Spies

Spies vil stoppe madspild på ferierejser - går sammen med Too Good To Go i pilotprojekt

Del

40 procent af den mad, der produceres i verden, går til spilde ifølge en rapport fra WWF. For første gang nogensinde er den danske madspildsapp, Too Good To Go med millioner af brugere verden over, gået sammen med en rejsearrangør nemlig danske Spies, der hvert år sender en kvart million danskere på ferie og dermed er Danmarks største rejsebureau. Sammen ønsker de to parter at bekæmpe madspild på danskernes ferierejser.

Til at begynde med starter Spies samarbejdet med Too Good To Go på to af rejsearrangørens voksenhoteller, Sunprime Waterfront og Sunprime Pollensa Bay på Mallorca. Projektet er netop gået i luften her i foråret, og planen er at udvide til en række andre hoteller og rejsemål. Og ’lykkeposerne’ med overskydende mad fra hotellets køkkener er blevet taget godt imod på den populære ferieø i Spanien, et land som allerede har seks millioner brugere af Too Good To Go-appen. Ifølge Hotel Manager på Spies’ Sunprime-hotel Pollensa, Nadal Horrach, er ordningen med til at sikre, at den gode mad, der måtte være i overskud i køkkenet, ikke går til spilde. Samtidig bidrager ordningen til, at folk i området kan få lækker mad billigt.

Ønsker at nedbringe de 250 kilo mad, der går til spilde hvert sekund i Spanien

Alene i Spanien bliver der angiveligt smidt 250 kilo mad ud hvert eneste sekund. Et tal som Spies og Too Good To Go ønsker at bringe ned. Kommunikationschef Sofie Folden Lund siger:

”Indsatsen mod madspild er vigtig – og i Spies ønsker vi at bidrage ved at sikre, at alt den gode mad, som vi producerer, hvoraf der ofte vil være lidt i overskud, kan komme flest mulige til gavn. I det hele taget giver samarbejdet med Too Good To Go rigtig god mening som en del af hele vores arbejde med at bringe endnu mere omtanke ind i de rejser, vi udbyder.”

Hos Too Good To Go er man ligeledes begejstret for at komme ind i endnu et vigtigt område af madsplidsbekæmpelsen, nemlig rejsebranchen – og endda med Danmarks største rejsearrangør i front. Heidi Boye, landechef for Too Good To Go i Danmark, udtaler:

“Vi er glade for det nye partnerskab med Spies, som vi ser frem til at udbrede til endnu flere rejsedestinationer. Jeg håber, at Spies som Danmarks førende rejsearrangør kan inspirere andre virksomheder i rejsebranchen til også at mindske deres madspild.”

En del af missionen om at rejse endnu mere med omtanke

Planen er, at samarbejdet skal udvides til hele Spanien – og også gerne til andre af Spies’ rejsemål – og er en del af koncernens arbejde for at sikre størst mulig omtanke i deres rejseudbud. Sofie Folden Lund siger:

“Alene indenfor det seneste år har vi i Spies indgået partnerskaber med World Animal Protection for at sikre dyrevenlige rejseoplevelser, med Red Barnet for at støtte op om børns rettigheder og med forskellige samarbejdspartnere inden for udvikling af syntetisk flybrændstof. Og vi glæder os til at samarbejdet med Too Good To Go om at bekæmpe madspild forhåbentlig udvides og bliver en succes andre steder også.”.

Kontakter

Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00

Billeder

Spies - Danmarks førende rejsearrangør

Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.

Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.

Følg pressemeddelelser fra Spies

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Spies

Påsken ser hvid ud for mange i år7.3.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Meget tyder på, at påsken bliver holdt på hvide sandstrande for mange danskere i år. Danmarks største rejseselskab, Spies, melder om en stigning på 20 procent sammenlignet med påskesalget samme tid sidste år. Så vil man ned til sol og varme, skal man ikke vente for længe. Spies oplyser nemlig, at 95 procent af charterafgangene nu er udsolgt. Påsken falder tidligt i år, så det er De Kanariske Øer, der hitter allermest, efterfulgt af Cypern og Kap Verde. Men også Mallorca sælger godt – og fremhæves af rejsearrangøren som et oplagt sted for en aktiv påskeferie med vandring og cykling.

Nye tal: Stærk start på rejseåret 2024 – vinterferien tæt på udsolgt24.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Kulde, frost, sne og blæst. Danskerne har haft en barsk start på 2024, og det smitter af på rejsebookinger til de solsikre og varme destinationer. Danmarks største rejsearrangør, Spies, har haft travlt siden nytår og oplevede i sidste uge en stigning i antallet af bookinger på hele 85 procent sammenlignet med samme uge sidste år. Og kigger man frem mod de store vinterferieuger syv og otte, er 93 procent af alle charterrejser nu solgt. Om godt to uger starter skolernes vinterferie langt de fleste steder i landet, og samlet for uge syv og otte oplever man hos Danmarks største rejsearrangør, Spies, rift om pladserne, især på de omkring 18 charterfly fra selskabets egen Sunclass-flåde, der flyver sydpå fra København, Billund og Aalborg. Og danskerne søger et godt stykke sydpå i årets, på papiret, koldeste måned. Således er det De Kanariske Øer, som trækker allerflest til på vinterferie – ikke mindst til Spies’ egne koncepthoteller for familier, Sunwing Family Resorts og Ocean Beach Club, h

Spies sætter nyt CO2-besparende julefly på vingerne fredag den 22.december20.12.2023 11:10:00 CET | Pressemeddelelse

22.000 danskere vælger i år at tage på charterferie for at tilbringe jul og nytår med sand mellem tæerne. Godt 6.000 gæster med Spies – og langt de fleste til Gran Canaria, hvor 160.000 danskere gennem årene har fejret jul med Spies. Også Spies’ fabriksnye Airbus A321neo-fly fra Sunclass Airlines tager turen til Gran Canaria. Det sker på fredag den 22. december, som bliver den allerførste flyvning med gæster. Det fejrer Spies og Sunclass Airlines med lidt særlig julestemning ombord. På fredag har Spies valgt at skrue ekstra op for julestemningen ombord, når de byder 212 gæster velkommen på et helt særligt Sunclass fly fra København til julefavoritten over dem alle, Gran Canaria. Det er nemlig det allerførste Airbus A321neo-fly, som er fabriksnyt og udleder op til 20 procent mindre CO2 end det fly, det erstatter. Og dermed er Spies’ mission om at nedbringe CO2-påvirkningen med 25 procent i 2030 kommet et vigtigt skridt nærmere. For bare en uge siden havde selskabets andet A330neo-fly me

Næste store Airbus A330-900neo melder klar i Sunclass-flåden11.12.2023 14:43:00 CET | Pressemeddelelse

På onsdag den 13. december kan 373 Spies-gæster sætte sig til rette i et fabriksnyt Airbus-fly af modellen A330-900neo i Københavns Lufthavn for at vende de vinterblege næser mod jul i Thailand. Flyet er det andet såkaldte neo-fly, som Sunclass Airlines føjer til flåden, og det har – udover øget komfort for gæsterne – også en CO2 reduktion på op til 23 procent per passagerkilomenter. Inden udgangen af 2030 er hele den nuværende flyflåde i Sunclass Airlines, som er Spies’ eget flyselskab, udskiftet med neo-modeller. Den næste neomaskine kommer allerede om små to uger og har planlagt afgang fra København til Gran Canaria den 22. december. Dermed er rejsekoncernens mission om at nedbringe CO2 påvirkningen med 25 procent i 2030 kommet et vigtigt skridt nærmere. Det er en ambitiøs og stolt administrerende direktør, Valdemar Warburg, der et par uger inden sin et-årsdag i Sunclass Airlines, modtager det andet store Airbus neo-fly. I 2022 lancerede man i Sunclass Airlines og Spies’ moderselska

22.000 danske chartergæster fejrer jul og nytår under palmerne i år29.11.2023 06:52:00 CET | Pressemeddelelse

Hele Haderslev fejrer jul sydpå i år – eller i hvert fald svarende til indbyggertallet i den sønderjyske by. For mens mange glæder sig til andesteg og dans om juletræet herhjemme, så anslår Danmarks største rejsearrangør, Spies, at godt 22.000 danskere i år vælger at tage på charterferie til varmere breddegrader for at tilbringe jul og nytår. Godt 6.000 gæster rejser med Spies sydpå hen over jul og nytår med enten charter- eller rutefly – og langt de fleste af dem skal på familieferie til Gran Canaria, hvor 160.000 danskere gennem årene har fejret jul med Spies. Hos Danmarks største rejsearrangør er otte ud af 10 juleferier nu booket. De Kanariske Øer med Gran Canaria i spidsen er den store julefavorit. I juleferien flyver Spies både fra de store lufthavne København og Billund og fra toppen af landet, Aalborg. Det foregår med arrangørens eget flyselskab Sunclass Airlines, og der er stadig en chance for at komme afsted, især på afgangene mellem jul og nytår. Men man skal være hurtig, da

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye