COPENHAGEN LIGHT FESTIVAL offentliggør det fulde program for d.2.-25.februar 2024
25.1.2024 17:38:44 CET | Copenhagen Light Festival | Pressemeddelelse
Med stor opbakning fra fonde og samarbejdspartnere kan Copenhagen Light Festival 2024 nu løfte sløret for årets program, der byder på spektakulære, glimtende oplevelser fra en stærk skare af nationale og internationale lyskunstnere og designere.

Lysfestivalen inviterer på oplevelser for alle
Fredag d. 2. februar kl. 17 tændes lyset i hvert af festivalens mere end 50 lysværker i områder på tværs af Københavns bydele – på gader, pladser og stræder, ved vand og i parker rundt omkring i hovedstadens mørke.
Jesper Kongshaug, forperson i Foreningen Copenhagen Light Festival:
“Jeg glædes ved, at vi i dette års program har fået mulighed for at inkludere en bred pallette af lysværker fra både danske og internationale kunstnere, designere og studerende, hvor udtrykket spænder fra fascinerende lysprojektioner over interaktive, undersøgende installationer til smukke og personlige kunstværker.
Vi ser frem til at kunne tænde alle lysværkerne fredag d. 2. februar og til at byens borgere samt gæster fra ind- og udland ganske gratis kan bevæge sig ud i København og opleve festivalens program hen over tre uger og fire weekender.
At lysfestivalen for 7. gang kan invitere på gratis fælles oplevelser for alle, muliggøres hvert år gennem tæt samarbejde og løbende støtte fra blandt andre Københavns Kommune, flere danske fonde, kulturinstitutioner og erhvervsaktører. Det er vi i Foreningen Copenhagen Light Festival meget taknemmelige for.”

Kom med lysfestivalen ud i de mørke februar aftener
Se, hvilke lysværker du sammen med venner, familie og festivalens mange andre gæster kan glæde dig til : COPENHAGEN LIGHT FESTIVAL PROGRAM 2024
Tag på opdagelse i Københavns indre by og søg mod Refshaleøen, Ørestad, DR Koncerthuset, Vestre Kirkegård, Nordhavn og brokvartererne. Lysfestivalen strækker sig fra d. 2. - 25. februar og du kan allerede nu lægge planer for dine ture rundt i festivalen, hvor lysværkerne hver aften tændes i tidsrummet 17-22.
Drømmer du om at nå ud til alle lysfestivalens områder i byen, kan du holde øje med festivalens kort med både gå-, løbe-, cykel, havnebus- og busruter, som præsenteres i ugen op til d. 2. februar.
Husk, at du allerede nu kan opleve fire fantastiske lysværker hver aften på Vestre Kirkegård. Se med her: Kickstart på Vestre Kirkegård 2024

Ekstra lysoplevelser og events du bør holde øje med
I programmet på copenhagenlightfestival.org finder du desuden omtaler af events i festivalperioden, herunder om koncertrækken med DR Vokalensemblet i Marmorkirken, om Åbningskoncert i Holmens Kirke med Mogens Dahl Kammerkor og om Lysløbet og Familieløbet, der starter og slutter på Ofelia Plads. Eventprogrammet opdateres løbende under festivalen.
Det er også her du finder information og links til guidede fælles aftenture og beskrivelser af byens ekstra lysoplevelser – som lys i vinduerne hos La Glace eller hos Relæet på Nørrebro.


Foreningens bestyrelse består af partnere fra Tivoli, Stromma Danmark, vnr.TV, Annette Juhl, Pia Allerslev, Kasper Hammer og Jacob Helenius.
Festivalens daglige drift og planlægning varetages af Copenhagen Light Festival sekretariatet.
Nøgleord
Kontakter
Vibeke Højgaard FrederiksenCopenhagen Light Festival, Kommunikation & PR
Tlf:+45 30262028vibs@copenhagenlightfestival.orgJesper KongshaugFormand for foreningen Copenhagen Light Festival, lysdesigner og medlem af kuratorudvalget
Tlf:+45 40508828jesper@copenhagenlightfestival.orgJesper RavnArkitekt, lysdesigner og medlem af kuratorudvalget
Tlf:+45 4171 8242jr@gottliebpaludan.comAnders KongshaugCo-Founder, chef producervnr.TV v/ Kongshaug Productions
Grundlægger af vnr.TV, Indenfor 10 Minutter, v/ Kongshaug Productions.
Copenhagen Light Festival, co-founder og bestyrelse
Billeder





