Tønder Kommune og PLO mødes om lægemangel i yderområder
23.1.2024 12:14:55 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Onsdag mødes Tønder Kommune og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) for at drøfte den lægemangel, der præger ikke kun Tønder, men mange yderkommuner landet over.
Onsdag kommer der fint besøg på rådhuset i Tønder, når formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Jørgen Skadborg og direktør Henrik Øregaard Dam lægger vejen forbi.
Formålet med besøget er at drøfte, hvordan manglen på praktiserende læger i Tønder kan løses, så det nære sundhedsvæsen kan styrkes.
Begynder at se konsekvenserne
Ifølge borgmester Jørgen Popp Petersen er manglen på praktiserende læger noget, der ikke blot her og nu men også på den lange bane kalder på opmærksomhed og handling. Og det er ikke blot en ”Tønder-problematik”, understreger han:
- Manglen på praktiserende læger er ikke en ny problematik. Den har været kendt i årevis. Men det er nu, at vi begynder at se konsekvenserne ikke blot i Tønder Kommune, men i mange yderkommuner landet over. Lægerne får flere og flere patienter og nogle må lukke for tilgang af nye patienter, så borgerne risikerer at få langt til nærmeste praktiserende læge. Det er ikke holdbart for hverken lægerne, patienterne eller sundhedssystemet som helhed, udtaler Jørgen Popp Petersen og fortsætter:
- Heldigvis har Tønder Kommune og de lokale praktiserende læger et rigtigt godt og tæt samarbejde. Sammen med vores lokale PLO-afdeling har vi en fælles interesse i at styrke det nære sundhedsvæsen gennem rekruttering af dygtige læger til vores område.
Mangel på praktiserende læger er en udfordring, der præger mange yderområder. Således viser den seneste analyse af området fra PLO, at fem ud af tolv kommuner i Syd- og Sønderjylland er lægedækningstruede – heriblandt Tønder Kommune. På landsplan er analysen heller ikke særligt opløftende. Her viser tal, at to ud af tre læger på landsplan har lukket for optaget af nye patienter grundet lægemangel.
Derfor er der ifølge PLO-formand Jørgen Skadborg brug for nye værktøjer og tilgange, hvis problematikken skal løses, inden den bliver akut:
- Jeg ser meget frem til at besøge Tønder Kommune og høre om de lokale problemer med lægemangel og drøfte med både kolleger og med kommunens ledelse, hvad der kan gøres ved problemet. Det er lokalt, man mærker konsekvenserne, når der mangler praktiserende læger, og derfor kunne jeg godt tænke mig, at kommunerne får en langt stærkere rolle og bedre muligheder for at involvere sig i at tiltrække uddannelseslæger og praktiserende læger.
Stor bevågenhed og høj prioritet
PLO bliver på rådhuset i Tønder taget imod af borgmester Jørgen Popp Petersen, kommunaldirektør Lars Møldrup, vicekommunaldirektør Keld I. Hansen, formand for Sundhedsudvalget Anette Abildgaard Larsen, fagchef for Pleje & Omsorg Torben Lindbæk Larsen, fagchef for Sundhed, Kultur & Frivillighed Kia Fog Kristensen og projektleder for Sundhed, Kultur & Udvikling John Zachariasen.
Derfor er der ifølge PLO-formand Jørgen Skadborg brug for nye værktøjer og tilgange, hvis problematikken skal løses, inden den bliver akut.
Den store modtagelseskomité understreger ifølge Jørgen Popp Petersen, at lægemanglen har høj prioritet og stor bevågenhed på rådhuset i Tønder:
- Vi ved, at der i fremtiden kommer til at være endnu flere patienter med behov for lægehjælp, end hvad der er tilfældet i dag. Derfor er det afgørende, at vi allerede nu italesætter de her udfordringer, så vi kan finde bæredygtige løsninger. Derfor glæder det os meget, at PLO nu kommer til Tønder, så sammen kan drøfte, hvilke værktøjer, der skal i spil for vende udviklingen.
Ud over Jørgen Skadborg og Henrik Øregaard Dam, deltager også den lokale formand for PLO-Tønder, Hartmut John, i drøftelserne.
Kontakter
Jørgen Popp PetersenBorgmesterTønder Kommune
Tlf:21 42 90 74jrp@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
OPDATERET VERSION! Tønder Kommune får besøg af sin ukrainske venskabsby14.10.2026 13:52:25 CEST | Pressemeddelelse
Fra 18. til 21. oktober får Tønder Kommune besøg af en delegation fra den ukrainske venskabsby Horodok. Besøget skal styrke samarbejdet mellem de to kommuner og gøre venskabet konkret inden for blandt andet erhvervsliv, sundhed, kultur og støtte til veteraner.
Tønder Kommune får besøg af sin ukrainske venskabsby14.10.2026 13:28:17 CEST | Pressemeddelelse
Fra 18. til 21. oktober får Tønder Kommune besøg af en delegation fra den ukrainske venskabsby Horodok. Besøget skal styrke samarbejdet mellem de to kommuner og gøre venskabet konkret inden for blandt andet erhvervsliv, sundhed, kultur og støtte til veteraner.
Tønder Kommune søger kandidater til Bygningspræmiering 202630.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et hus, der er blevet nænsomt renoveret. Et nyt byggeri, der falder godt ind i omgivelserne. Eller en erhvervsbygning, der har fået nyt liv. Rundt omkring i Tønder Kommune findes der mange eksempler på bygninger, hvor der er gjort noget særligt ud af både helhed og detaljer. Nu er det tid til at finde kandidaterne til Bygningspræmiering 2026.
Se Tønder med nye øjne på Arkitekturens Dag28.9.2026 09:36:19 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 3. oktober inviterer Tønder Kommune til en dag med arkitektur, kulturarv og kreative aktiviteter for både børn og voksne. Årets tema er ”Bevar Mere”.
Hvem fortjener Handicapprisen 2026?25.9.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og Handicaprådet søger kandidater til årets Handicappris. Der kan indstilles frem til den 1. november. Sidste år vandt TMT Red Support.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum