Turbine Forlaget A/S

En bog til de mange frivillige fodboldtrænere

Del

Hjælp, jeg er blevet fodboldtræner er en guide til de mange fodboldforældre, der mere eller mindre frivilligt kaster sig ud i at træne børnenes fodboldhold, så børnene kan nyde godt af foreningslivet.

Forsiden til den nye håndbog til alle børnefodboldtrænere
Forsiden til den nye håndbog til alle børnefodboldtrænere

Hvert år er der mange forældre, der ender med at bliver fodboldtrænere for det børnehold, hvor deres egne børn spiller. Men hvad stiller man op, når man står med et fodboldhold i alderen 5-12 år, der skal lære at drible og spille sammen? Da norske Anders Jacobsen, der selv er tidligere professionel fodboldspiller og træner på eliteniveau, blev træner for sine egne børn, fik han brug for helt andre kompetencer og redskaber end tidligere i sit fodboldliv. Han havde brug for gode råd og tips at sætte en træning sammen og forklare børnereglerne – og de var svære at finde. Derfor har han skrevet en bog fuld af praktiske råd om alt fra enkle øvelser til holdledelse, som andre i samme situation kan få glæde af.

På en personlig og pædagogisk måde fortæller Anders Jacobsen om sin erfaringer og kommer med råd til, hvad, hvordan og hvor meget børnene skal træne, og hvilken tilgang en træner bør have til spiller- og færdighedsudvikling, holdudtagelse, forældreregler og de utallige andre svære valg, en børnetræner står med. Det overordnede mål er at tage vare på både børnene og spillet på en måde, hvor der er plads til alle.

Anders Jacobsen har i sin karriere som professionel spillet i de norske klubber Välerenga, Start, Lillestrøm og Skeid. Derudover har han også spillet i Stoke og Notts County i England, samt været træner for Skeid og Strømsgodset. Han har efterhånden fået stor erfaring som børnefodboldtræner og arbejder til daglig som gymnasielærer.

Bogen er oversat af Jakob Aaby Harrits, der – udover at være oversætter og redaktør –også er børnefodboldtræner.

Fakta om bogen:

Hjælp, jeg er blevet fodboldtræner
Forfatter: Anders Jacobsen
Oversætter: Jakob Aaby Harrits
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740688429
Sidetal: 235
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 26. januar 2024

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Bogens forside
Bogens forside
Download

Links

Om Turbine Forlaget

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Edith Södergrans samlede digte i ny gendigtning ved Ursula Andkjær Olsen1.5.2024 11:47:00 CEST | Pressemeddelelse

I sit korte liv, der var præget af sygdom, nåede Edith Södergran at skrive et af de største og mest holdbare forfatterskaber i Nordens litteraturhistorie. Et forfatterskab, som i disse år kun stiger i popularitet i takt med, at nye generationer af læsere opdager hendes digte, deres sproglige ekvilibrisme og den relevans for vores tid, der stadig lever i dem. Med Samlede digte foreligger nu Edith Södergrans digte i en komplet gendigtning ved Ursula Andkjær Olsen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye