Uddannelses- og forskningsministeren uddelte legater til forskning i hjertesygdomme
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) stod for uddelingen af Hjerteforeningens og Børnehjertefondens forskningslegater på Hotel d’Angleterre.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) stod for uddelingen af Hjerteforeningens og Børnehjertefondens forskningslegater, da den årlige legatuddeling i dag fandt sted på Hotel d’Angleterre i hjertet af København.
I forbindelse med legatuddelingen udtalte uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M):
- Hjerteforskning giver håb og tryghed. For den enkelte hjertepatient og for samfundet. Det er det, forskning kan. De tre legatmodtagere er et godt billede på, at forskningens perspektiver favner både det helt brede og det helt nære. Fra store komplicerede operationer til små forebyggende forandringer og fra banebrydende medicinudvikling til den omsorgsfulde patientpleje, der skaber trivsel og forhindrer genindlæggelser. Jeg er glad for at være med til at hylde exceptionel dansk hjerteforskning, som spiller en væsentlig rolle for vores samfund og vores sundhedsvæsen.
Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft, glædede sig over den store opbakning fra danskerne til hjertesagen. Opbakningen muliggør støtten til forskningen:
- Danskernes støtte til hjertesagen er af helt uvurderlig betydning. Bidragene er med til at gøre det muligt at støtte forskningen på hjerteområdet. En forskning, som i høj grad medvirker til at bringe antallet af ramte med hjerte-kar-sygdom ned og til at udvikle nye behandlingsformer, som kan skabe et bedre liv for hjertepatienter og deres pårørende.
Siden starten i 1962 har Hjerteforeningen uddelt over 800 millioner kroner til hjerteforskningen herhjemme.
De tre legatmodtagere ved dagens uddeling var:
- Niels Thue Olsen, Københavns Universitetshospital, Herlev Hospital og Gentofte Hospital, der modtager 3.720.000 kroner fra Hjerteforeningen og Snedkermester Sophus Jacobsen og hustrus Fond til projektet ”CT-scanning af hjertets kranspulsårer i stedet for invasiv undersøgelse hos patienter med akut koronart syndrom – et lodtrækningsforsøg”.
- Nina Rottmann, Syddansk Universitet, der modtager 1.500.000 kroner fra Hjerteforeningen til projektet ”Kilder til mening i livet med hjertesygdom. Udvikling og evaluering af et tilbud i hjerterehabilitering”.
- Charlotte Kvist Ekelund, Københavns Universitetshospital, Rigshospitalet, der modtager 500.000 kroner fra Børnehjertefonden til projektet ”Risikovurdering og obstetrisk håndtering af gravide, der venter et hjertesygt barn”.
Med til legatuddelingen var en lang række af Hjerteforeningens ambassadører, herunder Birthe Kjær, Julie Agnete Vang, Bubber, Michèle Bellaiche og Rikke Sevecke. Desuden optrådte den tidligere X Factor-deltager Tobias Floor, som i efteråret blev ramt af hjertestop, med nogle sange.
Remmen Fonden havde venligst stillet Palmehaven på Hotel d’Angleterre til rådighed for Hjerteforeningen og Børnehjertefondens legatuddeling.
Nøgleord
Kontakter
Kristian JakobsenSeniorpresserådgiver
Tlf:33669969kjakobsen@hjerteforeningen.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Kan billig behandling redde 90 danske liv om året?1.7.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen og Børnehjertefonden uddeler 30 mio. kr. til ny hjerteforskning. Et af projekterne skal undersøge, om en simpel behandling kan redde op mod 90 danske liv hvert år.
Borgerforslag fra Hjerteforeningen: Tydelig sundhedsoplysning på alle fødevarer2.6.2025 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerne skal let kunne træffe sunde madvalg – og det kræver politisk handling. Hjerteforeningen lancerer derfor en opsigtsvækkende kampagne og et borgerforslag for at råbe politikerne op.
Hjerteforeningen skifter fokus10.5.2025 16:55:31 CEST | Pressemeddelelse
På Hjerteforeningens årlige repræsentantskabsmøde og frivilligdag i Odense lørdag blev der ud over et nyt logo præsenteret en ny strategi, der flytter foreningens fokus fra at være en patientforening til at være en sundhedsorganisation.
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie af nyfødtes hjerter13.3.2025 13:05:39 CET | Pressemeddelelse
Ved Hjerteforeningens store arrangement ’Sammen om hjertet’ blev Hjerteforeningens Forskningspris uddelt. Prisen gik i år til Copenhagen Baby Heart, som er en stor befolkningsundersøgelse med fokus på det nyfødte barns hjerte.
Birthe Kjær uddelte Hjerteprisen til børnehjerteambulatorier12.3.2025 17:17:01 CET | Pressemeddelelse
Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største børnehjerteambulatorier, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum