Spies investerer i rejsebranchens grønne omstilling

Nordic Leisure Travel Group, som omfatter Spies, skaber nu en platform for fremtidens grønne omstilling af rejsebranchen sammen med den norske virksomhed og investeringsrådgiver, ClimatePoint. Med det nye partnerskab vil Spies investere i virksomheder og projekter, der arbejder for løsninger inden for blandt andet klimaforbedrende teknologi. På den måde vil Spies skrue op for det proaktive arbejde for at reducere udledningen af kuldioxid både på kort og lang sigt.
I første omgang investeres der i Green River Fund, en fond drevet af ClimatePoint, der fokuserer på nystartede virksomheder inden for mobilitet, grøn energi og cirkulær økonomi. I løbet af 2023 vil Spies og Nordic Leisure Travel Group desuden støtte og investere direkte i virksomheder og projekter, der gavner branchen. Og i nogle projekter vil man også aftage slutproduktet og dermed reducere eget CO2-fodaftryk i forretningen, f.eks. produktion af SAF (Sustainable Aviation Fuel).
”Vi vil være en aktiv del af det grønne teknologiskifte, der finder sted i rejsebranchen. Vi vil investere i løsninger, der gør en forskel, samtidig med at vi har en klar strategi for at reducere vores klimaaftryk både på flyrejsen og på hotellerne, hvilket vi lancerede en omfattende plan for i begyndelsen af året. Fremtiden skal handle om reduktion, ikke kompensation”, siger Jan Vendelbo, adm. direktør i Spies.
Norske ClimatePoint er en nystartet virksomhed, der muliggør investeringer i klimaforbedrende teknologi, og som med sin ekspertise i videnskabeligt baserede metoder beregner effekten af forskellige investeringer. ClimatePoint har udviklet en platform, der muliggør løbende overvågning af resultater, herunder reduktion af kuldioxidudledning. Med det nye partnerskab bliver ClimatePoint en bro mellem Spies og de forskellige virksomheder og projekter, som man vælger at støtte og investere i. Det fremtidige afkast inden for de forskellige investeringer, som Spies indgår i, vil derefter geninvesteres i klimaforbedrende teknologi via ClimatePoint.
”Samfundet har brug for flere klimabevidste virksomheder, der handler i alle interessenters og vores miljøs interesser. Spies og Nordic Leisure Travel Group er en sådan virksomhed, og vi er meget glade for, at vi med vores partnerskab kan skabe reel forandring i den skandinaviske turisme- og rejsebranche,” siger Nito Simonsen, medstifter og CEO ClimatePoint.
Om ClimatePoint
ClimatePoint AS, grundlagt i 2019 med hovedkontor i Oslo. Virksomheden arbejder med at måle effekten af nye klimaløsninger og tilhørende investeringer. Investeringsdivisionen, ClimatePoint Investment Management, er registreret hos det norske finanstilsyn og med ClimatePoint Green River licenseret som en europæisk venturekapitalfond. Gennem sin tilgang kan ClimatePoint identificere og allokere ressourcer til sine kunder i deres overgang til en grøn økonomi.
Læs mere her Rejser med omtanke og social ansvarlighed | Spies
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00
Billeder
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Hver anden dansker tager arbejdet med på ferien14.7.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mails og møder følger med til Middelhavet. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks største rejsearrangør, Spies, og analyseinstituttet YouGov. Hver anden dansker har arbejdet på en ferie, mens næsten hver femte dansker svarer, at de ofte har arbejdet i ferien.
Stor forskel på vores iver efter solkulør i ferien8.7.2025 11:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens nogle danskere jagter solens farve, nyder andre blot varmen under en parasol. Nye tal fra YouGov og Spies viser, at vores forhold til sol og sommer varierer meget – særligt mellem generationerne. Men fælles er en stigende opmærksomhed på både solpleje og soloplevelse.
Salget af rejser steg med knap 50 procent hos Spies: Danskerne flygter fra udsigten til ustadigt sommervejr1.7.2025 15:38:50 CEST | Pressemeddelelse
Den solrige danske sommer er flygtig og med udsigten til ustadigt vejr igen i næste uge, booker danskerne markant flere rejser hos Danmarks største rejsearrangør, Spies.
Solsikker sommerferie: Feriebookinger med Spies stiger uge for uge19.6.2025 10:36:20 CEST | Pressemeddelelse
Det usikre danske junivejr betyder flere bookinger hos Danmarks største rejsearrangør, Spies, hvor Mallorca igen i år topper som den foretrukne feriedestination.
Spies melder udsolgt af charterrejser i påsken10.4.2025 09:03:41 CEST | Pressemeddelelse
Sol og badeferie trækker i danskerne i påskeferien, hvis man spørger Danmarks største rejsebureau, Spies, der sender hele 27 charterfly sydpå i påskeferien for at imødekomme den store efterspørgsel. Og det er De Kanariske Øer, Grækenland og Cypern, der står på de fleste boardingkort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum