Nivaagaards Malerisamling erhverver stort Marstrand-værk

Nivaagaards Malerisamling har netop erhvervet et stort Wilhelm Marstrand-værk, ’Portræt af Frederikke Vilhelmine Hage med børn’ malet i 1850. Helfigursportrættet, der måler 196 x 103 cm, har i en årrække været deponeret på museet af en privat person. Det er nu lykkeligvis blevet muligt at erhverve værket for midler fra Tom og Inga Berg. Med nyerhvervelsen runder Malerisamlingen i alt 40 værker af guldaldermaleren Wilhelm Marstrand, der er den mest repræsenterede i museets samling.
'Vi har på museet længe drømt om at sikre dette familieportræt for vores samling, og det er en stor glæde, at det nu er lykkedes. Vi er i denne for museerne så vanskelige periode inderligt taknemmelige for, at der stadig er generøse givere til, og vi glæder os til at kunne fremvise det imponerende legemsstore billede for glade gæster, når det bliver muligt.', fortæller direktør Andrea Rygg Karberg, Nivaagaards Malerisamling.
Portrættet viser Malerisamlingens stifters, Johannes Hages, mor og to søskende, Vilhelmine ”Ville” og Alfred. Familien Hage havde et nært forhold til Wilhelm Marstrand, der portrætterede hele tre generationer af familien.
Vilhelmine ”Ville” (1838-1912) var Wilhelm Marstrands yndlingsmodel blandt Hagerne. Første gang han malede hende, var til dette store gruppeportræt. Marstrand holdt af at male store portrætter, og han har også her fået sine lyst styret.
I baggrunden ses en hvid marmorbuste op mod den pompejanskrøde væg. Det er den lille Hother, der var yngste barn i flokken, men døde som 1-årig. Busten er udført af H.W. Bissen. Mor og datter fokuserer på noget udenfor billedrammen, mens sønnen Alfred er den, der har det mest direkte blik. Han fremviser en tegning af en mops, måske er den et savnet kæledyr.
Skønt Ville kun er 12 år gammel, da portrættet blev malet, kan man godt fornemme, hvor det bærer hen med hendes skønne udstråling. Det fortælles, hvorledes komponisten Peter Heise reagerede, da han så billedet første gang: ”Sådan skal min kone se ud”. Ni år efter billedet her blev malet, giftede Ville sig med Peter Heise, som blev hendes livs kærlighed. De fik 20 år sammen, inden han døde som 49-årig, og Ville levede resten af sit liv som enke. Hun var gennem alle årene tæt forbundet med sin bror Johannes Hage, som hun blandt andet delte et stort socialt engagement med.
Frederikke Vilhelmine Hages børneflok talte i alt otte børn, og mærkeligt nok er Johannes, der kun var et år ældre end Alfred ikke med på gruppebilledet. Trods det, at familien Hage er blevet malet flittigt, findes der ingen malede portrætter af Johannes, kun en tegning af ham som barn. Han brød sig måske - allerede fra barneårene - ikke om det.
Lillebroren Alfred blev som voksen kammerherre og landbrugsminister og arvede Oremandsgaard efter sin far, ligesom Johannes arvede Nivaagaard. Det er gennem Alfred, slægten Hage er blevet ført videre, idet hans søskende ikke fik nogen børn.
Nyerhvervelsen kan opleves i udstillingen ’En skønsom blanding’, så snart museet får lov at genåbne, mens hovedparten af museets øvrige Marstrand-værker vil være udlånt til Ribe Kunstmuseum og Skovgaard Museet i forbindelse med særudstillingen ’Wilhelm Marstrand. Den store fortæller’, der kommer til Nivaagaards Malerisamling i januar-juni 2022.

_________________________________________________________________________________
Pressefoto kan downloades her.
_________________________________________________________________________________
For yderligere information kontakt gerne kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr på e-mail kbk@nivaagaard.dk eller tlf. 93 88 01 81.
Kontakter
Kirsten Baltzer Kahr
Kommunikationsansvarlig
kbk@nivaagaard.dk
+45 93 88 01 81
Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Bloomsbury TALKS: Kunsten at leve - kunsten at diskutere25.4.2025 12:02:15 CEST | Pressemeddelelse
Den aktuelle Bloomsbury-udstilling inspirerer til nutidens tanker om, hvordan vi indretter vores liv. For 100 år siden mødtes de toneangivende britiske pionierer inden for kunst, økonomi, litteratur og filosofi i torsdagsklubber for at diskutere tidens strøminger. Nu inviterer Nivaagaards Malerisamling til at gøre kunsten efter i to tværfaglige TALKS om kunstneriske fællesskaber og fremtidens økonomiske samfundsstrukturer.
Nyt lydværk i Nivaagaards Park: Ann Lislegaards 'Extinction - The Lost Voices'22.4.2025 12:51:30 CEST | Pressemeddelelse
Tag plads på bænkene og oplev Ann Lislegaards lydværk af udsatte fuglestemmer, der besøger Nivaagaards Park og blander sig med parkens eksisterende fuglesang - fra den 24. april til 19. oktober 2025.
Metro-omvisning med kunstner Christian Schmidt Rasmussen3.4.2025 13:33:39 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Nivaagaards Malerisamlings aktuelle udstilling med 'Kunstnerkolonien i Hornbæk' inviterer museet på omvisning med en af kunstnerne, Christian Schmidt Rasmussen. Turen går uden for museet til metrostationen Mozarts Plads i Sydhavnen, hvor Christian Schmidt Rasmussen har skabt det monumentale værk 'Ud af barndommen'. Han fortæller om tilblivelsen og fører publikum ind i den rigdom af detaljer og historier, der findes i værket.
Jazzkoncert: Stefan Pasborg Trio med Carsten Dahl & Frederik Lundin26.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trommeslager Stefan Pasborg har inviteret to af Danmarks andre store jazzmusikere med i sin nye super-trio: Carsten Dahl på piano og Fredrik Lundin på saxofon. Oplev trioens koncert på Nivaagaards Malerisamling den 3. april - adgang til den nyåbnede Bloomsbury-udstilling er med i billetten.
Foredrag: Danske queermiljøer20.3.2025 09:42:05 CET | Pressemeddelelse
Dragperformer Chantal Al Arab og Lars Henriksen tager i anledning af museets aktuelle Bloombury-udstilling gæsterne med på en genfortælling af danmarkshistorien med fokus på queeridentitet og de begivenheder, der har været med til at forme det danske samfunds syn på LGBT+-miljøet i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum