriser, såsom Covid-19. Aftalen anerkender, at enhver sundhedskrise er unik, og dermed giver aftalen os også de nødvendige redskaber til at håndtere fremtidige epidemier og de udfordringer, en specifik epidemi kan medføre. Det skaber stabilitet og forudsigelighed for vores samfund og dets bærende institutioner, såsom vores erhvervsliv.”
Erhvervsordfører for Socialistisk Folkeparti, Lisbeth Bech-Nielsen, udtaler:
”SF er tilfredse med, at der med denne aftale nu er taget skridt til at sikre mere forudsigelighed for erhvervslivets forhold under en eventuel fremtidig epidemi. Forhåbentlig bliver det ikke nødvendigt at tage aftalen i brug. SF bakker op om aftalen, det er skridt i den rigtige retning, men der er stadig plads til forbedringer når det kommer til erhvervsdrivendes retssikkerhed.”
Erhvervsordfører for Liberal Alliance, Lars-Christian Brask, udtaler:
”Med aftalen, som alle politiske partier har indgået, er rammerne sat for, hvordan vi politisk håndterer kompensation i en fremtidig epidemi, skulle der være behov for nedlukning. Det giver en vis sikkerhed for vores kultur- og erhvervsorganisationer, at der er fuld enighed om, hvordan vi angriber en situation a la sundhedskrisen.”
Erhvervsordfører for Danmarksdemokraterne, Betina Kastbjerg, udtaler:
”Under Covid-19 stod danske virksomheder ad flere omgange og i for lange perioder i en usikker og uholdbar situation, hvor kompensationen for statens indgreb og restriktioner skete på bagkant og på politikernes nåde. Det er ingen tjent med. Danmarksdemokraterne er derfor tilfredse med, at vi med denne erklæring fremover sigter mod at give en højere grad af forudsigelighed til særligt de små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i vores samfund.”
Erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti, Mona Juul, udtaler:
”Det Konservative Folkeparti kvitterer for, at det efter et langt forløb trods alt lykkedes at blive enige om en erklæring for evt. kompensationer ved fremtidige epidemier. Det er væsentligt bedre end ingenting! Vi havde dog gerne set, at erhvervslivets retssikkerhed blev tilgodeset i epidemiloven. Det er helt afgørende at virksomheder, arbejdspladser og selvstændige har forudsigelige og transparente betingelser. Og kan have tillid til de politiske og demokratiske processer.”
Erhvervsordfører for Enhedslisten, Victoria Velasquez, udtaler:
“Jeg er glad for at vi nu er med til at sikre en forudsigelighed, hvis vi kommer i en lignende situation med pandemier, så små selvstændige erhvervsdrivende og kulturlivet kan føle sig mere trygge. Vi har mange erfaringer fra Covid-19 krisen som vi kan stå på i fremtidige situationer og arbejdsgruppens erfaringer vil gøre håndteringen bedre næste gang.“
Erhvervsordfører for Radikale Venstre, Katrine Robsøe, udtaler:
”Lukkede butikker, spandevis af håndsprit og massevis af restriktioner. Der er absolut ingen der ønsker, at vi nogen sinde skal opleve en pandemi i Danmark igen. Men vi er nød til at forsøge at sikre vores erhvervsliv bedst muligt, hvis situationen skulle genopstå. Jeg havde gerne set en endnu bedre løsning end denne erklæring, men jer er samtidig glad for, at vi i hvert fald har kunne samles om dette.”
Erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, Nick Zimmermann, udtaler:
”Vi er i Dansk Folkeparti glade for, at der endelig er kommet en aftale på plads. Det er helt essentielt, at danske virksomheder skal kunne føle sig trygge i en fremtidig epidemi. Det er klart, at vi fra DF’s side gerne havde gået længere for virksomhedernes retssikkerhed, men overordnet er jeg tilfreds med denne aftale.”
Erhvervsordfører for Alternativet, Sascha Faxe, udtaler:
“Det er vigtigt, at vi ikke bliver taget på sengen igen, hvis vi igen må lukke landet. Hovsaløsninger tjener ingen. Det er vigtigt, at vores erklæring bliver fulgt op af plan for implementering og et beredskab for rådgivning.”
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Aftaler skal bidrage til at løfte dansk life science-eksport til 350 mia. kr.21.11.2024 11:30:22 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har forhandlet to nye aftaler på plads, der skal bidrage til en fordobling af den danske life science-industris eksport til 350 mia. kr. samt sørge for, at der fortsat er job i hele landet.
Presseinvitation til doorstep: Aftaler for life science og produktion skal bidrage til løft af eksport til 350 mia. kr.21.11.2024 10:41:20 CET | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til doorstep om Strategi for life science frem mod 2030 og ”Rød løber for produktionsvirksomheder”. Regeringen har indgået aftaler med Konservative, SF, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Radikale Venstre om hhv. en ny life sciencestrategi samt om udspillet vedr. rød løber til produktionsvirksomheder. Tid: 11:30. Pressen inviteres fra klokken 11:10. Sted: Erhvervsministeriet, Slotholmsgade 10. Journalister bedes henvende sig til portvagten ved ankomst. Tilmelding er nødvendig og skal ske til Erhvervsministeriets pressetelefon på 91337007.
I dag åbner nyt epicenter for kvanteteknologi20.11.2024 12:02:21 CET | Pressemeddelelse
I dag åbner Quantum Denmark, der skal være et af Europas førende samlingspunkter for kvanteteknologi. Det skal styrke Danmarks førerposition inden for kvanteteknologi.
Regeringen inviterer til åbningen af Quantum Denmark18.11.2024 13:33:37 CET | Pressemeddelelse
Kvanteteknologi rummer store potentialer for fremtiden inden for en række forskellige industrier så som sundhed, forskning og sikkerhed. I forbindelse med realiseringen af regeringens kvantestrategi inviterer regeringen i dag til åbningen af Quantum Denmark, Danmarks internationale kvantecenter, der skal videreudvikle Danmarks ledende rolle inden for forskning i kvanteteknologi. Med til åbningen deltager H.M. Kongen, erhvervsminister Morten Bødskov, økonomiminister Stephanie Lose og uddannelses-forskningsminister Christina Egelund. Tid: Presse inviteres til at komme mellem 11:30 - 11:45, onsdag d. 20. november. Sted: Niels Bohr Bygningen, Jagtvej 132, 2200 Nørrebro. Tilmelding er nødvendig, og skal ske til presserådgiver Emma Burchardt på emmbur@em.dk senest 19. november klokken 12.
Styrket samarbejde om fremtidens erhvervsudvikling ved Rødby11.11.2024 13:06:12 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsministeren besøger i dag tunnelelementfabrikken ved Femern Bælt-forbindelsen sammen med en stærk alliance af lokale aktører. Formålet er at styrke fremtidens lokale erhvervsudvikling med afsæt i Femern-projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum