Falck vokser organisk og øger investeringer i digitalisering
Falck-koncernen realiserede en omsætning på 11.913 mio. kr. og et driftsresultat (EBITA) på 486 mio. kr. for regnskabsåret 2023. Den organiske vækst udgjorde 3,9 procent for året.

Falck realiserede et positivt finansielt resultat for året 2023, som udover at opfylde forventningerne var båret af en stabil og bredt forankret organisk vækst.
Sundhedskoncernen formåede igennem 2023 at løfte investeringerne i digitalisering og forretningsudvikling til 200 mio. kr. Investeringerne blev finansieret fra driften og fortsætter igennem 2024, hvor der investeres omkring 225 mio. kr. i digitalisering og digitale sundhedsløsninger.
Årsresultatet er præget af, at Falck for alvor har genvundet momentum på det amerikanske marked, hvor Falcks ambulancetjeneste med omkring 2.800 medarbejdere i dag servicerer over 8 mio. mennesker på den amerikanske Vestkyst. Igennem en række initiativer er operationen og bemandingssituationen forbedret, hvilket har resulteret i, at overskuddet er blevet fordoblet. Sideløbende er større kontrakter blevet forlænget, og der udrulles helt nye healthcare-at-home initiativer.
”Jeg ser tilbage på et godt år, hvor vi både har leveret en stabil organisk vækst, mens vi samtidig har taget en lang række strategiske skridt hen imod et stærkere, mere innovativt og digitalt Falck, der er godt rustet til fortsat at investere og skalere de sundhedsløsninger, som der er stor efterspørgsel på i de markeder, hvor vi opererer. Det amerikanske ambulancemarked er både et stort og vigtigt marked for os, og derfor er jeg særlig stolt af, hvordan vi er lykkes med at styrke vores operation og position i Californien,” siger Jakob Riis, administrerende direktør for Falck.
Igennem året har Falck øget sin colombianske abonnementsforretning med brede sundhedstilbud og brug af telemedicin samt igangsat nye strategiske healthcare-at-home initiativer i både Polen, USA og Danmark, hvor akutte situationer foregribes igennem monitorering eller behandling i eget hjem. Disse initiativer skaber mere tryghed for borgerne, forebygger akutsituationer og reducerer presset på sundhedssystemerne.
Falck leverede omkring 9,4 mio. sundhedsydelser inden for forebyggelse, behandling og rehabilitering af mental og fysisk sundhed i 2023. Falck arbejder målrettet med at nedbringe sin CO2-udledning, og formåede at reducere udledningen af CO2 med 5,1% i 2023.
Falck forventer at opnå en organisk vækst på et lavt, et-cifret niveau og en EBITA-margin på 4-5% for regnskabsåret 2024.
Finansielle hovedpunkter
- Omsætningen udgjorde 11.913 mio. kr. i 2023 mod 12.030 mio. kr. året før, eksklusive testaktiviteterne. Omsætningen faldt som følge af bl.a. frasalget af ambulancetjenesten i Storbritannien i 2022 samt indvirkningen af faldende valutakurser på bl.a. den amerikanske dollar.
- Driftsresultatet før særlige poster mv. (EBITA) landede på 486 mio. kr. mod 517 mio. kr. sidste år, eksklusive testaktiviteterne. EBITA i 2023 var lavere end året før som følge af frasalg, valutakursudviklingen og udgiftsførte investeringer.
- Periodens resultat landede på 334 mio. kr. mod 921 mio. kr. sidste år, inklusive testaktiviteterne.
- De frie pengestrømme efter skat var 650 mio. kr. mod -18 mio. kr. sidste år, eksklusive testaktiviteterne.

Nøgleord
Kontakter
Alice Klitholm DuchPressechef
Tlf:+45 70 22 03 07comms@falck.comBilleder
Links
Om Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Rådgivende udvalg skal sætte kursen for Virksomhedsberedskabet og aktivere erhvervslivets ressourcer5.2.2025 08:48:56 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsberedskabet har etableret et rådgivende udvalg med syv stærke profiler fra erhvervslivet og det nationale beredskab. Udvalget skal rådgive om, hvordan Virksomhedsberedskabet bedst organiseres, så erhvervslivets ressourcer hurtigt og effektivt kan aktiveres i krisesituationer.
Årsregnskab: Falck øger driftsresultatet med 21%4.2.2025 08:00:16 CET | Pressemeddelelse
I 2024 realiserede sundhedskoncernen en omsætning på 12.134 mio. kr., en fremgang på 2% i forhold til året før. Trods øgede investeringer i digitalisering og forretningsudvikling steg driftsresultatet (EBIT før særlige poster) med 21% til 533 mio. kr., hvilket var drevet af en øget efterspørgsel på sundhedsydelser og effektiviseringer.
Falcks mål for CO2-reduktion godkendes30.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den globale sundhedsvirksomhed arbejder ambitiøst med at reducere sit klimaaftryk og fremme bæredygtige sundhedsløsninger. Falck var blandt de første globale sundhedsvirksomheder til at forpligte sig til Science Based Targets initiative (SBTi), og har nu fået sine emissionsmål godkendt.
Falck lancerer nyt forløb til unge med mistrivsel29.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en helt ny ydelse målrettet unge udvider Falck nu sin portefølje af forebyggende tilbud for bedre at kunne hjælpe unge med mistrivsel. Det skal være med til at forebygge, at bekymringstanker og mistrivsel udvikler sig til mere alvorlige diagnoser.
28 Falck-fly henter uheldige skiturister hjem16.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når skiglade danskere drager mod alperne, resulterer det i hundredvis af skiskader hvert år. Derfor har Falck booket 28 fly, der står klar i alperne til at flyve danskere hjem i takt med, at de kommer til skade på pisterne. Det første fly hjælper uheldige skiturister hjem torsdag d.16. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum