OK-kunder støtter Dyreværnets indsats for at sikre kæledyr et godt liv
23.1.2024 12:12:56 CET | OK | Pressemeddelelse
Dyreværnet har gennem sin sponsoraftale med energiselskabet OK fået udbetalt over 95.000 sponsorkroner

Alle kæledyr i Danmark skal have det godt, hvis det står til Dyreværnet. Organisationen tager imod kæledyr, der ikke har et godt dyreliv og sørger for, at de får det bedre.
”Når de så har fået det godt igen, finder vi et nyt hjem til dem, ” fortæller Henrik Knaack, der er direktør i Dyreværnet.
Gennem sin sponsoraftale med OK har Dyreværnet netop modtaget et stort beløb til organisationens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 95.577,65 kroner.
Man kan støtte Dyreværnet ved at tanke hos OK. Det er nemlig OK, der udbetaler pengene til foreningen.
Fire indsatsområder
Dyreværnets indsats er koncentreret omkring fire hovedområder. Det første er driften af organisationens dyreinternater. Dernæst udrykningstjenesten, som kører ud, når Dyreværnet får viden om kæledyr, der ikke har det godt.
"Vi får dagligt omkring 10 henvendelser fra offentligheden. Vi samarbejder også med politiet i de sager, hvor de bliver opmærksomme på kæledyr, der ikke bliver behandlet ordentligt, " siger Henrik Knaack.
Et tredje område er en forebyggende indsats med mobile dyreklinikker, som især er rettet mod at hjælpe udsatte og hjemløse, når deres kæledyr har brug for dyrlægehjælp.
Endelig nævner Henrik Knaack Dyreværnets kommunikationsindsats.
"Vi arbejder for at informere den danske befolkning og at vinde tilslutning til insatsen for en bedre dyrevelfærd, " siger han.
Dobbelt støtte med OK-app
OK’s kunder har sparet pengene op til Dyreværnet ved at tanke på deres OK-kort. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, en bilist tanker hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK.
Støtten fra OK bliver endda endnu højere, hvis en bilist vælger at støtte en klub eller forening via OK's app. Fra 1. juni 2023 til 31. maj 2024 dobler OK støtten op til 10 øre per liter, hvis en bilist betaler med OK-appen.
Billedtekst:
Dyreværnet er en ud af cirka 2.500 klubber og foreninger, der har en sponsoraftale med OK og dermed nyder godt af støtte fra OK. Foto: Dyreværnet
Nøgleord
Billeder
Fakta om OK og OK's sponsorstøtte:
- OK a.m.b.a. er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til intelligent energiovervågning, grøn el og varmepumper.
- OK er et dansk andelsselskab og ejet af cirka 11.300 kunder og forhandlere
- OK støtter sammen med de lokale OK-forhandlere omkring 2.500 klubber og foreninger over hele landet.
- Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i en række humanitære organisationer, herunder SOS Børnebyerne, Hospitalsklovnene, Kræftens Bekæmpelse mv.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Køen til elnettet vokser: OK vil etablere 70 batterier over hele landet uden ny nettilslutning8.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens mange venter på ny netkapacitet, vil energiselskabet OK etablere 70 batterianlæg over hele landet. Batterierne skal lagre grøn og billig strøm, aflaste elnettet lokalt og sikre kapacitet til den stigende elektrificering uden behov for ny nettilslutning.
Fynbo er Danmarks bedste til at oplade elbilen: Kører 1.500 kilometer om måneden for under 200 kroner6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lucinda Pedersen fra Jordløse på Fyn er god til at lade sin elbil, når strømmen er billig. Faktisk er hun så god, at energiselskabet OK netop har kåret hende til Danmarks Bedste Lader. Hun har på et år ”tanket” elbilen til det, der svarer til en benzinpris på 2,37 kr. literen.
Strøm til over 1 kr. i snit: September er den dyreste måned siden 202230.9.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i september ender over 1 krone pr. kWh. Det gør det til den dyreste måned for danske elkunder siden december 2022. Måneden har dog også budt på masser af timer med billig strøm.
Energiselskabet OK åbner hurtig- og lynlader nr. 2.00023.9.2026 06:38:24 CEST | Pressemeddelelse
Den første åbnede i 2020. Nu åbner OK hurtig- og lynladeudtag nr. 2.000. Det er Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler. Og der er mange flere på vej.
Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler når milepæl: Onsdag indvies lader nr. 2.00021.9.2026 06:00:00 CEST | Presseinvitation
Pressen er inviteret, når energiselskabet OK, der har landets største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler, indvier ladestander nr. 2.000 som det første ladeselskab i Danmark. Det sker i Rødovre, hvor borgmester Britt Jensen klipper snoren, og hvor man bl.a. kan opleve en 113 år gammel elbil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

