Bryggerierne brygger færre forskellige øl
24.1.2024 10:11:27 CET | Bryggeriforeningen | Pressemeddelelse
De høje omkostninger til råvarer, energi og emballage har fået de danske bryggerier til at skrue ned for, hvor mange forskellige øl de brygger
Knap havde corona-efterdønningerne lagt sig, før priserne skød i vejret på maltbyg, energi samt flasker og dåser. De øgede omkostninger i bryggeribranchen i 2023 kan tydeligt aflæses i antallet af forskellige øl, som bryggerierne sendte på markedet.
Efter årevis med markante stigninger i udbuddet af øl fik danske øl-nydere færre danske øl at vælge imellem sidste år. I 2023 sendte bryggerierne i Bryggeriforeningen i alt 1847 forskellige øl på markedet mod 1884 øl året før.
”Udbuddet er fortsat særdeles imponerende. Men nedgangen er et tydeligt tegn på, at især flere af mikrobryggerierne kæmper med økonomien og har valgt at brygge færre øl”, siger Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup.
Der er ikke mindst blevet længere mellem nye øl i de danske butikker og barer. Traditionelt er bryggeribranchen kendetegnet ved, at mikrobryggerierne sender rigtigt mange nye øl på markedet, og i 2022 tilbød Bryggeriforeningens medlemmer 598 nye øl til nysgerrige ølnydere. Men antallet blev i 2023 reduceret med omkring 200 øl.
”Bryggerierne holder sig primært til de øl, som detailhandlen og udskænkningsstederne er sikre på, at forbrugerne tager godt imod. Tiden er desværre ikke til at tage chancer med øl, der udfordrer smagsløgene alt for meget”, siger Nick Hækkerup.
Nøgleord
Om Bryggeriforeningen
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
EU-krav bliver dyrt for forbrugerne og lukker bryggerier – uden miljøgevinst18.3.2026 07:36:26 CET | Pressemeddelelse
Et krav fra EU om genpåfyldelige flasker koster flere milliarder kroner at opfylde, viser beregninger fra Bryggeriforeningen og detailhandlen. Det er penge, som de danske forbrugere kommer til at betale, og ifølge en analyse fra Teknologisk Institut uden at opnå nogen som helst miljø- og klimagevinster.
Alkoholfri øl fortsætter optur19.1.2026 11:39:18 CET | Pressemeddelelse
Vi drak 8% mere alkoholfri øl i Danmark i 2025 end året før. Salget er femdoblet siden 2014, viser indberetninger fra Bryggeriforeningens medlemmer.
Færre danske bryggerier8.1.2026 11:38:08 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danske bryggerier faldt i 2025 for tredje år i træk. Især bureaukrati og høje omkostninger presser små bryggerier. Men samtidig har paletten af forskellige øl næppe været større.
Danske EU-politikere kæmper for pantsystemet15.12.2025 09:38:48 CET | Pressemeddelelse
Det danske pant- og retursystem bliver undergravet af EU-krav om genpåfyldelige emballager, der vil lukke størstedelen af Danmarks mikrobryggerier.
Rekord i antal julebryg10.12.2025 10:45:29 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange forskellige julebryg at vælge imellem som denne jul. Desuden er paletten af julebryg i 2025 den mest farverige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum