Fagbevægelsen: Tidsregistrering beskytter lønmodtagerne

Fra den 1. juli 2024 bliver det lovpligtigt for langt de fleste arbejdsgivere at registrere deres medarbejderes arbejdstid. Det betyder, at lønmodtagere skal have mulighed for at dokumentere deres arbejdstid, hvilket er med til at sikre, at de får den korrekte løn, et ordentligt arbejdsmiljø og at der skabes transparens om den egentlige arbejdstid. Tidsregistreringen kan også være med til at afhjælpe løndumping og misbrug af udenlandske ansattes lønmodtagerrettigheder. Inden for visse brancher som f.eks. byggeri, serviceerhvervene og landbrug er der desværre set eksempler på, at ansatte arbejder længere tid, end hvad der fremgår af lønsedlerne og derved bliver underbetalt selvom overenskomsten overholdes. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) hilser den nye lovgivning velkommen.

- Dybest set handler det om at styrke arbejdsmiljøet, og de nye regler beskytter lønmodtagerne i en lang række situationer. Tidsregistreringen gør det muligt for at lønmodtagere at tjekke, at deres rettigheder om f.eks. hviletid, pauser og maksimal ugentlig arbejdstid overholdes. Samtidigt sikrer det også, at der er gennemsigtighed om f.eks. overarbejde og afspadsering, siger næstformand i FH, Flemming Grønsund.

Ansvaret ligger hos virksomhederne
Med de nye regler bliver det pålagt virksomhederne at have en konkret og tydelig politik for tidsregistrering og dermed klarlægge for medarbejderne, hvad der er arbejdstid, og hvad der ikke er. Det bliver arbejdsgivernes ansvar at sikre, at reglerne overholdes, at data er korrekte og at forhindre, at medarbejderen ikke f.eks. overtræder regler om hviletid mm. Hvordan den enkelte virksomhed konkret vil implementere tidsregistreringen, er dog endnu for tidligt at sige noget om.

- Jeg antager, at virksomhederne tager udgangspunkt i den sunde tillidskultur, der generelt er på arbejdsmarkedet i Danmark, og finder en fornuftig og brugbar løsning på tidsregistreringen sammen med deres medarbejdere f.eks. via samarbejdsudvalget. Det er lov nu, og derfor er der ingen vej udenom, men erfaringen er heldigvis, at arbejdsgivere og lønmodtagere er gode til at tale sammen og finde løsninger, og det forventer jeg også her, sig Flemming Grønsund.

Ikke et nyt stempelur
De nye regler kan give mindelser om det gammeldags stempelur, men hvor stempeluret var en måde for arbejdsgiverne at kontrollere lønmodtagerne på, så er intentionen bag den nye lov at beskytte lønmodtagerne. Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på, at loven også i praksis får den funktion, som er meningen.

- Det er ikke noget, jeg er voldsomt bekymret for, men det er klart, at den nye lov ikke må blive et kontrolredskab for arbejdsgiverne. I Fagbevægelsen vil vi selvfølgelig være opmærksomme på konsekvenserne af en ny lov, der påvirker lønmodtagerne så direkte, men jeg er ganske optimistisk, siger Flemming Grønsund. 

Den nye lov blev 3. behandlet i Folketinget den 23. januar 2024 og træder i kraft den 1. juli 2024.