Pausering af Wegovy ved narkose
Ved operation eller kikkertundersøgelse i narkose, hvor det er vigtigt, at maven er tom, anbefaler FIT for LIVET pausering af Wegovy. Wegovy forsinker tømningen af mavesækkens indhold, hvorfor de almindelige, standardiserede fasteregler ikke nødvendigvis er tilstrækkelige.

Der foreligger endnu ikke danske kliniske retningslinjer for, hvor længe før operation eller undersøgelse med narkose patienter optimalt set bør stoppe med Wegovy.
Manglende enighed og viden
Amerikanske anæstesilæger anbefaler foreløbig 1 uges pausering ved ugentlig indtagelse, mens en gruppe canadiske anæstesilæger nævner 3 ugers pausering.
Maveindhold i lungerne under narkose er sjældent, men kan være forbundet med potentielt alvorlige risici. Et amerikansk tilfælde med en patient på Semaglutid til vægttab viste komplikationer med inhalering af mad fra maven trods 18 timers faste.
Vigtigt at informere personalet
Hos FIT for LIVET anbefaler vi som udgangspunkt vores patienter 3 ugers pausering (3 halveringstider) med Wegovy før narkose, før yderligere viden og retningslinjer foreligger.
Det er ud fra et forsigtighedsprincip og alvorsgraden af de sjældne, men potentielle konsekvenser ved inhalering af mave-tarmindhold under narkose.
Har patienterne ikke pauset medicinen, er det vigtigt, at de informerer personalet, så de nødvendige forbehold kan tages for den enkelte.
Den behandlingsansvarlige for vægttabsforløbet vil rådgive om nedtrapning, pausering og optrapning for færrest mulige bivirkninger.
Kilder:
Patienthåndbogen, Ugeskrift for Læger: Fasteregler i forbindelse med anæstesi (2015), Jesper Nygart, Speciallæge i Almen Medicin
Nøgleord
Kontakter
FIT for LIVET
Tlf:61392005info@fitforlivet.dkLinks
Om FIT for LIVET
FIT for LIVET er en af Danmarks største online medicinske vægttabsklinikker. Klinikken er stiftet af Speciallæge i Almen Medicin, Jesper Nygart, som er tidligere ejer af Nygart Privathospital fra 1998-2016.
Jesper har selv kæmpet med overvægt i hele sit voksenliv, indtil han tabte sig med vægttabsmedicin. I dag ønsker han at dele sin erfaring og hjælpe andre med at opnå et varigt vægttab og en bedre livskvalitet.
Følg pressemeddelelser fra FIT for LIVET
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FIT for LIVET
Nyt studie: Ozempic har 3 års anti-age-effekt10.9.2025 11:00:55 CEST | Aktuelt
Et klinisk forsøg har vist, at Ozempic kan gøre kroppen biologisk yngre hos HIV-patienter, hvor fedtet i kroppen fordeler sig unormalt. Kroppens samlede biologiske alder blev sænket med over 3 år i gennemsnit. I hjernen og det inflammatoriske system blev aldringen næsten 5 år forsinket.
De svageste overvægtige diskrimineres8.8.2025 10:15:55 CEST | Pressemeddelelse
FIT for LIVET er Danmarks største online vægttabsklinik og vil ikke mere stiltiende se på, at de svageste overvægtige diskrimineres. FIT for LIVET har 10.400 patienter, der vil kunne spare 5.500 kr. om året, hvis de skifter fra Wegovy til Ozempic.
Er der reelt forskel på Wegovy og Ozempic?28.7.2025 09:00:57 CEST | Aktuelt
Nej, Ozempic og Wegovy har fuldstændig identisk indhold, men i forskellige doser. Begge lægemidler produceres af Novo Nordisk og har Semaglutid som aktivt virkningsstof, der både er effektivt til type 2-diabetes og vægttab.
Sundhedsstyrelsen ændrer Wegovy-anbefalinger på baggrund af FIT for LIVETs erfaringer1.7.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge FIT for LIVETs kliniske erfaring giver det ikke altid mening at stoppe behandlingen med Wegovy, hvis patienten ikke har tabt sig mindst 5 % efter 12 uger. Det skyldes, at den fulde dosis på 2,4 mg Semaglutid først nås efter 16 uger, og først her kan patienten forvente den fulde effekt.
Hvidt farvestof i medicin og kosmetik kobles til fedme og kræft25.6.2025 12:00:00 CEST | Aktuelt
Dine piller fra apoteket, tandpasta og læbestift kan indeholde titandioxid (E171), som er under mistanke for at bidrage til alvorlige fedmerelaterede sundhedsproblemer. Udover kræft og DNA-skader ser titandioxid ud til at påvirke kroppens stofskifte og kolesterolniveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum