Spies skruer op for voksenferier med ny hotelåbning
1.10.2021 08:28:00 CEST | Spies | Pressemeddelelse

16 % flere søgninger på voksenhoteller. Det er, hvad man oplever på spies.dk sammenlignet med 2019, inden corona sendte os allesammen hjem til 24/7 pasning af vores børn. Og i takt med at verden åbner igen, og danskerne rejser på ferie, ser det altså ud til, at Danmarks største rejsearrangør kan se ind i et år, hvor rigtig mange voksne tager et ’børnebreak’ og holder ferie på et af Spies’ Sunprime Hotels, hvor der er adgang forbudt for børn under 16 år. På grund af den stigende efterspørgsel går man derfor i gang med at omdanne et af de eksisterende hoteller på Mallorcas nordkyst til et rendyrket voksenhotel. Hotellet bliver det 14. i rækken af voksenhoteller og åbner til april 2022.
Spies forbindes oftest med familieferier. Men siden 2007 har Danmarks største rejsearrangør faktisk tilbudt pakkerejser til hoteller, der er ’forbudt for børn’. Til foråret åbner det 14. i rækken af voksenhoteller under fællestitlen Sunprime. Hotellerne henvender sig, i modsætning til familiehotellerne Sunwing Family Resorts og Ocean Beach Club, til gæster, der er fyldt 16 år. Det nye Sunprime-hotel ved Pollensa Bay strand vil blandet andet have fokus på spaoplevelser, fitness og lokalt produceret vegetarisk mad.
Flere kvinder end mænd tager på voksenferier – og det samme gør de unge
Noget kunne tyde på, at det generelt er kvinderne, der higer mest efter en børnefri ferie. Således udgør kvinderne 55 procent af gæsterne på Spies’ Sunprime-hoteller mod 45 procent mænd. Det er ifølge kommunikationschef hos Spies, Sofie Folden Lund, en lidt større kønsforskel end man ser på de andre hoteller.
Hos Spies oplever man faktisk også en stor andel af unge under 30 år på Sunprime-hotellerne, hvilket ifølge kommunikationschef Sofie Folden Lund giver god mening, men det også overrasker lidt: ”Selvom de fleste af vores gæster på Sunprime er mellem 50-64 år, så ser vi faktisk, at den næststørste gruppe er under 30 år. Og man forstår jo godt, at for eksempel unge par eller veninder, der måske endnu ikke selv har fået børn, bliver tiltrukket af hoteller, som er helt fri for børn og badebolde – og hvor æstetik, mad og velvære er i højsædet. Men siden de her hoteller ligger i den høje ende prismæssigt, sammenlignet med en del af vores andre hoteller, så er jeg alligevel imponeret over, at de er så populære hos de unge, ” siger Sofie Folden Lund.
Om det nye voksenhotel
Hotellet, der hedder Sunprime Pollensa Bay, er allerede i dag et eksisterende hotel i Spies’ program. Men det bliver nu delvist renoveret og gennemgår en designmæssig make-over for til april at springe ud som voksenhotel i samarbejde med det skandinaviske designbureau, BAS, der sammen med Spies også har været med til at udvikle design og konceptualisering for mange af de andre populære koncepthoteller: Sunwing Family Resorts, Sunprime Hotels og Ocean Beach Club. Hotellet kommer til at tilbyde 161 værelser og suiter. Sunprime Pollensa Bay vil være eksklusivt for Spies’ nordiske gæster.
For yderligere information, kontakt kommunikationschef Sofie Folden Lund, sofie.lund@spies.dk / 26362377
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Regnvejret sender danskerne mod solen: Spies sælger 51 procent flere sommerrejser9.6.2026 12:38:12 CEST | Pressemeddelelse
Mens danskerne tirsdag morgen kunne se ind i op mod 10 dage med regn, blæst og temperaturer langt fra sommerstemning, gik salget af sommerrejser gennem taget hos Spies. I går solgte Spies 51 procent flere sommerrejser end sidste mandag og 36 procent flere end samme dag sidste år.
Danske Sunclass Airlines flyver norske VM-helte hjem til fejringen i Oslo1.6.2026 11:54:57 CEST | Pressemeddelelse
Efter Norges historiske VM-bronze i ishockey er det danske flyselskab Sunclass Airlines, der sørger for at bringe de norske hockeyhelte hjem til den officielle fejring i Oslo.
Spies oplever boost i senior-solorejser efter ’Hotel Romantik’27.5.2026 08:13:54 CEST | Pressemeddelelse
Hos Danmarks største rejsearrangør mærker man lige nu en markant stigning i interessen for solorejser målrettet seniorer. Særligt efter DR-programmet Hotel Romantik er interessen vokset for Spies’ rejsekoncept ‘Ferie alene – sammen med andre’, hvor solorejsende over 65 år rejser sydpå i sociale fællesskaber.
Nyt kæmpefly letter mod sommeren: Spies sender fabriksnyt Airbus-fly på vingerne til Kreta22.5.2026 11:17:12 CEST | Pressemeddelelse
I morgen, lørdag, letter et af Nordens største og nyeste charterfly fra København mod Chania på Kreta – fyldt med feriesultne danskere og starten på endnu en travl sommersæson.
Spies lancerer et nyt rejsekoncept: ’Mad- og Vinrejser’23.4.2026 10:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Som noget helt nyt kan du nu booke en ’Mad- og Vinrejse’, når du rejser med Spies. Det nye koncept er bl.a. en del af Spies’ voksende udbud af grupperejser, hvor man som solorejsende kan rejse ud i fællesskab med andre. En rejseform i stigende popularitet. Den første Mad- og Vinrejse går til Toscana.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum