Danske Sunclass Airlines bliver kåret til Europas bedste

I mandags blev det danske charterflyselskab Sunclass Airlines med base i København kåret som Europas bedste foran store etablerede selskaber som SAS, Norwegian og Finnair. Kåringen skete ved rejsebranchens egen ’Oscar-galla’, den svenske Grand Travel Award arrangeret af branchemagasinet Travel News. Prisen uddeles hvert år i Stockholm.
Administrerende direktør for Sunclass Airlines, Torben Østergaard, siger: ”Vi er ekstremt stolte over, at vores flyselskab, der er oppe mod store etablerede ruteflyselskaber, vinder prisen som Europas bedste. Vi ved, at vores gæster er meget tilfredse med at flyve med os, og vi bestræber os dagligt på at levere en god oplevelse fra vi møder gæsterne i lufthavnen, og til de ankommer til destinationerne.”
Torben Østergaard understreger, at selskabets mission er at give gæsterne ombord en følelse af, at ferien starter, når de træder ombord på flyet. Og at dette arbejde nu også bliver anerkendt med så flot en pris, gør teamet både stolte og meget motiverede for at fortsætte arbejdet med at leve op til gæsternes høje forventninger, siger Torben Østergaard.
Udelukker ikke, at charterflyenes lavere CO2 udledning pr. passagerkilometer også spiller ind på nomineringer
Torben Østergaard mener, at en af grundene til at der i år er hele to charterflyselskaber nomineret til bedste flyselskab, godt kan være klimarelateret, idet flyselskabernes fokus på ansvarlighed betyder mere og mere for passagerne. Torben Østergaard fremhæver, at der i selve charterfly-konceptet er faktorer, der gør, at man ofte har en lavere CO2 udledning pr. passagerkilometer. Han siger: ” I og med at vi flyver direkte fra a til b uden mellemlandinger i langt de fleste tilfælde, og at vi tilmed fylder vores fly gør, at vi kan holde CO2 udledningen pr. passagerkilometer lav sammenlignet med branchen generelt”.
Torben Østergaard tilføjer desuden, at de i Sunclass Airlines har sat sig nogle ambitiøse klimamål om at reducere CO2 udledningen med 25 procent inden udgangen af 2030 med et mål om nuludslip i 2050. Dog pointerer Torben Østergaard, at det allervigtigste for passagerne stadig er, hvor enkelt og gnidningsfrit ens flyrejse er, og den høje service man får ombord, og det er begge områder, der er meget højt prioriteret hos Sunclass Airlines.
Nomineret i kategorien "Bedste europæiske flyselskaber" var også Air France, British Airways, Finnair, KLM, Lufthansa, SAS, Swiss, TUIfly Nordic samt Turkish Airlines. Spies’ søsterselskab i Sverige, Ving vandt prisen som årets Rejseselskab.
Se mere om prisen her De fick första pris i Grand Travel Award 2022 - Travel News
Se mere om Sunclass Airlines her Hvem er vi? (sunclassairlines.dk)
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00
Billeder
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Dans, padel og vandring: Flere danskere vil på aktiv ferie11.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vandreudstyr, padelbat og dansesko er i stigende grad ved at finde vej til danskernes kufferter. En ny undersøgelse fra Danmarks største rejsearrangør, Spies, og YouGov viser, at aktiv ferie er i kraftig vækst.
Hver anden dansker tager arbejdet med på ferien14.7.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mails og møder følger med til Middelhavet. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks største rejsearrangør, Spies, og analyseinstituttet YouGov. Hver anden dansker har arbejdet på en ferie, mens næsten hver femte dansker svarer, at de ofte har arbejdet i ferien.
Stor forskel på vores iver efter solkulør i ferien8.7.2025 11:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens nogle danskere jagter solens farve, nyder andre blot varmen under en parasol. Nye tal fra YouGov og Spies viser, at vores forhold til sol og sommer varierer meget – særligt mellem generationerne. Men fælles er en stigende opmærksomhed på både solpleje og soloplevelse.
Salget af rejser steg med knap 50 procent hos Spies: Danskerne flygter fra udsigten til ustadigt sommervejr1.7.2025 15:38:50 CEST | Pressemeddelelse
Den solrige danske sommer er flygtig og med udsigten til ustadigt vejr igen i næste uge, booker danskerne markant flere rejser hos Danmarks største rejsearrangør, Spies.
Solsikker sommerferie: Feriebookinger med Spies stiger uge for uge19.6.2025 10:36:20 CEST | Pressemeddelelse
Det usikre danske junivejr betyder flere bookinger hos Danmarks største rejsearrangør, Spies, hvor Mallorca igen i år topper som den foretrukne feriedestination.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum