Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Nyt studie viser at Grønland optager lidt mere metan end der frigives

Del

I et nyt studie fra Københavns Universitet konkluderer forskere, at de tørre områder i den isfrie del af Grønland optager mere metan end der frigives fra de våde områder. De nye resultater bidrager med vigtig viden til vores klimamodeller, og forskerne undersøger nu, om det samme er tilfældet i andre polare områder.

Det isfrie område af Grønland er domineret af tør tundra og består af nærmest vegetationsløse tørre sletter som her i Nordgrønland. Det er i prøver herfra, at det største optag af metan fra atmosfæren er blevet målt. Foto: Bo Elberling
Det isfrie område af Grønland er domineret af tør tundra og består af nærmest vegetationsløse tørre sletter som her i Nordgrønland. Det er i prøver herfra, at det største optag af metan fra atmosfæren er blevet målt. Foto: Bo Elberling

Det har længe været kendt, at de arktiske egne måske gemmer på en tikkende klimabombe i form af drivhusgassen metan som frigives, når temperaturerne stiger og permafrosten smelter. Men i et nyt studie fra Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet kan forskere nu konstatere, at Grønland ikke ser ud til at blive en metanbombe alligevel.

For faktisk optager Grønland mere metan end der frigives. Det viser analyser af jordprøver fra 11 områder i Grønland, som forskerne har brugt i en dynamisk metan-model. Modellen har gjort det muligt at sætte tal på metan-regnskabet for hele Grønland, som altså boner positivt ud.

Således kan forskerne konkludere, at Grønland hvert år i gennemsnit siden år 2000 har optaget mere end 65.000 ton metan fra atmosfæren i de tørre landskaber og tilsvarende frigiver 9.000 ton metan fra de våde områder.

”Det skyldes dels de vidt udbredte tørre landskaber i Grønland, hvor metan fra atmosfæren optages i de øverste jordlag, og dels at de isfrie dele af Grønland kun har været isfrie siden sidste istid og derfor ikke har lagret så meget kulstof der kan medføre en frigivelse af metan, som andre steder,” siger professor Bo Elberling, der har ledet studiet.

Forskningen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications Earth & Environment.

Mikroorganismer er ansvarlige for metan-optaget

Årsagen til optaget af metan i jorden skal findes i en gruppe af særlige mikroorganismer, som typisk lever i den øverste halve meter af jorden, hvor der er tørt og ilt tilstede. Mikroorganismerne bruger den metan, der trænger ned i jorden fra atmosfæren og omdanner den til kuldioxid.

Kuldioxid er også en velkendt drivhusgas, men en langt mindre stærk drivhusgas end metan og derfor vil en omdannelse af metan til kuldioxid være godt nyt for klimaet.

Studiet gør os også klogere på hvilke forhold i den grønlandske jord, der er mest optimale, når det kommer til at optage metan. For mikroorganismerne har brug for forskellige næringsstoffer og en jord, der har den helt rette surhedsgrad (pH-værdi). Forsker og førsteforfatter på artiklen Ludovica D'Imperio uddyber:

”Vores arbejde belyser også de forhold, som ud over klimaet, er afgørende for metan-optaget i Grønland. På baggrund af vores statistiske model kan vi konkludere, at det handler om både tilstedeværelsen af de rette mikroorganismer, jordens surhedsgrad og kobber. Viden som vi ikke har været sikre på tidligere,” forklarer hun.

Et metan-regnskab for Grønland

Det nye studie viser altså, at Grønland bidrager med et lille optag af metan under nutidige forhold og som højst sandsynligt vil forøges i et fremtidigt varmere Grønland.

Konklusionen er dog ikke, at Grønland kommer til at påvirke det globale indhold af metan i atmosfæren eller kommer til at være afgørende i det Arktiske metan-regnskab. Optaget af metan i Grønland er simpelthen for lille i forhold til kendte kilder af metan både i Arktis og på globalt plan.

For størstedelen af de arktiske vådområder, og dermed den største kilde til en naturlig frigivelse af metan, findes i Sibirien. Her var de danske forskere også i gang med at lave undersøgelser sammen med tyske og hollandske forskere, men så brød krigen mellem Rusland og Ukraine ud.

”Vi nåede lige at påvise, at der også er et metan-optag fra tørre landskaber i Sibirien, men det kræver betydelig flere undersøgelser i Sibirien for at komme med et metan-regnskab svarende til hvad vi har i dag for Grønland. Men vi er langt med tilsvarende undersøgelser i fx Tibet, hvor alt tyder på en tilsvarende konklusioner som for Grønland. Men arbejdet er kun lige begyndt med at forstå variationen i dette optag af metan og dets betydning for det global metan-regnskab,” siger Bo Elberling.

Ifølge forskerne ændrer det nye studie ikke på, at de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser fortsat skal ned. Men studiet bidrager med hidtil ukendte nuancer af Grønlands naturlige metan-budget.

"Vores og andres forskning inden for området er med til at øge forståelsen af de komplekse processer, der er afgørende for det globale regnskab af metan. Regnskabet skal bruges nu- og i fremtiden til at udvikle modeller, der kan give et mere retvisende billede af betydningen af det globale optag af metan,” slutter Bo Elberling.     

Om metoden:

  • Forskerne har indsamlet jordprøver fra 11 lokaliteter i Grønland.
  • Resultaterne af jordprøverne er derefter brugt i en statistisk model, til at belyse de forhold der styrer optaget af metan.
  • For at lave et samlet metan-regnskab for Grønland har forskerne brugt en eksisterende dynamisk metan-model, der også inkluderer variationer i temperatur og nedbør og dermed vandindholdet i jorden over tid.
  • I studiet har forskerne optimeret metan-modellen med høj detaljeringsgrad for Grønland med hensyn til både variationer i klima, vegetation and jordbundstyper med en detaljeringsgrad på 5 x 5 km for perioden 2000-2016.
  • Der er naturligvis en række usikkerheder, når man beregner ét samlet metan-regnskab for Grønland. En af de vigtigste usikkerheder er en mulig ekstra frigivelse af metan fra Indlandsisen, idet der stedvis er blevet påvist metan, som slipper ud omkring fronten af Indlandsisen. Så metan-regnskabet for Grønland kan og skal fortsat forfines.

Nøgleord

Kontakter

Bo Elberling
Professor
Center for Permafrost
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
be@ign.ku.dk
+45 23 63 84 53

Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
msj@science.ku.dk
+45 93 56 58 97

Billeder

Prøvetagning inkludere nogle af de mest øde egne af Grønland og stedvis kun muligt ved brug af helikopter. Her professor Bo Elberling på en nunatak; et bjergområde der er omgivet af den grønlandske indlandsis. Også her kunne forskerne konstatere et optag af metan svarende til, hvad der er målt andre steder i Grønland. Foto: Elise Biersma
Prøvetagning inkludere nogle af de mest øde egne af Grønland og stedvis kun muligt ved brug af helikopter. Her professor Bo Elberling på en nunatak; et bjergområde der er omgivet af den grønlandske indlandsis. Også her kunne forskerne konstatere et optag af metan svarende til, hvad der er målt andre steder i Grønland. Foto: Elise Biersma
Download
Det isfrie område af Grønland er domineret af tør tundra og består af nærmest vegetationsløse tørre sletter som her i Nordgrønland. Det er i prøver herfra, at det største optag af metan fra atmosfæren er blevet målt. Foto: Bo Elberling
Det isfrie område af Grønland er domineret af tør tundra og består af nærmest vegetationsløse tørre sletter som her i Nordgrønland. Det er i prøver herfra, at det største optag af metan fra atmosfæren er blevet målt. Foto: Bo Elberling
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

AI method reveals millions of dead trees hidden among the living before California’s historic 2020 wildfires11.6.2024 13:26:57 CEST | Press release

University of Copenhagen scientists may have found a new explanation for the California wildfires of 2020. Applying AI to detailed aerial photos, they created a unique dataset detailing mortality down to single trees for all of California State. This revealed individual and clustered tree death spread out among the living on a large scale. The new AI-model will increase understanding of tree mortality and give us a chance to prevent droughts, beetles and flames from destroying the world’s forests.

AI-metode afslører millioner af døde træer, skjult blandt de levende, før Californiens historiske skovbrande i 202011.6.2024 11:47:41 CEST | Pressemeddelelse

Forskere fra Københavns Universitet har muligvis opdaget ny forklaring på de enorme skovbrande, der hærgede Californien i 2020. Ved at anvende AI på detaljerede luftfotos, har de skabt et unikt datasæt, der viser dødelighed ned til det enkelt træ i hele staten. Projektet har afsløret døde træer i klynger og enkeltvis - skjult blandt de levende i stor skala. Den nye AI-model vil øge forståelsen af trædød, og give os en chance for at forhindre, at tørke, biller og flammer ødelægger verdens skove.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye