Spies

Spies viser bedste årsregnskab i fire år

Del

I dag offentliggør Spies deres årsregnskab 2021/22 (1. oktober 2021 til 30. september 2022). Og det bliver med det bedste resultat siden 2018. Fra forrige regnskabsår har Spies vendt et driftsunderskud på 48 millioner, grundet konkurs i Thomas Cook tilbage i 2019 samt efterfølgende pandemi, til et overskud på driften på mere end 48 millioner kr. Ikke siden 2017 har man stået med så positivt et regnskab, hvilket selvsagt vækker begejstring og en stærk tro på fremtiden hos selskabet, der desuden kan melde om en nettoomsætning på knap 1,8 milliarder, hvilket er tæt på rekord. Ophobet rejselyst og opsparet feriebudget ses som nogle af forklaringerne på det comeback, Spies oplever efter corona, ligesom man også peger på, at pakkerejsen med den tryghed og sikkerhed den giver, virkelig har fået en renæssance.

I 2022 har Spies oplevet en enorm ophobet rejselyst blandt danskerne. Koncernens eget flyselskab, Sunclass Airlines, fyldte igen flyene, mens koncernens koncepthoteller, Sunwing Family Resort, Ocean Beach Club og Sunprime Hotels, har rapporteret om en belægning på 98 procent. Især de dyreste værelser med direkte pool-adgang bliver revet væk, ligesom flere gæster har tilvalgt All Inclusive-pakker på deres ferier. Dette har gjort, at danskerne i gennemsnit bookede 1.000 kr. dyrere rejser pr. person i sommeren 2022. Om årsregnskabet og det store salg af rejser udtaler administrerende direktør, Jan Vendelbo:

”Det er meget tilfredsstillende, at den stigende tendens i danskernes rejselyst, som vi har set siden genåbningen af verden, nu slår så tydeligt igennem i vores salgstal og omsætning. Og at vi kan vende et driftsunderskud på 48 millioner til et overskud på 48 millioner på bare ét år – ja, det sender i den grad et signal om, at vi er stærkt tilbage efter pandemien”.

Jan Vendelbo tilføjer, at kåringen som Danmarks bedste charterbureau i efteråret 2022 også understreger, at Spies har haft et utrolig stærkt år.

Forventninger til 2023

2023 er kommet stærkt i gang med mange solgte rejser, og trods økonomisk usikkerhed hos en del danskere ser man hos Spies, at ferierejser fortsat prioriteres højt. Således kigger man i selskabet frem mod en sommer med en 10 procent øgning i antallet af rejser, sammenlignet med 2022, ligesom man allerede nu ser, at især rejsemål som Thailand og Gran Canaria booker godt til vinteren 2023/24. Jan Vendelbo understreger dog, at der stadig er en vis usikkerhed i verden og i økonomien, som man holder øje med. Han udtaler:

“Vi ser et fortsat stort opsparet behov for at rejse på ferie efter pandemien. Men inflation og stigende priser skaber en vis usikkerhed. Vi forventer dog, at den nuværende økonomiske krise aftager i løbet af 2023, og at Spies fortsat vil aflægge et væsentligt positivt driftsresultat for regnskabsåret 2022/23.”

For yderligere info, kontakt kommunikationschef Sofie Folden Lund: sofie.lund@spies.dk

Om Spies

Spies er Danmarks største rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Spies indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg i Finland og Globetrotter i Sverige. Dette selskab ejes af 3 hovedaktionærer bestående af Strawberry Equities AS, Altor Fund V AB og TDR Capital Nominees Ltd.

Kontakter

Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00

Billeder

Spies - Danmarks førende rejsearrangør

Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.

Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.

Følg pressemeddelelser fra Spies

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Spies

Påsken ser hvid ud for mange i år7.3.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Meget tyder på, at påsken bliver holdt på hvide sandstrande for mange danskere i år. Danmarks største rejseselskab, Spies, melder om en stigning på 20 procent sammenlignet med påskesalget samme tid sidste år. Så vil man ned til sol og varme, skal man ikke vente for længe. Spies oplyser nemlig, at 95 procent af charterafgangene nu er udsolgt. Påsken falder tidligt i år, så det er De Kanariske Øer, der hitter allermest, efterfulgt af Cypern og Kap Verde. Men også Mallorca sælger godt – og fremhæves af rejsearrangøren som et oplagt sted for en aktiv påskeferie med vandring og cykling.

Nye tal: Stærk start på rejseåret 2024 – vinterferien tæt på udsolgt24.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Kulde, frost, sne og blæst. Danskerne har haft en barsk start på 2024, og det smitter af på rejsebookinger til de solsikre og varme destinationer. Danmarks største rejsearrangør, Spies, har haft travlt siden nytår og oplevede i sidste uge en stigning i antallet af bookinger på hele 85 procent sammenlignet med samme uge sidste år. Og kigger man frem mod de store vinterferieuger syv og otte, er 93 procent af alle charterrejser nu solgt. Om godt to uger starter skolernes vinterferie langt de fleste steder i landet, og samlet for uge syv og otte oplever man hos Danmarks største rejsearrangør, Spies, rift om pladserne, især på de omkring 18 charterfly fra selskabets egen Sunclass-flåde, der flyver sydpå fra København, Billund og Aalborg. Og danskerne søger et godt stykke sydpå i årets, på papiret, koldeste måned. Således er det De Kanariske Øer, som trækker allerflest til på vinterferie – ikke mindst til Spies’ egne koncepthoteller for familier, Sunwing Family Resorts og Ocean Beach Club, h

Spies sætter nyt CO2-besparende julefly på vingerne fredag den 22.december20.12.2023 11:10:00 CET | Pressemeddelelse

22.000 danskere vælger i år at tage på charterferie for at tilbringe jul og nytår med sand mellem tæerne. Godt 6.000 gæster med Spies – og langt de fleste til Gran Canaria, hvor 160.000 danskere gennem årene har fejret jul med Spies. Også Spies’ fabriksnye Airbus A321neo-fly fra Sunclass Airlines tager turen til Gran Canaria. Det sker på fredag den 22. december, som bliver den allerførste flyvning med gæster. Det fejrer Spies og Sunclass Airlines med lidt særlig julestemning ombord. På fredag har Spies valgt at skrue ekstra op for julestemningen ombord, når de byder 212 gæster velkommen på et helt særligt Sunclass fly fra København til julefavoritten over dem alle, Gran Canaria. Det er nemlig det allerførste Airbus A321neo-fly, som er fabriksnyt og udleder op til 20 procent mindre CO2 end det fly, det erstatter. Og dermed er Spies’ mission om at nedbringe CO2-påvirkningen med 25 procent i 2030 kommet et vigtigt skridt nærmere. For bare en uge siden havde selskabets andet A330neo-fly me

Næste store Airbus A330-900neo melder klar i Sunclass-flåden11.12.2023 14:43:00 CET | Pressemeddelelse

På onsdag den 13. december kan 373 Spies-gæster sætte sig til rette i et fabriksnyt Airbus-fly af modellen A330-900neo i Københavns Lufthavn for at vende de vinterblege næser mod jul i Thailand. Flyet er det andet såkaldte neo-fly, som Sunclass Airlines føjer til flåden, og det har – udover øget komfort for gæsterne – også en CO2 reduktion på op til 23 procent per passagerkilomenter. Inden udgangen af 2030 er hele den nuværende flyflåde i Sunclass Airlines, som er Spies’ eget flyselskab, udskiftet med neo-modeller. Den næste neomaskine kommer allerede om små to uger og har planlagt afgang fra København til Gran Canaria den 22. december. Dermed er rejsekoncernens mission om at nedbringe CO2 påvirkningen med 25 procent i 2030 kommet et vigtigt skridt nærmere. Det er en ambitiøs og stolt administrerende direktør, Valdemar Warburg, der et par uger inden sin et-årsdag i Sunclass Airlines, modtager det andet store Airbus neo-fly. I 2022 lancerede man i Sunclass Airlines og Spies’ moderselska

22.000 danske chartergæster fejrer jul og nytår under palmerne i år29.11.2023 06:52:00 CET | Pressemeddelelse

Hele Haderslev fejrer jul sydpå i år – eller i hvert fald svarende til indbyggertallet i den sønderjyske by. For mens mange glæder sig til andesteg og dans om juletræet herhjemme, så anslår Danmarks største rejsearrangør, Spies, at godt 22.000 danskere i år vælger at tage på charterferie til varmere breddegrader for at tilbringe jul og nytår. Godt 6.000 gæster rejser med Spies sydpå hen over jul og nytår med enten charter- eller rutefly – og langt de fleste af dem skal på familieferie til Gran Canaria, hvor 160.000 danskere gennem årene har fejret jul med Spies. Hos Danmarks største rejsearrangør er otte ud af 10 juleferier nu booket. De Kanariske Øer med Gran Canaria i spidsen er den store julefavorit. I juleferien flyver Spies både fra de store lufthavne København og Billund og fra toppen af landet, Aalborg. Det foregår med arrangørens eget flyselskab Sunclass Airlines, og der er stadig en chance for at komme afsted, især på afgangene mellem jul og nytår. Men man skal være hurtig, da

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye