Forsøg viser bedre trafikflow i myldretiden på Hillerødmotorvejens forlængelse
Vejdirektoratet har testet trafikflowet på Hillerødmotorvejens forlængelse, som forberedelse til den kommende udbygning. Ved kun at bruge det ene ud af to spor, kan den gennemsnitlige rejsehastighed øges med 4 km/t i myldretiden.

For et par måneder siden blev trafikanterne på Hillerødmotorvejens forlængelse en del af et nyt trafikforsøg, som led i forberedelserne til den kommende motorvejsudvidelse.
Forsøget blev sat i gang for at undersøge, om det er muligt at optimere trafikafviklingen i myldretiden.
Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Allerød og Hillerød er på nuværende tidspunkt anlagt som en 2+1 vej, hvor der skiftevis er henholdsvis to spor og ét spor i hver retning.
Over en periode på 14 dage forhindrede Vejdirektoratet bilisterne i at bruge det ene af de to spor på en kortere strækning. Spor 2 blev spærret af, så trafikanterne kun kunne køre i spor 1 uden mulighed for overhaling. På den måde undgik trafikanterne de flettemanøvrer, der i myldretiden kan forværre trafikafviklingen.
Trafikken glider bedre i myldretiden
Vejdirektoratet har nu kigget på tallene og analyseret trafikflowet i den periode, hvor forsøget stod på. Resultaterne viser, at der er et bedre trafikflow i myldretiden, hvor der er mange biler på vejen, mens det modsatte er gældende uden for myldretiden.
”Vi kan se, at vi får en mere smidig afvikling af trafikken, når bilisterne i myldretiden kun har ét spor at køre i. Der er færre trafiksammenbrud, og trafikken bliver mere jævn og forudsigelig for trafikanterne, hvilket giver et bedre trafikflow. Omvendt er der ikke de store gevinster at hente uden for myldretiden, hvor det ikke er muligt at overhale de mere langsomt kørende køretøjer,” siger projektleder Inge Birkegaard Damsgaard fra Vejdirektoratet.
Forsøget viser, at når der er trængsel på vejen mellem Allerød og Hillerød, øges den samlede hastighed med op til 4 km/t ved kun at afvikle trafikken i ét spor. Når der ikke er trængsel, falder hastigheden tilsvarende.
Erfaringerne fra forsøget vil indgå i den videre planlægning af trafikafviklingen i anlægsperioden.
”Når vi skal til at udbygge Hillerødmotorvejens forlængelse, vil der være mere trængsel på vejen. Med dette forsøg får vi værdifuld indsigt i, hvordan trafikken afvikles mest effektivt på strækningen,” siger Inge Birkegaard Damsgaard.
Udbygning af Hillerødmotorvejens forlængelse
Vejdirektoratet udbygger den 13,5 km lange motortrafikvej til en 4-sporet motorvej med to spor i hver retning og en hastighed på 110 km/t.
Anlægsarbejdet forventes at starte op i 2024.
Læs Vejdirektoratets notat vedr. trafikforsøget på Hillerødmotorvejens forlængelse
Kontakter
Inge Birkegaard DamsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 21 03inbd@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder



Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
Ny asfalt på hovedvejen mellem Snoldelev og Solrød3.7.2025 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Roskildevej mellem Snoldelev og Solrød fra mandag 7. juli til torsdag 24. juli. Vejen er spærret i aften- og nattetimerne.
Spærringer ved kryds syd for Grindsted i sommer og efterår3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i gang med at ombygge krydset mellem Tingvejen og Søndre Ringvej/Vesterhedevej syd for Grindsted by ved Billund til en rundkørsel. I forbindelse med arbejdet er der behov for spærringer af bl.a. Søndre Ringvej, som spærres fra på mandag.
Trafiklys øger sikkerheden i T-kryds ved Stenlille2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
T-krydset mellem Merløsevej og Sorøvej er blevet ombygget til et lysreguleret kryds. Ombygningen skal forebygge ulykker med venstresvingende biler.
Byggeriet af motorvej i Nordsjælland rykker tættere på27.6.2025 12:29:24 CEST | Pressemeddelelse
I midten af juli ruller Vejdirektoratets entreprenør deres gravemaskiner ud på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Dermed er udbygningen til en ny motorvej for alvor i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum