Spies

22.000 danske chartergæster fejrer jul og nytår under palmerne i år

29.11.2023 06:52:00 CET | Spies | Pressemeddelelse

Del

Hele Haderslev fejrer jul sydpå i år – eller i hvert fald svarende til indbyggertallet i den sønderjyske by. For mens mange glæder sig til andesteg og dans om juletræet herhjemme, så anslår Danmarks største rejsearrangør, Spies, at godt 22.000 danskere i år vælger at tage på charterferie til varmere breddegrader for at tilbringe jul og nytår. Godt 6.000 gæster rejser med Spies sydpå hen over jul og nytår med enten charter- eller rutefly – og langt de fleste af dem skal på familieferie til Gran Canaria, hvor 160.000 danskere gennem årene har fejret jul med Spies.

Hos Danmarks største rejsearrangør er otte ud af 10 juleferier nu booket. De Kanariske Øer med Gran Canaria i spidsen er den store julefavorit. I juleferien flyver Spies både fra de store lufthavne København og Billund og fra toppen af landet, Aalborg. Det foregår med arrangørens eget flyselskab Sunclass Airlines, og der er stadig en chance for at komme afsted, især på afgangene mellem jul og nytår. Men man skal være hurtig, da pladserne er booket godt op.

”Juleferien er en af de travleste ferieperioder på året. Og vi ved, at mange sikrer deres juleferie i god tid. Især de børnefamilier der er afhængige af skoleferien. Og netop skolebørn mellem 11 og 17 år ser vi 24 procent flere af i juleperioden i år sammenlignet med 2022”, siger kommunikationschef Sofie Folden Lund.

Selvom vi rejser væk, vil vi gerne fejre jul

For mange er jul på mere sydlige breddegrader en tradition, der er kommet for at blive. På Spies’ egne familie- og voksenhoteller, Sunwing Family Resorts, O.B.C. by Sunwing og Sunprime Hotels, arrangeres der julefejring for dem, der ønsker det, hvilket er et populært indslag blandt alle gæster, der vælger at fejre jul i udlandet.

”For mange er de klassiske juletraditioner blevet synonyme med palmer, sol og sand mellem tæerne. Vi kan også se, at det er den tid på året, hvor mange benytter lejligheden til at rejse sammen på tværs af generationer med bedsteforældre, børn og børnebørn og venner. At få kvalitetstid sammen er måske den bedste julegave, man kan give hinanden”, siger Sofie Folden Lund, der selv er en af dem, der stikker til Thailand med familie og venner til jul og nytår i år.

Gran Canaria rykker endnu mere i front i år

I perioden 18.-30. december rejser mere end 6.000 danskere med Spies til en af de mange destinationer, der tilbydes verden over. Det er 10 procent flere end i 2022. Gran Canaria topper som altid listen og er faktisk steget med hele 37 procent i forhold til sidste jul. Og så ser man også en lille stigning til Kap Verde igen i år – et rejsemål, som betragtes som en solsikker destination, hvor temperaturerne er en anelse højere end Gran Canaria og flyvetiden stadig en del kortede end f.eks. Thailand. Blandt Spies’ pakkerejser med rutefly skiller Maldiverne og Mauritius sig ud, og blandt storbyerne topper London listen – mens New York er årets højdespringer.

Her rejser danskerne hen til jul

Top-5 over de mest populære jule- og nytårsdestinationer hos Spies:

  • Gran Canaria
  • Tenerife
  • Kap Verde
  • Phuket/Thailand
  • Madeira

Nøgleord

Kontakter

Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00

Billeder

Spies - Danmarks førende rejsearrangør

Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.

Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.

Følg pressemeddelelser fra Spies

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Spies

Danskerne booker efterårsferie i stor stil: Spies forventer rekordmange chartergæster og øger kapaciteten31.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Bookingtallene for efterårsferien peger på endnu et rekordår hos Spies. Danmarks største rejsebureau skruer derfor yderligere op for uge 42 og sender på bare fem dage 49 charterfly afsted fra Danmark med kurs mod sydens sol. Flykapaciteten på charterrejser er dermed øget med 20 procent i forhold til sidste år, og allerede nu er seks ud af 10 rejser solgt.

Spies tredobler på Kos: Åbner første nye Sunwing i 15 år20.8.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse

Spies skruer markant op for satsningen på Kos frem mod sommeren 2027. Her åbner Danmarks største rejsebureau det helt nye familiehotel Sunwing Marmari Beach - det første nye Sunwing Family Resorts siden 2012. Samtidig tilføjer Spies en ny direkte flyafgang fra Billund, indsætter større fly fra København og forlænger sæsonen helt til efterårsferien. Med satsningen tredobler Spies således det forventede antal gæster på Kos i 2027.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye