Tværfaglig forskning skal finde bæredygtige metoder til at optimere udbyttet af kornafgrøder ved at udnytte jordbakterier
24.1.2024 09:53:04 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse
Professor Simona Radutoiu ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, er leder af et tværfagligt projekt, NSECURE, der sammen med lektor Marianne Glasius (Kemi, Aarhus Universitet) og professor Rasmus Waagepetersen (Matematik, Aalborg Universitet) har modtaget en bevilling på 15 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden, der har til formål at forske i bæredygtige metoder til at optimere udbyttet af kornafgrøder ved at udnytte jordbakterier.

Korn som hvede og byg er i høj grad afhængige af kvælstofgødning for at kompensere for utilstrækkelige niveauer af kvælstof i jorden. Normalt opnås denne kompensation gennem anvendelse af kemisk gødning, hvilket har betydelige negative miljømæssige konsekvenser. En potentiel løsning er biologisk kvælstoffiksering ved hjælp af inokulanter, som er kvælstoffikserende bakterier naturligt forekommende i jorden. Dog har disse bakterier vanskeligt ved at overleve, når de tilsættes jorden, hvilket indtil nu har gjort det til en ikke-levedygtig langsigtet løsning.
Forskerne ved Aarhus Universitet og Aalborg Universitet søger at løse dette problem på en måde, der gavner landmændene og samtidig er mere bæredygtig. NSECURE har til hensigt at identificere de faktorer, der begrænser disse gavnlige bakteriers ydeevne i jorden og udvikle innovative værktøjer til implementering af pålidelige og modstandsdygtige løsninger, der fremmer bæredygtigt landbrug. For at nå disse mål integrerer NSECURE tre områder: kemi, matematik og molekylærbiologi. Dette tværfaglige samarbejde er afgørende for at forstå den kompleksitet, der ligger i dette biologiske problem, og det tager højde for de perspektiver, som hvert enkelt forskningsfelt bidrager med.
Professor Radutoiu udtaler: "Sammen har vi opdaget, hvordan bælgplanter opretholder et mikrobielt miljø omkring deres rødder, hvilket holder de kvælstoffikserende bakterier i en gavnlig, symbiotisk tilstand. Denne bevilling giver os nu mulighed for at anvende vores viden og kapacitet til at samarbejde på tværs af discipliner for at løse udfordringen med at opretholde et mikrobielt miljø i kornets rodnet, så gavnlige bakterier kan trives og levere fikseret atmosfærisk kvælstof til deres plantevært."
Nøgleord
Kontakter
Simona RadutiouProfessorMolekylærbiologi og Genetik
radutiou@mbg.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Gåden om globale støvstorme på Mars er løst17.11.2026 11:48:27 CET | Pressemeddelelse
Forskerne har længe spekuleret over, hvordan støvstorme, der dækker hele Mars, kan opstå. Nu viser nye resultater, hvorfor det sker.
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum