Spies melder klar til sommersæsonen med helt nyt Sunclass - neofly med 385 sæder
Med en sommerkapacitet på 385 sæder og en reduktion i CO2 udledning på 23 procent* per passager, er en helt ny chartermaskine fra Sunclass Airlines netop landet i København. Og den er ankommet lige i rette tid til at flyve tusindvis af skandinaviske feriegæster sydpå hen over sommeren, ligesom maskinen skal flyve gæster til både Thailand, Den Dominikanske Republik, Kap Verde og Gran Canaria hele vinteren. Flyet er selskabets første i den såkaldte neo-serie fra Airbus, som inden udgangen af 2030 skal erstatte hele den nuværende flyflåde i Sunclass Airlines. Dermed tager man i Danmarks største charterflyselskab et stort og vigtigt skridt i reduktion af CO2-aftrykket per passagerkilometer. Flyet har sin første tur lørdag den 17. juni fra Stockholm til Mallorca, og med danske gæster bliver det den 26. juni fra København til Cypern.
Det er en meget glad direktør for Danmarks største charterflyselskab, Sunclass Airlines, der kan tilføje det allerførste Airbus neo-fly til selskabets flåde. Og der er tale om en af de store maskiner, nemlig en A330-900neo, der har plads til ikke mindre end 385 sommergæster. Den vil derfor være en kæmpe kapacitet i sommerens travle program, hvor efterspørgslen på ferierejser er stor – og hvor danske Spies, som flyver 90 procent af deres feriegæster med Sunclass, har planer om at sende 60.000 danskere på charterferie alene i skoleferieugerne. Men også til vinter kommer den nye, store maskine på arbejde. Her skal flyet sikre, at gæster fra både Danmark, Norge og Sverige kan flyve til eksotiske rejsemål som Thailand, Den Dominikanske Republik og Kap Verde for at nyde sol og varme. Om det nye fly-familiemedlem siger administrerende direktør i Sunclass Airlines, Valdemar Warburg:
"Vi har glædet os i mange måneder til at byde velkommen til det nyeste medlem af Sunclass familiens flyflåde. Det bliver en stor opgradering, at vi nu kan servicere vores 1,3 millioner årlige chartergæster med endnu et stærkt flyprodukt, endda i en endnu mere støjsvag, komfortabel og ikke mindst CO2-reducerende udgave. Jeg er fuld af forventninger til det her fly, og det samme er mine kolleger overalt i organisationen. Nu glæder vi os bare til at byde de første feriegæster ombord den 17. juni ”.
Sådan lyder det fra Valdemar Warburg, der kan se frem til endnu en udskiftning i flåden allerede til efteråret, hvor man vil modtage endnu to neo-fly i serien A321 med plads til 215 passagerer.
Flyflådeudskiftning er en del af en større bæredygtigheds–strategi
I 2022 lancerede man i Sunclass’ og Spies’ moderselskab, Nordic Leisure Travel Group en omfattende strategi for at udbyde ’rejser med omtanke’ i endnu højere grad, både omtanke for planet, dyr og mennesker. I denne strategi fylder indsatsen for CO2-reduktion meget, ikke mindst udledningen fra selskabets fly og hoteller. Flytrafik udgør ca. tre procent af verdens samlede CO2-udledning, og som førende rejsearrangør i Norden ønsker man i Nordic Leisure Travel Group, herunder Spies og Sunclass at tage ansvar for at klimaoptimere sine fly- og hotelprodukter, reducere CO2-udledningen og investere i ny teknologi, der skal udvikle fremtidens mere grønne brændstoffer. Helt konkret har man et mål om at reducere CO2-aftrykket med 25 procent inden udgangen af 2030 og at nå til 0 udledning i 2050. Læs mere om mål og planer her Rejs med omtanke - vores strategi | Spies
Læs mere om Airbus A330-900neo her: https://www.airbus.com/en/products-services/commercial-aircraft/passenger-aircraft/a330-family
For yderligere information eller forespørgsel på interview, kontakt Kommunikations- og pressechef Sofie Folden Lund, sofie.lund@spies.dk / +45 26 36 23 77
*A330-900neo udleder 23 procent mindre CO2 per. passagerkilometer sammenlignet med det A330, som flyet erstatter
Kontakter
Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00
Billeder
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies’ nye vinterkampagne vil vise ferieeffekten af "det lille ekstra"4.9.2024 12:16:09 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er slut, og jagten på næste ferie er allerede sat ind hos mange danskere. Danmarks største rejsearrangør, Spies, oplever stor efterspørgsel på både efterårs- og vinterrejser og ser frem mod at sende rekordmange gæster på ferie, når dagene atter bliver kolde og mørke. Men hvad er det helt præcist, vi danskere værdsætter allermest ved ferien, som vi nu må undvære her tilbage i hverdagen? Det har Spies spurgt 2.000 danskere om i en stor repræsentativ undersøgelse, der danner grundlag for en helt nye vinterkampagne, hvor man også dykker ned i ’det lille ekstra’ som gør en ferie ekstra god.
Rekordmange rejser på efterårsferie i år16.8.2024 07:49:57 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder meldingen fra Danmarks største rejsearrangør, Spies, der øger salget med 10 procent i uge 42 og dermed slår rekord. Spies forventer at sende 11.000 danskere afsted mod sol og varme i skolernes efterårsferie. Mest populære destinationer er Gran Canaria, Rhodos og Cypern.
Spies’ moderkoncern, Nordic Leisure Travel Group indleder strategisk samarbejde med PREMIA Properties2.8.2024 07:55:50 CEST | Pressemeddelelse
PREMIA Properties REIC og Nordic Leisure Travel Group (NLTG) har den 31. juli 2024 underskrevet en aftale, hvor PREMIA køber de hotelejendomme, hvor NLTG's populære familieresorts Sunwing Kallithea Beach på Rhodos samt Sunwing Makrigialos Beach og Ocean Beach Club (O.B.C. ) på Kreta ligger. Købsprisen for transaktionen er €112.500.000.
Nu kan fynboerne flyve direkte på efterårsferie fra Odense til Rhodos12.6.2024 13:24:12 CEST | Pressemeddelelse
For første gang tilbyder Danmarks største rejseselskab, Spies, en direkte charterafgang fra Odense til Rhodos i skolernes efterårsferie, uge 42. I år vil der være én afgang i den populære ferieuge, nemlig søndag den 13. oktober, og da man regner med, at flyet fyldes op, så opfordrer man til at være i god tid. Som eneste charterselskab tilbyder Spies også direkte afgange til sol og varme hen over sommeren, og her er det til danskernes absolut største feriefavorit Mallorca.
Vejrskifte sender bookingerne i vejret hos Danmarks største rejsebureau.11.6.2024 09:10:48 CEST | Pressemeddelelse
Her den 11. juni viser temperaturen 11 grader. Fra sol og sommer i maj oplever vi nu koldt og ustadigt vejr, og efter prognoserne at dømme, er der ikke udsigt til at at sommeren vender tilbage foreløbig. Og det kan mærkes hos Danmarks største rejsearrangør. Her oplever man en stigning i bookinger på 35 procent sammenlignet med samme uge sidste år. Og kigger man et par uger tilbage, så sælger Spies over 50 procent flere rejser nu end i soldagene i maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum