Pernille Skipper indstillet til posten som ny formand for Coop Amba
24.1.2024 12:00:00 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Et enigt indstillingsudvalg under Coops Landsråd har peget på den tidligere folketingspolitiker Pernille Skipper til posten som formand for Coop Amba. Valget afholdes 20. april.

Tidligere folketingsmedlem og politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, er blevet indstillet til posten som formand for Coop Amba, der er foreningen bag Coop Danmark.
Med valget af en ny formand for Coop Amba bliver opdelingen af Coops formandspost i en forenings- og en forretningsdel en realitet.
Den 1. oktober sidste år tiltrådte Jeff Gravenhorst som formand for bestyrelsen i Coop Danmark, og nu skal Coops Landsråd så vælge ny formand for foreningsdelen, Coop Amba, til afløsning for Lasse Bolander, der har siddet 16 år på posten.
Coops Landsrådsformand, Niels Mayland, begrunder indstilling af Pernille Skipper med hendes årelange samfundsengagement, hendes politiske erfaring og hendes evne til at kommunikere klart og tydeligt.
”Jeg er meget glad for, at Pernille Skipper har valgt at sige ja til at opstille til posten som formand for Coop Amba. Pernille Skipper har en solid indsigt i samfundsforhold og politik, og hun har en imponerende evne til at analysere og forstå komplekse udfordringer, samt formidle disse indsigter klart og effektivt. Hun vil uden tvivl være en stærk forbrugerstemme for Coops medlemmer,” siger Niels Mayland.
Om sit kandidatur siger Pernille Skipper: ”Det betyder noget, hvad vi putter i kurven, når vi handler. For vores klode, vores sundhed og fremtidige generationer. Hvis vi står sammen i et stærkt fællesskab, har vi mulighederne for at ændre på fremtiden. Coop har ikke bare været en forandrende og bærende kraft i vores land og samfund i over 150 år. Det skal vi også være de næste 150 år. Vi skal styrke foreningen Coop, være tydeligere om værdierne og bruge den kraft, de knap 2 mio. medlemmer repræsenterer. Sammen skal vi sikre, at alle har råd til at træffe bæredygtige og sunde valg i dagligdagen,” siger Pernille Skipper.
”Både Coops forretning og forening er inde i en stor forandringsproces. Jeg håber, at jeg med mit kandidatur kan bidrage til at styrke foreningen og få de stærke værdier bag Coop tydeligere ud til danskerne,” siger Pernille Skipper.
Valget af den nye formand for Coop Amba finder sted på Landsrådsmødet den 20. april i Middelfart, hvor de 126 medlemmer af Coops Landsråd desuden skal vælge to nye medlemmer til Coop Ambas bestyrelse.
Kontakter
Pernille Skipper (via Lars Aarup, kommunikationsdirektør, Coop Amba): 30919266
Billeder
Om Pernille Skipper:
• Medlem af Folketinget fra 2011 - 2022
• Cand.jur., Københavns Universitet, 2011
• Gift, mor til to (snart tre) børn
• Født den 10. juli 1984 i Aalborg
Om Coop Amba:
• Coop Amba er den andelsforening, som knap 2 millioner danskere er medlemmer og ejere af.
• Coop Ambas øverste myndighed er Coops Landsråd med 126 Coop-medlemmer, som beslutter vedtægterne og vælger bestyrelsen i Coop Amba.
• Coop Ambas bestyrelse udpeger bestyrelserne i Coop Danmark, Coop Bank og Coop Invest, som Coop Amba ejer.
Om Coop Danmark:
• Coop Danmark driver blandt andet butikskæderne Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount, samt onlinebutikken Coop.dk Shopping.
• Coop Danmark har knap 1.000 butikker i hele Danmark, 40.000 medarbejdere og en samlet omsætning på ca. 47 milliarder kroner årligt.
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum