Nytårskoncert med Aarhus Solist Ensemble på Koldinghus
23.1.2024 15:05:10 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Lørdag 27. januar fremfører Aarhus Solist Ensemble sammen med operasanger og skuespiller Jesper Brun-Jensen Igor Stravinskys mesterværk “L’Histoire du Soldat” i Kirkesalen på Koldinghus. Mens ensemblet fremfører musikken, optræder Jesper Brun-Jensen som fortæller i eventyret om soldaten, som vender hjem fra krig og bliver snydt af Djævelen.

Jesper Brun-Jensen har i samarbejde med Aarhus Solist Ensembles medlemmer skabt en unik version af librettoen, hvor de tilpasser historiens karakterer til danske dialekter og stereotyper. Værket er oprindeligt skrevet som en fortælling, der ledsages af en instrumental septet bestående af violin, kontrabas, klarinet, trompet, fagot, basun og slagtøj. Værket blev udtænkt af komponisten selv og af den schweiziske forfatter C.F. Ramuz. Det er baseret på et russisk folkeeventyr.
Århus Solist Ensemble er et musikerkollektiv bestående af debuterede og studerende fra Solistklassen fra Det Jyske Musikkonservatorium, musikere fra Aarhus Symfoniorkester og andre musikere fra Aarhus-området. Ensemblet stræber efter at bidrage til det jyske kulturmiljø med kammermusik på højeste plan samt at støtte det enorme musiske talent i området, blandt andet gennem tværfaglige projekter med uddannelsesinstitutioner og andre kunstformer.
Om eventyret
Eventyret fortæller historien om soldaten, der vender hjem fra krigen og bliver snydt af Djævelen. Djævelen foreslår, at soldaten bytter sin violin ud med en magisk bog, med hvilken han kan læse fremtiden. Soldaten accepterer tilbuddet og bruger de næste tre dage, som på magisk vis bliver til tre år, med Djævelen, hvor han lærer ham at spille violin, mens Djævelen lærer ham at fortolke indholdet af bogen.
Praktisk info
Hvornår: Lørdag 27. januar kl. 19.00-20.00. (Dørene åbner ½ time før koncertstart)
Hvor: Kirkesalen på Koldinghus
Pris: 175 kr. | 150 kr. for årskortholdere
Læs mere her: https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/post/nytaarskoncert-historien-om-en-soldat/
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder
Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling og RADAR Filmfestival inviterer til gratis havefestival for hele familien i Kongens Have14.9.2026 15:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 30 aktiviteter, koncerter og filmvisninger venter børn og familier, når Kongens Have og Cinemateket danner ramme om en ny, gratis festivaldag for hele familien lørdag 19. september, kl. 10.00 – 16.00.
Pernille Rosendahl, Oh Land og Bisse overrasker med hemmelige koncerter på Rosenborg Slot9.9.2026 15:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret inviterer Den Kongelige Samling til tre hemmelige koncerter på Rosenborg Slot. Publikum ved ikke, hvilken af de tre markante danske kunstnere, der står på programmet, før musikken begynder at strømme op gennem de 400 år gamle lydkanaler i slottets Vinterstue.
Nyt kapitel for Rosenborg Slot: Vinder af arkitektkonkurrence om Rigets Skatkammer fundet31.8.2026 05:54:26 CEST | Pressemeddelelse
Rosenborg Slot får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget AART som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer.
Inger Exner fylder 100 år 20. august: Koldinghus hylder arkitekterne bag en af Danmarks mest markante restaureringer19.8.2026 18:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Koldinghus markerer 100-året for Inger og Johannes Exners fødsel med en hyldest til arkitekterne bag en af Danmarks mest bemærkelsesværdige restaureringer.
Amalienborgmuseet åbner Dronning Alexandrines salon 3. juli (Bemærk ny åbningsdato)25.6.2026 15:16:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 3. juli kan man træde ind i det nye kabinet på Amalienborgmuseet, hvor Den Kongelige Samling udfolder fortællingen om Dronning Alexandrine og en skelsættende epoke, der havde stor betydning for det moderne kongehus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

