Stort lokalt engagement bag 70 % tilslutning til fjernvarmen i Veddelev
22.1.2024 15:01:24 CET | Fors A/S | Pressemeddelelse
Veddelev er et kæmpe skridt tættere på fjernvarmen, efter byen har rundet de nødvendige 70 % tilslutning. En solid lokal indsats har en stor del af æren for den flotte opbakning, bemærker man i Fors A/S.

Da Fors A/S åbnede for tilmelding til fjernvarmen i Veddelev, var det med krav om en tilslutning på 70 %, for at projektet kunne komme videre. Tilslutningsperioden er nu slut, og med en endelig tilslutningsprocent på 70,6 er fjernvarmen for alvor rykket tæt på byen.
”Det er en kæmpe fornøjelse at se tilslutningsprocenten runde de 70. For det første betyder det helt konkret, at vi kan gå videre med projektet og sende det i udbud. Men det er også en vigtig milepæl i det større billede – gassen skal udfases, og det er nu, der skal udvises rettidig omhu. Og i Veddelev må man konstatere, at de lokale har taget deres del af ansvaret for den grønne omstilling,” siger Camilla Hay, programleder for fjernvarme i Fors A/S.
Opskriften på at opnå tilstrækkelig tilslutning lader til at kunne findes i det lokale engagement. Camilla Hay uddyber:
”Når vi åbner for tilmelding til fjernvarme i et nyt område, beder vi mange mennesker tage stilling til deres fremtidige opvarmningsform på relativt kort tid, og det kan føles som en stor beslutning. Vi har klart den oplevelse, at etablering af lokale såkaldte ’varmegrupper’ virkelig er noget, der rykker. Og det er i virkeligheden helt i tråd med grundtanken bag fjernvarme, som er en kollektiv varmeløsning – det er noget, vi gør i fællesskab,” siger hun.
Næste skridt i processen er projektplanlægning, der bl.a. indebærer udbud og projektering.
Kontakter
Mette Ryberg HerskindPresse- og kommunikationschefPresse & Kommunikation
Tlf:51841446mrh@fors.dkLinks
Om Fors A/S
Hos Fors A/S arbejder vi hver dag for at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Vi leverer vand og fjernvarme samt renser spildevand i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Derudover indsamler vi affald og driver genbrugspladser i Holbæk Kommune. Vi bestræber os på at inddrage, hjælpe og informere vores kunder, så vi sammen kan løfte opgaven om en grønnere fremtid, hvor naturen er i balance.
Vi er ISO-certificerede, hvilket sikrer sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Godt 100 sommerhusejere kom til informationsmøde på Tuse Næs14.9.2026 09:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag var godt 100 sommerhusejere mødt op i Tune Næs Hallerne for at få information og svar på spørgsmål om den kommende kloakering af en række sommerhusområder.
Fors skal renovere fjernvarme i Jyderup22.7.2026 08:32:06 CEST | Pressemeddelelse
De kommende måneder skal Fors renovere fjernvarmeledninger på Teglværksvej og Skarridsøgade i Jyderup. Det sker for også i fremtiden at sikre stabil og driftssikker fjernvarme til området.
Nyt grundvandssamarbejde skal sikre det rene drikkevand i Holbæk Kommune24.6.2026 09:04:44 CEST | Pressemeddelelse
Grundvandssamarbejdet i Holbæk Kommune består af Fors og de private vandværker, som sammen skal realisere kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i samarbejde med lokale landmænd.
Skt. Ols Gade i Roskilde afspærres delvist hen over sommeren12.6.2026 09:51:25 CEST | Pressemeddelelse
Fors skal renovere fjernvarmeledninger på Skt. Ols Gade i det centrale Roskilde. Arbejdet udføres hen over sommeren og betyder, at strækningen vil være delvist afspærret for kørende trafik.
Interesse skal blive til tilslutning for at fjernvarmen kan realiseres1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fors gør status på fjernvarmeprojektet i Holbæk by. Interessen for projektet er mærkbar og stigende, men slår på nuværende tidspunkt ikke igennem på tilslutningsprocenten, som lige nu er på 11,46 %. Høj lokal tilslutning er stadig en forudsætning for at gennemføre projektet, understreger Fors.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum