Grøn lovgivning skal sikre planetens fælles ressourcer

Begrebet global commons, der på dansk kan oversættes til 'globalt fælleseje', henviser til de fælles ressourcer på vores jordklode, der ligger uden for nationale grænser. 

Hidtil har det globale fælleseje været reserveret til områder som f.eks. Antarktis og det ydre rum, men på baggrund af den økologiske krise, som planeten står i, er tiden inde til at udvide rammerne for det globale fælleseje til også at omfatte ”planetær fælleseje”, argumenterer en international forskergruppe med deltagelse af Københavns Universitet i en artikel udgivet i det
anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Lovgivning skal tage højde for klodens ressourcer

Fra at omfatte specifikke fællesejede områder på jordkloden bør vi ifølge forskerne gå radikalt til værks og nu medregne de planetære processer, der understøtter samfundsudviklingen, som globalt fælleseje. Med andre ord betragter forskerne hele Jorden som ét økosystem, som vi både er en del af og afhængige af.

"Global commons er et internationalt kendt begreb, der skal forstås som 'fælleseje', der ikke er underlagt national jurisdiktion. I praksis er det rettet mod ressourcer, der potentielt kan omdannes til økonomisk gevinst. Antarktis, f.eks., betragtes som en del af global commons. Vores ide med 'planetær fælleseje' handler om det fælles ansvar, det er at bevare og beskytte jordklodens økosystem – på engelsk Earth system – som vi alle er en del af," forklarer Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet og medforfatter
til det nye studie. Hun fortsætter:

"Det gennemgående narrativ er, at grøn omstilling kun handler om teknologisk udvikling, men teknologi alene kan ikke bringe os i mål. Vores lovgivning skal også udvikles til at understøtte grøn omstilling. I alle love burde der være indskrevet en erkendelse af, at vi er en del af naturen – ikke hævet over den."

Flere forskningsfelter bag studiet

Det nye studie er resultatet af et samarbejde mellem 22 førende internationale forskere med baggrund i både jura, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Med udgangspunkt i den gængse opfattelse af globalt fælleseje, har holdet udvidet forståelsen markant for at designe mere effektive og socialt retfærdige juridiske bestemmelser til at forvalte de biologiske systemer, der
styrer planetens modstandskraft på tværs af nationale grænser.

De åbne havområder, dybhavet og det ydre rum er områder, der lige nu betegnes som globalt fælleseje, og som ligger uden for juridisk ophavsret og national suverænitet. Her har alle stater og folk et interessefællesskab i at områderne beskyttes og reguleres effektivt til fælles gavn.

Med den nye fortolkning af globalt og planetært fælleseje indlemmes ikke kun de geografiske regioner, men også biofysiske systemer som f.eks. naturlige kulstoflagre og store skovsystemer, der gør jordkloden beboelig og sikrer en bæredygtig levestandard for det moderne verdenssamfund.

"Vores rigdom og vores civilisationer er afhængige af stabilitet i de kritiske processer i jordklodens økosystem. Men menneskets aktiviteter belaster i stigende grad disse processer," siger Johan Rockström, professor ved Potsdam Universitet:

"Fra regnskoven i Amazonas til Grønlands iskappe er der risiko for, at vi overskrider vigtige tipping points som følge af menneskets aktiviteter, som kan medføre uoprettelige og, for samfundet, uhåndterlige ændringer i de planetære processer, der understøtter vores udvikling. Hvis disse tipping points overskrides, vil det påvirke alle mennesker på Jorden. Derfor mener vi,
at processerne i jordklodens økosystem, der potentielt kan 'tippe' som følge af menneskelig påvirkning, bør betragtes som 'planetært fælleseje', som det globale samfund har et ansvar for at beskytte," afslutter Johan Rockström.

Studiet “The Planetary Commons: A New Paradigm for Safeguarding Earth Regulating Systems in the Anthropocene” er udgivet i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Kontakt: 

Professor Katherine Richardson
cari@sund.ku.dk
Katherine Richardson kan træffes på telefon efter forudgående aftale på
mail.