Links
Om Copenhagen Light Festival
Copenhagen Light Festival bygger på en blomstrende og kompetent lyskunst- og designscene med stærke traditioner, som skaber plads til vækst og aktiviteter, der får os til at sætte mere pris på vores bymiljø. Festivalen skaber lysoplevelser på et internationalt niveau og samler dem i byområder og på utraditionelle steder, hvor et stort og bredt publikum kan nyde dem.
Festivalen støttes af Københavns Kommune, Tivoli, Stromma Danmark, Royal Unibrew, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden, Villum Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Områdefornyelsen Bavnehøj, By & Havn, Broens Gadekøkken, Grundejerforeningssekretariatet Ørestad, Grundejerforeningssekretariatet ØrestadNord, RefshaleØen Ejendomme, Foreningen Ofelia Plads, Amager Vest Lokaludvalg, Krigsmuseet, Det Kgl. Bibliotek, Nordatlantens Brygge, Nørrebro Lokaludvalg m.fl..
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Light Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Light Festival
Lysværkerne står stærkere end nogensinde19.2.2026 07:54:46 CET | Pressemeddelelse
Sne og kulde kunne have blæst Copenhagen Light Festival væk. Publikum er vendt tilbage, ruterne er igen fyldt, og der danses på Kgs. Nytorv. Copenhagen Light Festival går nu ind i sin afsluttende weekend - og her er, hvad du stadig kan nå at opleve.
Flere lysværker på Copenhagen Light Festival27.1.2026 05:55:00 CET | Presseinvitation
Mere end 45 kunstneriske lysinstallationer oplyser Københavns mørke vinter – realiseret af Copenhagen Light Festival trods sne, blæst og betydelige omkostninger. I europæisk sammenhæng er der ingen anden lysfestival, der samler så mange værker over tre uger i det åbne byrum, og det skaber markant international bevågenhed.
Copenhagen Light Festival pre-åbner på Vestre Kirkegård med budskab om fred15.1.2026 03:10:00 CET | Nyhed
Fra torsdag den 15. januar kl. 16.30 tænder Copenhagen Light Festival de første lys i mørket med for besøgende på Vestre Kirkegård ved Carlsberg Station - med fred i Europa som fælles tema. Åbningen indleder en række lysende aktiviteter for pressen frem mod den officielle åbning, der finder sted den 30. januar kl. 17.00 i Dansk Industri.
Glæd dig til Copenhagen Light Festival 202619.12.2025 11:33:39 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Light Festival vender tilbage i 2026 og lyser byen op i mørket med 45 lysværker, guidede ture, lysløb og oplevelser i og langs kanalerne i den ældste del af København. Publikum opfordres til selv at tage lys med og blive en del af byens bevægende lys gennem vintermørket og vinterferien. Den ikoniske grønne laserstråle vil igen i år tænde den 30. januar og vise at festivalen er i gang fra Tivoli, henover Glyptoteket, Copenhagen Hostel og videre til Vor Frelser Kirke på Christianshavn.
Copenhagen Light Festival giver lys og omsætning i mørket17.11.2025 11:32:46 CET | Aktuelt
Festivalen løfter vinterturismen i København – med nye rekorder i hotelbesøg og millioner i omsætning. Når dagene bliver kortere, og turismen normalt står stille, viser tal at Copenhagen Light Festival bidrager til aktiviteten i København i det første kvartal. Ifølge Danmarks Statistik er hotelovernatningerne i Region Hovedstaden steget med 9 % i februar 2025 sammenlignet med året før. Det svarer til 93.000 ekstra gæster og en økonomisk effekt på over 232 millioner kroner alene i februar. I marts – efter festivalens afslutning – falder tallene igen med −3 %, hvilket viser, at den nye vækst i 1. kvartal er tæt knyttet til Copenhagen Light Festival. “Der er ingen tvivl om, at events skaber vækst – og Copenhagen Light Festival får tallene til at stige,” siger Jan Rafael Møller, bestyrelsesmedlem i KCC – KBH Commerce & Culture og direktør i Global Blue. Lars Ramme Nielsen, branchedirektør i Dansk Erhverv tilføjer: "Dansk Erhverv har derfor længe argumenteret for offentligt engagement i fes
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum